Forår

Hugorme kommer frem på solskinsdage allerede i marts, hvor de prøver at finde en plads i solen for at få lidt kropsvarme. I marts er det kun hannerne, og i april kommer hunnerne, og så kan man opleve hugormehanner kæmpe om hunnerne.

Graner og fyr skyder friske skud i maj, og plantagen synes atter frisk, grøn og vital. Også løvtræerne grønnes, og fuglesangen er overvældende. Råvildt får lam i maj. Kronvildt sætter kalv. Og fugletrækket går over landet. Traner ses ofte i de fugtige heder og mange rovfugle som fx blå kærhøg er næsten konstant i bevægelse lavt over terrænet på jagt efter mus og småfugle.

Hinderne går i et par uger alene med den nye kalv, hvorefter de atter søger fællesskabet i flokken. Hjortene har kastet gevirerne i det tidlige forår, og man ser hurtigt de nye bastklædte gevir på vej.

Sommer

Hjortenes gevirer gror hurtigt, så de er klar til fejning i løbet af august. Hjortene, der går i herreflokke, æder sig fede, som forberedelse til brunsten. Gøgens kukken især omkring de åbne områder forstummer omkring sankthans. Her kan man til gengæld opleve at høre natravn-hannernes særprægede snurren i de lyse sommernætter. I tusmørket kan den ses som en falkeagtig silhuet mod himlen, når den jager insekter.

Hinder optræder oftest i små flokke med familierelationer, men på markerne uden for skoven kan der være rend-sammen af op til flere hundrede dyr – især om natten. I sensommeren er der masser af blåbær og tyttebær. ”Blomstrer lyngen helt i top, får vi en vinter med stor galop”, lyder et gammelt ordsprog, og når man glæder sig over lyngens blomstring i august, kan man samtidig holde øje med, hvordan den kommende vinter arter sig. Klokkelyngen blomstrer på de lidt vådere steder.

Efterår

Hjortene er nyfejede – det vil sige, at de har fået renset indtørret basthud fra takkerne væk ved at gnide dem mod træernes stamme og grene. Nu ændrer de udseende og adfærd. Fra at være fede i højsommeren, bliver halsen kraftig, og manken vokser. I slutningen af august og starten af september begynder hjorten at brøle og blive uselskabelig over for andre handyr. De stærkeste hjorte prøver at tilkæmpe sig flest mulige hinder. Flokkene består af voksne hinder og en enkelt, dominerende hjort. Oftest udkæmpes brunstkampene verbalt med høje brøl. Og når brøl-udvekslingen er uafgjort, kan det komme til kamp, der kan udvikle sig til en kamp på liv eller død. Den enkelte hind er kun i brunst i ca. et døgn, hvor hjorten vil parre sig mange gange. Bliver hinden ikke befrugtet kommer den i efterbrunst efter ca. tre uger. Derfor kan brunstperioden strække sig over mere end halvanden måned. Hjorten indtager stort set ingen føde, så den klarer sjældent mere end tre ugers intensiv brunst. Herefter går den som regel alene og slikker sår i nogle uger, hvor en anden hjort får chancen for at føre sine gener videre. Efter brunsten går hinderne atter sammen med kalvene i flokke.

Det er populært at gå ud og lytte til brunstbrøl. Samtidig er der rig mulighed for at gå på svampejagt. Rørhat, tragtkantarel, pigsvamp, og er man specialist kan man også finde skørhatte, mælkehatte og kantarel. Fuglelivet er også rigt. På hederne ser man blå kærhøg og året rundt vil der være besøg af havørn og kongeørn.

Vinter

I plantagen kan du nu samle mos, lav, svampe med mere til juledekorationer. Gran og kogler må kun samles fra jorden. Vinterlandskabet på heden er noget helt særligt med en mosaik af gyldne og brune farver skabt af det tørre græs (bølget bunke og blåtop) og den lave hedelyng. I januar og februar roller rævene. Hanrævene opsøger og følger tæveræve i løbetid. Rævenes gøen og hylen høres ofte, men mest i de mørke timer. Hvis der er sne, vil man kunne se spor efter en tæveræv, der følges af 1-3 hanræve. Når der er tilstrækkeligt med sne, vil der i øvrigt blive lavet løjpe-spor i skoven, så tag langrendsski med.