1. Isenbjerg

Isenbjerg er et imponerende syn. Når man kommer fra Tyvkærvej i nord, syner Isenbjerg næsten som en 25 meter høj mur i det åbne hedelandskab. Især i august når lyngen blomster, er det et storslået syn. Og samme årstid vrimler det med blåbær og tyttebær mellem de violetrøde lyngbuske og enkeltstående bævreasp, der har fået lov at blafre i vinden, men ellers fjernes træer fra heden. På toppen af Isenbjerg (102 m.o.h.) har man en flot udsigt over Gludsted Plantage, der næsten er flad som en pandekage. Mod vest kigger man over mod Nørlund Bakkeø. På toppen af Isenberg er der også to små gravhøje, og selv om de kun løfter sig 0,5 og 1,3 meter, fortæller de, at der har boet mennesker her ca. 2500 år f.Kr.

Ved p-pladsen er der borde og bænke til en picnic, og samme sted er der rejst en sten for at mindes de allieredes nedkastning af våben i 1944-45 til den danske modstandsbevægelse mod den tyske besættelse. Når der i radioen blev sagt ”Hilsen til Abraham”, var det signal til, at modstandsfolk tog til Isenbjerg for at hente de nedkastede kasser med våben. Det var ikke ufarligt, for blot 6 km derfra på Kolpendal Hede lå de tyske kanonstillinger.

2. De mystiske bastioner

Et fænomen, som de fleste sikkert vil undre sig over, er det ofte storbølgende landskab i underskoven. Flere steder er der tale om halvanden meter høje volde, som træerne vokser på. De kaldes for bastioner, og her er det sandet, som er fjenden, der skal holdes ude. Da plantagen blev anlagt i 1877, var der sandflugt i området. Første skridt til at skabe en skov, var at sætte risgærder – bundter af grene – for at stoppe sandet. Det har skabt et landskab af bølgende klitter, som er mest markant i den sydvestlige del af plantagen, der har været mest udsat for kraftig vind og sandflugt. De fleste bastioner er nu dækket af mos, og man vil ofte se folk, der høster mos, der bliver solgt i bl.a. Tyskland og Holland, hvor det bruges til dekorationer.

3. Udsigt fra Stjernen observationstårn

Flokke af krondyr – ofte på flere hundrede dyr – er måske den største seværdighed i Gludsted Plantage. Et godt sted at spotte dyrene er fra det ca. 10 meter høje trætårn, der står midt i Stjernen, hvor flere skovveje krydser hinanden. Her er hentet lidt inspiration fra kongen og parforcejagten i Store Dyrehave og Eremitagesletten, hvor vejene er former en stjerner for at ryttere bedre kunne følge vildtet fra midten, mens hundene forfulgte og udmattede byttet, indtil det styrtede om. I Gludsted Plantage var observationstårnet oprindeligt et brandtårn og bygget af metal. Omkring tårnet ligger Hjortekær, som er en højmose og typisk på flade heder, hvor vandet ikke kan slippe væk. Her vokser hvid kæruld, rødviolet klokkelyng, gul tormentil, samt den lidt uhyggelige, insektædende soldug, der med røde kirtelhår tiltrækker insekter, som fanges på de klæbrige blade.

4. Sheltere ved Trotylsøen

Tre sheltere med plads til 18 personer, bålsted, borde med bænke og multtoilet. Hvad mere kan man ønske sig? Måske brunstbrøl fra krondyrene, og de opholder sig faktisk tæt på i september og oktober, når det mest mandige brøl tiltrækker damerne (hinder).

Navnet Trotylsøen skal tages helt bogstaveligt. For i 1960’erne skabte man søen ved hjælp af sprængstof. Formålet var at skabe en branddam, så der er tilstrækkeligt med vand i tilfælde af skovbrand. Allerede inden skoven blev plantet, var der i 1859 en alt ødelæggende brand, der opstod omkring Overisen, hvor en hedebonde ville brænde tørvegødning, men mistede kontrollen over ilden. Branden sved alt af – helt ned til sandet. Sandflugten blev endnu værre, og det medførte i 1877, at staten opkøbte hedebøndernes jord og lagde de første frø til Gludsted Plantage.

5. Observationstårn ved Engvejsheden

Engvejsheden er et ganske stort åbent område i skoven, hvor krondyrene er lette at få øje på. Selv om det er et indhegnet græsningsområde med kvæg, springer krondyrene let over hegnet, og der er gode chancer for at se flokke af krondyr i lysningen. Observationstårnet er næsten skjult i skovkanten, og selv om det ikke er så højt som ved Stjernen, er det et godt sted at følge dyrene med en kikkert.

6. Storåens udspring

Danmarks næstlængste å er Storå, der starter sin 104 km lange rejse i Gludsted Plantage. Her ved skovfogedboligen Kolpensig kan man få øje på et vådområde og den grøft, der fører vandet væk fra et sumpet område lidt længere østpå ved Kolpendal Hede. Der findes altså ikke et romantisk kildevæld, men ikke desto mindre starten på en vandrig å, der af og til giver oversvømmelse i Holstebro.

7. Hundeskov og picnicfaciliteter på Kolpendal Hede

Kolpendal Hede gennemskæres af hovedvej 13, der følger den gamle Hærvej langs vandskellet. Der er stadig tydelige hjulspor på heden efter datidens store vognhjul, der lettere tromlede hen over ujævnheder. Når et hjulspor blev for dybt, vandfyldt og ufremkommeligt, så valgte man blot at køre uden om, og derfor er Hærvejen summen af mange veje og hjulspor langs Jyllands vandskel. P-pladsen har gode toiletforhold, borde og bænke til en picnic. Desuden er der indgang til en stor, indhegnet hundeskov. Vil man en tur over heden, er der stigetrapper til at komme over det ulvesikrede hegn, der skal beskytte fårene i indhegningen, hvis der kommer strejfende ulve. Der er ikke mange hugorme i lyngen, men de er der.

8. Banedammen ved Den skæve bane

Her kan man tage en dukkert i søen Banedammen, der både har rent badevand, en lille sandstrand og ved bredden er der borde med bænke til en picnic. Øst for dammen ligger ”Den skæve bane” som en høj jordvold. De fleste jernbaner i Danmark går nord-syd eller øst-vest, men diagonal-banen mellem Laurbjerg (ved Randers) og Bramming (ved Esbjerg) gik tværs over Jylland, og fik flere kælenavne som Den skæve bane og præriebanen. Den stod færdig i 1920 og blev nedlagt i 1971. Det var i forbindelse med bygningen af banen, at man gravede banedammen for at have vand til brandslukning. Den skæve bane er nu en kombineret vandre-, ride- og cykelsti mellem Funder og Ejstrupholm (26 km).

9. Tyske skyttegrave på Kolpendal Hede

I 1942 fik tyskerne anlagt et 8 km langt sidespor fra jernbanen til Hjøllund ammunitionsdepot med over 100 betonbunkere skjult i skoven øst for jernbanen (70-80 bunkere eksisterer stadig og er udlejet til Forsvarsministeriet). For at beskytte ammunitionsdepotet, jernbanen og hovedvej 13 placerede tyskerne en kanonstilling næsten midt på Kolpendal Hede. Det er stadig muligt at se resterne af de mange skyttegrave og kanonstillinger, der er placeret i det højeste område på heden, og dermed også giver en flot udsigt. På turen over lyngen kan man finde revling og tyttebær, og når man passerer de lavere vådområder, er det værd at lægge mærke til de mange planter som klokkelyng, kæruld, soldug og den mere sjældne blå klokkeensian.