LIFE Råbjerg Mose

Forbedring og sikring af rimme-dobbelandskabets natur i området ved Råbjerg og Tolshave moser og Jerup Hede.

Rimme-dobbe landskabet i området er enestående på europæisk plan og projektet vil genoprette og pleje nogle af de lysåbne naturtyper som veksler mellem tør natur på rimmerne og fugtig natur i dobberne. Strukturen i landskabet vil blive mere synlig og projektet vil skabe rammer for den fremtidige pleje.

Frederikshavn Kommune og Naturstyrelsen vil sammen med lodsejerne og Statsfængslet Kragskovhede gennemføre projektet, som skal forbedre og bevare naturværdierne indenfor det i alt ca. 4.000 hektar store område.

Naturpleje i fællesskab

Projektarealet er sammensat af 557 individuelle ejere. Af dem er der 4 offentlige ejere, som til sammen ejer 794 ha. Strukturen med mange ejere med små arealer gør det svært for den enkelte selv at kunne pleje arealerne på en effektiv og overskuelig måde. Det projektet kan gøre, er at tilbyde at plejen kan ske i et fællesskab, samt i projektperioden betale udgifterne. Et af tiltagene i projektet er også at lave en forening til at skabe fællesskab om projektet og den fremtidige forvaltningen af naturarealerne, så naturværdierne sikres - også efter projektperiodens udløb.

Summary in English

 

Projekttype EU Life og Natura 2000
Periode 2013-2019
Status Afsluttet
samarbejds-partnere

EU Life,          Frederikshavn Kommune, Statsfængslet Kragsskovhede og Naturstyrelsen

Økonomi

19,8 mio. kr. - EU Life finansierer 50 % og en national pulje finansierer 50 %

 

 

Projektet er gennemført

Nyheder

Genopretning af våde naturtyper

Naturstyrelsen, Frederikshavn Kommune og Kragskovhede fængsel har i fællesskab gennemført et naturgenopretningsprojekt i det enestående rimme-dobbe landskab omkring Råbjerg Mose.

Projektet har haft til formål at sikre og forbedre forholdene for en lang række våde og lysåbne naturtyper og tilknyttede arter, samt sikre grundlaget for en fremtidig drift af disse arealer til glæde for naturen og lokalsamfundet.

I det over 4.000 hektar store område findes mere end 500 private lodsejere, og det har været frivilligt at være med. Uden velvilje og samarbejde med lodsejerne havde projektet ikke kunnet opnå så gode resultater

Formål

Projektområdet er det samme som Natura 2000 området. Det overordnede mål er at sikre og bevare en lang række lysåbne naturtyper og arter samtidig med, at grundlaget for en fremtidig drift af disse arealer sikres til glæde for naturen og lokalsamfundet.

For at opfylde dette har Frederikshavn Kommune og Naturstyrelsen fastlagt følgende mål for projektet:

  • Udvide arealet af en række truede naturtyper ved direkte naturplejeindsats og fællesskab om den fremtidige forvaltning af de fragmenterede arealer.
  • Rydde og bekæmpe ikke hjemmehørende og invasive arter der påvirker en lang række fugle og naturtyper negativt.
  • Pleje egnede områder med græssende husdyr.
  • Skabe betingelser for, at den eksisterende rest af højmose på langt sigt kan udvide sig.
  • Oprette en forening til styrkelse af interessefællesskaber knyttet til området.
  • Endelig ønsker projektpartnerne at skabe opmærksomhed om den unikke natur samt skabe lokalforankret ejerskab til naturpleje på - og drift af – arealerne.

Projektkontrakt med EU LIFE+

De vigtigste opgaver der er udført i projektet har været:

  • Etablering af netværk om dyrehold og græsning.
  • Køb af 30 kreaturer at racen Galloway, som er udlånt til at græsse i naturområder.
  • Rydning af 860 hektar for tilgroning med træer og buske og ikke hjemmehørende nåletræsarter.
  • Bekæmpelse af glansbladet hæg og japansk pileurt.
  • Opsætning af nye hegn på 354 hektar samt forbedret græsning og slet på 195 hektar.
  • Afbrænding/slåning af lyng på 189 hektar.
  • Regulering af mink med hjælp fra frivillige.
  • Genskabelse af en mere naturlig hydrologi på ca. 580 hektar.
  • Oprettelse og vedligehold af projektets hjemmeside.
  • Udgivelse af nyhedsbreve om projektet.
  • Udbredelse af viden om engsnarre og hedepletvinge venlig drift.
  • Opsætning af informationstavler.
  • Udgivelse af informationsfolder på dansk og engelsk om projektet.
  • Guidede ture i projektområdet.
  • Afholdelse af slutseminar og deltagelse i netværksaktiviteter i ind- og udland.

De vigtigste naturmæssige gevinster har været:

  • 117 hektar ny habitat natur
  • Egnede yngle- og fourageringsområder for tinksmed og mosehornugle
  • En stærk hedepletvinge bestand i spredning og med nye egnede levesteder
  • Stigning i sphagnum udbredelsen i centrale dele af Råbjerg Mose fra en dækningsgrad på gennemsnitligt 23% til gennemsnitligt 61%.

Her på siden kan du i dokument arkivet blandt andet finde en lægmandsrapport, moniteringsrapport, rapport om bekæmpelse af invasive arter, den tekniske slutrapport og kontrakten med EU.

 

Delprojekter

Det er ikke altid lige nemt at komme rundt i mosen...

Det er ikke altid lige nemt at komme rundt i mosen....

Etablering af lodsejerforening. Med over 550 forskellige, som ejer arealer i projektområdet er en forening en rigtig god idé som ramme om lokalt fællesskab og til kommunikation mellem projektet og lokale. Foreningen kan skabe forståelse for naturværdierne i projektet, skabe lokalt fællesskab om projektet, sikre fællesskab om den langsigtede pleje efter projektet, skabe ramme om udveksling af erfaringer og koordinere interessegrupper. Undergrupper i foreningen kan være, hvor der er fælles interesser om græsning/slet, jagt, kommercielle interesser og naturbevarelse.

Rydning af træer, krat og yngre opvækst. Efter nærmere aftale med involverede lodsejere sigter projektet efter at fjerne bevoksning på eller tæt ved lysåbne naturtyper, således at yderligere tilgroning stoppes. Der kan både være tale om arealer, hvor totale rydninger er bedst og arealer, hvor det er bedst at efterlade lidt hjemmehørende træarter af hensyn til vildtet. Der vil også være tale om at fjerne uønskede - ikke hjemmehørende - træarter i visse blivende bevoksninger, således at spredning af disse til følsomme lysåbne arealer ikke kan ske.

Rydning af rynket rose, glansbladet hæg, bærmispel og japansk pileurt. Alle arter er invasive - ikke hjemmehørende - arter, der er stærkt ødelæggende for den naturlige vegetation og dermed også en lang række tilknyttede fugle, pattedyr og insekter. Bekæmpelsen vil ske med forskellige metoder som knusning, græsning og termiske metoder. Der vil også blive lave små forsøg med ringning og afdækning med plastik eller spande. Bekæmpelsen vil ske uden brug af kemiske midler og med rådgivning fra specialister.

Afbrænding er et fremragende værktøj i naturplejen både i forbindelse med foryngelse og pleje af heder og klitheder, men også på en række andre naturtyper, hvor manglende afgræsning har bevirket en uhensigtsmæssig vegetationsudvikling. Afbrænding kan også være en effektiv metode til at fjerne ophobet næringsstof så de lysåbne, næringsfattige naturtyper har bedre chancer for at genetablere sig.
Afbrændingerne vil ske i en mosaik hvor stykker af rimmer eller klittoppe afbrændes under fuld kontrol, og hvor dobber og lavninger typisk ikke afbrændes.

Græsning eller slet er vigtigt for at pleje de åbne naturarealer og forhindre, at de vokser til med træer og krat. Hvis det er muligt, vil små arealer blive samlet i græsningsenheder og fælles hegn, så græsningen bliver mere rationel. Afhængig af arealstørrelserne kan der være tale om 1-5 ejere i græsningsenheder. Arbejdet med græsningsenheder er tænkt organiseret gennem lodsejerforeningen; men kan også ske udenfor. Projektet vil forberede arealer til græsning og slet med knusning og nye hegn hvor. Det er projektets mål, at der kan indgås aftaler med lodsejere om græsning på 630 ha og slet på 157 ha når projektet afsluttes. 

Som en del af projektet indkøbes kreaturer som kan lånes ud til græsning. Flere forskellige typer af låneaftaler kan komme på tale; men låner man dyr, er man ansvarlig for deres pasning og pleje og udgifterne forbundet hermed. Har man ikke mulighed for vinterkvarter til dyr, kan projektet hjælpe med at skaffe det. Planlægning af udlån af dyr til græsningsenheder er tænkt organiseret gennem lodsejerforeningen; men kan også ske udenfor. Målet er, at der indkøbes 50 kreaturer af en robust race som er velegnet til naturpleje – det forventes at være Galloway. 

Indenfor Natura 2000 området er der nogle steder afvandingsforhold, som har en negativ påvirkning af de naturtyper projektet arbejder på at sikre og forbedre. I moseområder er det naturligt at der er en tør periode om sommeren; men mange steder er der gamle grøfter fra tørvegravning, som i dag har den effekt, at den tørre periode bliver så lang, at træer og buske kan få fodfæste. Her er det vigtigt at genskabe de naturlige afvandingsforhold for at forhindre, at arealerne vokser til igen når de er blevet ryddet for opvækst.
Der laves en analyse af de hydrologiske forhold, som skal vise, hvor og hvordan der med naturmæssig gevinst - og uden at påvirke bygninger, landbrugsjord, veje og andet kan genskabes naturlig hydrologi. Projektets mål er at kunne lave aftaler om at ændre på de hydrologiske forhold på de centrale naturområder.

For at hjælpe de truede fugle - især jordrugende – bekæmpes mink i området. Bekæmpelsen udføres ved at op til 15 fælder fordeles i området. Det er frivillige jægere fra lokal jagtforening, som laver aftaler om opsætning af fælder og tilser fælderne. Fælderne sender selv en SMS når der er fangst og så rykker en af de frivillige jægere ud. 

Der er planlagt indledningsvise såvel som løbende registreringer af direkte og indirekte påvirkninger på naturtyper og arter, således at projektet resultater kan dokumenteres og ikke mindst, at projektet kan justeres under udførelsen. Dette arbejde udføres af partnerne såvel som fagpersoner fra relevante organisationer og/eller institutioner.

Projektet indeholder oprettelse og vedligeholdelse af hjemmeside, udgivelse af foldere og nyhedsbreve, opstilling af informationsskilte samt offentlige møder og et afsluttende seminarer for fagfolk.

Download Folder på dansk

Download Folder på engelsk

Rimmer og dobber

Landhævningen i området har her bevaret den revlestruktur, der findes ude i vandet langs kysten. Revlerne kaldes rimmer og moseområderne mellem rimmerne kaldes dobber. I de centrale dele af området har mosen tidligere vokset sig højere end rimmerne, men afvanding og gravning efter tørv har nedbrudt højmoserne. Flere steder er rimme-dobbe-strukturen sløret af flyvesand, der har dannet klitter, og nogle rimmer er fjernet i forbindelse med landbrugsmæssig udnyttelse. Rimme-dobberne indeholder nu hovedsageligt naturtyperne tør hede, våd hede, blåtop-enge, hængesække og tørvelavninger. Blandingen af tørre og fugtige områder er helt unik. Området er det største og vigtigste i landet for dagsommerfuglen, hedepletvinge. Hedepletvingens larver lever på planten djævelsbid, som er almindelig i området. Larverne kan dog kun udnytte planten, hvis vegetationen omkring er så lav, at der kommer meget sol til bladene.

Græsningsprojekt støttet af Landdistriktspuljen

Kort over projektområdet

Foreningen for Råbjerg Mose

Foreningen er nedlagt

Foreningen er på generalforsamlingen 28. marts 2017 nedlagt.

Hjemmesiden vil fremover være det bærende elementer i projektets netværk for interesserede

Alle aktiviteter på private arealer gennemføres naturligvis kun efter direkte aftale med ejerne.

Kontaktpersoner

Helle Kold Jespersen

Projektleder
Naturstyrelsen - Vendsyssel

Sisse Lindholm

Frederikshavn Kommune