1. Krondyrenes rige

Der er en stor bestand af krondyr i Feldborg Nørreskov – formentlig omkring 300 til 400 dyr. Der er flere små, åbne arealer, hvor man kan se dyrene. Ved Lille Rævekær står træerne med vilje spredt i terrænet, så man kan få øje på krondyrene mellem træerne – og de stadig føler sig trygge.

Et andet godt sted er ved Rævekær, hvor der også er et udsigtstårn i forbindelse med det åbne areal.

Det er en særlig oplevelse at høre og høre deres karakteristiske kalden, når de er i brunst fra midten af september og til midten af oktober.

Borbjerg Plantage er udlejet til jagt i sæsonen.

2. Oldtidsvejen og gravhøjene

En gammel oldtidsvej i øst-vestgående retning har haft sit forløb gennem Borbjerg Plantage i den nordlige del af skoven. Oldtidsvejens forløb er synligt i dag, og man kan få et indtryk af forløbet ved at se de 30 gravhøje, der er i skoven. Man havde på den tid for vane at begrave sine døde i gravhøje langs vejen. De fleste af gravhøjene er i Borbjerg-Sevel-delen i den nordlige del af plantagen.

Der står også en enkeltstående gravhøj, Frederikshøj, som du kan køre ind til via Bjørnkjærvej.

3. Stjernekrydset

Måske er det tilfældigt, måske ligger der en gammel og nu glemt tanke bag – vi ved det ikke. I hvert fald går der fra stjernekrydset ved Stjernehus i den sydøstlige del af plantagen seks veje ud i alle retninger.

Inden træerne voksede op, kunne man formentlig se hele vejen over heden til egnens landsbykirker for enden af hver af de syv veje: Ryde, Vridsted, Herrup, Hogager, Feldborg, Grove og Haderup. Vridsted er dog aldrig blevet en vej – det er kun et svagt spor i skoven.

4. Løvskoven

Området mellem Feldborggård og Stjernehus er noget så særpræget i Vestjylland som en gammel løvskov. De ældste træer er plantet i 1885. Bemærk de mange typer lav og mosser, der vokser på både levende og udgåede træer.

5. Egeskoven

I den østlige del af plantagen er en særegen lille egeskov. De krogede træer er frø fra de allerførste forsøg på at plante skov på heden. Nogle af træerne er næsten 200 år gamle og minder om det flotte, fritstående egetræ, der tidligere var et vartegn for sparekasserne. En rigtig sparekasse-eg.

Egekrattet er sået til første gang fra 1828 til 1830. Den lysåbne egeskov er en naturligt habitat for mange forskellige arter mos og lav.