Historie - Blokhus Klitplantage

Seneste istid - 12.000 år siden

Da isen smeltede i slutningen af den seneste istid for ca. 12.000 år siden, efterlod det skridende isdække landskabet med store fladkuplede bakker i det meste af det sydvestlige Vendsyssel – også ved Blokhus Klitplantage.
Den smeltende is fik vandstanden til at stige så meget, at det meste af Vendsyssel var dækket af et ishav, der siden fik navnet Yoldiahavet. De højtliggende toppe og bakker, som vi dag kender som morænebakker, var dengang øer i Yoldiahavet. På sådan en moræneø ligger Blokhus Klitplantage. Morænelandets ler og bakkesand blev senere dækket af flyvesand.

Mellem istid og stenalder

Vandene steg og faldt og ditto gjorde landet, derfor var der i tiden mellem istid og stenalder perioder, hvor Jylland var landfast med Skåne.

Yngre stenalder - 6.500 år siden

l yngre stenalder steg havet atter og for ca. 6.500 år siden, hvor Nordjylland lå 5 -15 m lavere end i dag, blev store dele af Hanherred og Vendsyssel atter dækket af hav. Havet kaldte vi senere Litorinahavet eller Stenalderhavet, og også på dette tidspunkt stak området ved Blokhus Klitplantage op af havet som en ø.
Nogle af de slugter og skrænter, som i dag ligger lidt inde i landet, er formet af Stenalderhavet og de landhævninger, der siden fandt sted. Havets evindelige arbejde har formet det Nordjylland, som vi kender i dag.

Sandflugten begynder - 14-1500-tallet

De første beretninger om landsbyer og kirkesogne i Vendsyssel, der blev ladt øde på grund af sandflugt dukker op i 14-1500-tallet. Masser af sand fra de store flader efter århundredes landhævninger var blæst sammen til klitter. Blandet med vandet fra havet blev sandet til de havklitter, som i dag troner smukt langs Vestkysten. Du kan se dem langs den vestlige kant af Blokhus Klitplantage.
Gennem tiden flygtede sandet i store mængder og skabte problemer for mennesker, dyr og landbrugsjord langt inde i landet. Sandflugten opstod på grund af den stærke vestenvind og det hav, der konstant kastede sine bølger op på land, men også menneskene var skyld i problemet. De huggede skovene ned, høstede klitgræsserne til vinterfoder og lod får og kreaturer græsse i klitterne resten af året. Flere love og forordninger slog fast, at planterne i klitterne skulle blive, hvor de var, så de kunne udføre deres eneste opgave: at holde på sandet. Men folk fortsatte som hidtil – ditto gjorde sandet i sin flugt ind i landet.

Skudehandel med Norge - 1600-1900

Blokhus var fra ca. 1600 – 1900 kendt for en meget omfattende skudehandel med Norge, og små forholdsvis fladbundede både anløb Blokhus og blev trukket op på stranden. Fra Norge blev der losset tømmer og jern – og især landbrugsvarer blev sendt mod Norge.

Lov om bekæmpelse af sandflugt - 1792

I 1792 kom en ny sandflugtsforordning, som satte skub i en storslået sandflugtsbekæmpelse. Lokale bønder havde pligt til – uden løn – at arbejde for staten blandt andet til at så og plante hjelme. Samtidig blev det forbudt at lade dyr græsse i klitterne, og sandflugten blev dermed begrænset. Der bliver stadig arbejdet med at holde på sandet langs kysten, i dag dog uden at tvangsforpligte bønderne, da det nu er en ren offentlig opgave. Klitsyn holdes nu hvert år.

Se hvor og hvornår der holdes klitsyn

Blokhus Klitplantage blev anlagt - 1895-1910

Den vestlige del af Blokhus Klitplantage blev opkøbt i 1895 på grund af sandflugt, og gennem de næste 10 år blev området plantet til. I 1920 blev området i den østlige del af plantagen købt. Sydligst, syd for den skovbeplantede del af plantagen, er et åbent klit- og hedeområde, som delvist er bebygget af sommerhus på udlejede grunde. I tidernes morgen var Blokhus et lille fiskerleje med ikke megen leben. l dag myldrer Blokhus med liv – i sær om sommeren, og plantagen fungerer nu som aktivitetsplads, motionsområde og et åndehul, hvor man dag og nat kan nyde naturen og finde plads til lidt solitude mellem træerne.

Dyrene flytter ind i 1960’erne

I Blokhus Klitplantage har både ræv, råvildt, hare og grævling levet siden 1930’erne og 40’erne, da skoven for alvor voksede til. Egernet har været her siden 1960-erne, og de senere år har også dåvildt vist sig i skoven.

Sommerhusejere kan købe stump af plantagen - 2009

Det bliver muligt for de hidtidige ejere af sommerhuse i Blokhus Klitplantage at købe den grund, som deres hus ligger på.

Gateway Blokhus - 2012

I foråret 2012 stod Blokhus Klitplantages nye store aktivitetsplads klar til at byde gæster velkommen til leg, motion og spisning og til at sende gæsterne ind i skoven og ud på skovens ruter. Lige siden har Gateway Blokhus, som navnet blev, trukket masser af lokale og turister til. På en lun lørdag eftermiddag kommer nemt 200-300 mennesker på besøg.