2. Skarreklit

Når du står på toppen af Bulbjerg Knude, ser du nemt den ’sten’, der ligger i havet 80 meter nord for kysten. Det er resterne af Skarreklit – en strandpille, som frem til 1978 var 16 meter høj. Under en storm natten mellem den 18. og 19. september 1978 knækkede Skarreklit og styrtede i havet, så kun soklen nu er tilbage.
Skarreklit, der er navngivet efter skarven, var oprindeligt forbundet med Bulbjerg, men med tiden er den mellemliggende kalksten eroderet, slidt, bort af havet. Også søjlen, der styrtede i havet i 1978 var af kalksten, som gennem årene blev tromlet af havets kræfter. Når stubben af Skarreklit endnu står, skyldes det, at et lag flint i stubben lige i vandoverfladen beskytter kalkstenen mod havet.
Før i tiden har der ynglet flere ravnepar på Skarreklit. Det har givet grobund for flere fortællinger:
En af dem lyder, at ravnene vogtede et sølvfad med guldpenge på toppen af Skarreklit. En mand kunne ikke modstå fristelsen, sejlede ud til Skarreklit og klatrede op på toppen. Da han rakte ud efter fadet med mønterne, kom ravnen flyvende og styrtede sig som en kamikazepilot imod manden. Det blev hans endeligt. For af bar forskrækkelse over den beslutsomme fugl, trådte han et skridt tilbage ud i intetheden, styrtede ned og blev opslugt af havet.
En anden overleveret historie fortæller, at en fugl i gamle dage hvert år kom til Skarreklit for at hvæsse sit næb på den. Fremtiden var dyster, for når fuglen havde hvæsset Skarreklit op, ville verden gå under. Heldigvis væltede en storm det meste af Skarreklit i 1978, længe inden fuglen gjorde kål på klitten. Og verden står endnu.