Bjergfyr
Som de fleste klitplantager i Nord- og Vestjylland blev også Blokhus Klitplantage tilplantet med hovedsageligt bjergfyr og hvidgran ved plantagens fødsel. Det var træarter, som var robuste nok til at vokse i sand, til at klare det barske klima mod vest og dermed dæmpe sandflugten. Efter at klitplantagerne skabte den fornødne læ, viste det sig, at nogle af de træarter, som man brugte, - blandt andet bjergfyr – var alt for villige til at sprede deres frø på steder, hvor de var uønskede. Man besluttede derfor at bekæmpe den invasive træart, fordi den havde kræfter nok til at brede sig og omdanne klitområder og heder til skov. Allerede fra 1920’erne begyndte man at udskifte den dominerende bjergfyr med andre og mere produktive arter, og bjergfyr plantes stort set aldrig mere. Du kan dog stadig se bjergfyr flere steder i Blokhus Klitplantage, særligt på de mest barske områder – længst mod vest og på toppen af klitterne. Her sørger vestenvinden og det salte havvand for, at selv 100-årige bjergfyr ikke når mandshøjde. Står de mellem klitterne, bliver de dog væsentligt højere. Du kan kende bjergfyren på, at den har flere stammer, og at de nederste stammer kan hænge så lavt, at de nærmest kroger sig hen ad sandet.