Ryget Skov

1. Udsigt fra fugletårnet

Udsigt fra fugletårnet

Lad os starte med en af de smukkeste udsigter over Farum Sø. En smal plankesti fører hen til et rustikt fugletårn af egetræsbjælker med afskærmning af pileflet. Fra toppen er der en skøn udsigt over Farum Sø, Sækken og den lille ø, Klavs Nars Holm. Foruden forskellige måge- og andefugle er der chance for at se rørhøg. Rørhøgen kan ses i glideflugt hen over rørskoven for at jagte ællinger, mosegrise, frøer og vandsalamandere, som der er mange af i Sækken.

2. Sækken

Sækken

Sækken er et lavtliggende område, der engang har været en del af Farum Sø. Nærmest søen er Sækken nu dækket af en tæt rørskov med bl.a. tagrør, der kan blive op til fire meter høje. Længere sydpå bliver hængesækken til en sumpskov, som det er farligt at bevæge sig ud i – der er ingen stier. Sækken er et beskyttet fugleområde for at give ro til rørhøg, plettet rørvagtel m.fl. Men her færdes grævlinger hjemmevant på jagt efter frøer, snegle, fugleunger eller saftige planter.

3. Øen Klavs Nars HolmØen Klavs Nars Holm

Klavs Nars Holm er den eneste ø i Farum Sø. Den idylliske ø er beboet, selv om det ikke lige er et sted med pakkepost til døren. Der er ingen adgang til øen, som er privatejet. Men hvem er så denne Klavs Nar? Et sagn fortæller, at han var Kong Valdemar Atterdags (1340-75) hofnar, som blev lovet et len (større landområde) af kongen efter mange års tro tjeneste. Men Klavs Nar fik blot den lille ø på bare 5000 kvm. Som tak inviterede han kongen på ålesuppe. Kongen synes, at den var meget tynd, hvortil Klavs Nar svarede: ”Så ålesuppe uden ål, så len uden land”.

4. Hulvejene i Ryget Skov

I Ryget Skovs vestlige ende er der en hel række hulveje fint placeret side ved side. Her har utallige vogne, fødder og husdyr gennem århundreder slidt den ene hulvej ned efter den anden.

Ganløse Ore

5. Store Maglemose genopstår

Store Maglemose genopstår

Ganløse Ore (udmark) blev brugt til overdrev til dyrene for Ganløses landmænd helt frem til slutningen af 1700-tallet. Herefter blev det tyskeren von Langens opgave, at tilplante en del af området med skov, hvor han som noget nyt plantede ahorn i de danske skove. Da Danmark tabte krigen i 1864 - og dermed Slesvig-Holsten – føltes et ekstra behov for at udnytte al jord, og derfor blev der plantet granskov i moserne.

I øjeblikket er området under stor forandring. Granskoven er fældet, grøfterne sløjfet og vandstanden stiger igen, så Store Maglemose langsomt vil genopstå som en ca. 600 m lang og 600 m bred mose. Svaler, mursejlere, ugler, ravne og talrige flagermus har allerede indtaget området. Lige syd for mosen ligger flere store bunkeranlæg, som har været brugt af Forsvaret. Fra toppen af én af bunkerne er der fin udsigt over Maglemosen.

Nyvang

6. Klevads Mose langs MølleåenKlevads Mose langs Mølleåen

Her får man en fornemmelse af Mølleådalen som en tunneldal. Under istiden var Mølleåen en flod af smeltevand, men i dag er den en idyllisk bæk. Klevads Mose var ved at gro helt til, og i 2009 blev den ryddet, så man nu kan se et smukt, åbent dalstrøg med spredte træer – endda egetræer med fuld krone. Kvæg græsser i området for at holde vegetationen nede, og man kan både gå gennem engen på en trampesti eller vælge stierne uden om indhegningen.

Langs Mølleåen ses flere orkidéer som maj-gøgeurt og bakkegøgelilje. På sydsiden er der mange planter som man kender fra overdrev: lyngsnerre, pillestar, dværgperikon m.fl. Man kan benytte et madpakkehus i den østlige ende, hvor vandstæren holder til langs Mølleåen om vinteren.

7. Picnic ved lejrplads eller Nidhug YggdrasilNidhug Yggdrasil

En nedlagt grusgrav fungerer nu som lejrplads med bålplads og grillrist, og solide træstammer at sidde på. Hvad mere kan man forlange til en frokost i det grønne – enten med medbragt madkurv eller kød parat til stegning over bålet. Pladsen er beregnet til grupper, der har booket, men er der ingen, er man velkommen til at bruge stedet. Der er også græs med mulighed for at overnatte i telt. Har man brug for et shelter, er der 2-300 m øst ad Skovgårdsvej et fantasifuldt shelter – formet som en gravhøj i en lysning – med navnet Nidhug Yggdrasil. Det benyttes af Københavns Kommunes børnehaver på hverdage kl. 8-16.

8. Bastrup Sø

Bastrup Sø

Blot 500 m vest for skoven Nyvang ligger Bastrup Sø (0,3 km²), der fungerer som kildesø for Mølleåen. Nordøstsjællands vandskel er markeret med en sten blot 2-300 m vest for Bastrup Sø. Mølleåstien følger den nordlige søbred.

9. Udsigt fra BastruptårnetUdsigt fra Bastruptårnet

Bastruptårnet er Danmarks stærkest befæstede tårn fra middelalderen. Selv om tårnet kun har en diameter på 21 m, er murene 6 m tykke. Tilbage bliver et indre rum på bare 8,5 m. Der er ikke fundet spor af en landsby nær tårnet, og det menes at være bygget i 1100-tallet som befæstning for soldater, der beskyttede den vigtige vej mellem Roskilde og det område, vi nu kender som Helsingør. Trappen fører op til andet stokværk, hvor man kan se ned i kælderen. Også flot udsigt over Bastrup Sø. Ved tårnet ses den mindste danske bregne, murrude, der gerne vokser i mursprækker på nord- og østvendte mure.

Terkelskov

10. Jorden rundt i Fileten

Kæmpegran. Vestlige Nordamerika. 1955

Det mærkelige navn stammer fra den første tilplantning på et langt, smalt stykke jord – af form som en filet. Hensigten med Fileten var at afprøve, om nogle af træerne kunne bruges i dansk skovbrug.

Vandgran fra Kina, japansk valnød, amerikansk humlebøg, manchurisk kirsebær, ungarsk eg, serbisk gran, bornholmsk røn og over 70 andre træarter fra hele verden er plantet omkring Svanesø i den nordlige ende af Terkelskov. Her kommer man Jorden rundt på 80 minutter, hvis man giver sig tid til at finde og læse navneskiltene på nogle af træerne. Fileten er kun 0,5 km² stor og blev skabt på en åben mark fra 1938, og de sidste træer blev plantet i 1950’erne.

11. Langesø – idyllisk skovsøLangesø

Vandspejlet titter ikke frem mange steder. Siv, bundplanter og væltede træer dominerer overfladen af Langesø, Svanesø og to andre små søer. Søerne har tidligere været moser og våde enge, men på grund af mangel på brændsel under både 1. og 2. verdenskrig blev der gravet tørv og på den måde blev søerne genskabt.

12. Ravnehullet og kalkgrave

Ravnehullet

Terkelskov er en af de mest kuperede skove i området. Det ses ikke mindst ved Ravnehullet, der er et jordfaldshul skabt under istiden, hvor en isblok i morænen er smeltet væk. Der er mange andre mindre, men tydelige huller i landskabet, og de er menneskeskabte efter gravning af kalk. Kalken stammer oprindelig fra Sydsjælland, og under istiden blev den aflejret i Terkelskov – ofte i form af store kalkknolde. I 1759 begyndte man at udnytte kalken til fremstilling af kalksalpeter til kunstgødning og mørtel til byggeri – bl.a. er Christiansborg Slot, Charlottenborg og Vor Frue Kirke bygget med kalk fra Terkelskov. Kalkbruddet blev brugt i 110 år og først nedlagt i 1869 – udkonkurreret af Faxe Kalkbrud.

Farum Lillevang

13. Bronzealdergravhøjen KaffehøjBronzealdergravhøjen Kaffehøj

Kaffe og bronzealder har intet med hinanden at gøre, men ikke desto mindre fik grundlæggeren af Værløseegnens Historiske forening, Karl K. Nielsen (1904-77), held til at kalde tre gravhøje for Kaffehøj, Kakaohøj og Tehøj, fordi de blev brugt som et udflugtsmål af københavnere. Bøgetræerne på og omkring Kaffehøj er næsten 300 år gamle, fordi de fik fred til at vokse op, da kvægpesten rasede i 1700-tallet, hvor 2 mio. kvæg døde. Syd for Kaffehøj langs Fejerens Vej er der mange såkaldte musebøge, fordi musene har glemt (eller er blevet spist) deres forråd af bog, med det resultat at bøgetræerne vokser sammen og får underlige former.

14. SlangerupbanenSlangerup-banen

Midt gennem den nordlige del af skoven løber skovvejen Gammel Jernbanevej. Det er en rest af den nedlagte Slangerupjernbane, der åbnede i 1906 mellem København og Slangerup. Strækningen mellem Farum og Slangerup blev nedlagt i 1954.