Hønsehals

1. Udsigten over skov og strandenge

Inden du går ind i skoven, så kast et blik ud over markerne ned mod engene og Udby Vig og over mod Bognæs Skov på Tuse Næs. Udsigten fås ikke meget bedre. Vigen blev fredet i 1998. Blandt andet på grund af de mange sjældne og smukke orkideer, der vokser på engene. Nogle af engene været brugt til græsning eller høslet i århundreder og har aldrig været gødet. Derfor er den botaniske mangfoldighed enestående. I dag græsser der igen køer på engene.

Lige når du går ind i skoven, kan du på højre hånd se spor af en gammel fægang, hvor kreaturerne er blevet drevet ned til engene. Hønsehals blev først forvandlet til skov sidst i 1800-tallet. Inden da har den nordlige del af skoven været opdyrket.

2. Den gamle brønd

Den gamle brønd har en historie, der rækker helt tilbage til oldtiden. Brønden eller kilden har på et tidspunkt været betragtet som en helligkilde, hvortil folk på egnen valfartede for at blive kureret for alle mulige sygdomme.

Der er stadig masser af vand i brønden, men i dag er det køerne, der kommer for at drikke. Der er opsat et par vandings-automater, hvor køerne med deres muler kan pumpe vand op og drikke i sommerhalvåret.

3. Orkidéengen

På engen ud mod selve hønsehalsen ned mod Udby Vig vokser der mange spændende og sjældne orkideer. Heriblandt en bestand af salep-gøgeurt. Salep-gøgeurt bliver op til 25 cm høj og blomstrer i maj og juni med mørkt purpurrøde blomster på et åbent blomsteraks. Orkideen findes hist og her på Bornholm, men er sjælden i alle øvrige dele af landet.

I alt vokser ni forskellige orkidé-arter på strandengene i Udby Vig. Den mest sjældne er langakset trådspore. Langakset trådspore vokser i dag kun ganske få steder i Danmark – bl.a. i Udby Vig. Det er bl.a. på grund af de sjældne orkideer, at Udby Vig blev fredet i 1998. Vigen er også en vigtig rasteplads for svømme- og vadefugle.

4. Den gamle kystskrænt

Landskabet i den nordlige ende af Hønsehals Skov er stærkt kuperet og kaldes også Dalerne. Hvis du går ud til kysten mod Isefjorden, kan du tydeligt se de gamle kystskrænter fra stenalderen, hvor havet stod højere end i dag. Her vil du også finde nogle af de ældste træer i skoven. Det er bl.a. el, der blev plantet i 1891 og bøg fra 1896.

Her er dele af skoven udlagt til naturskov. Det vil sige, at den får lov til at passe sig selv. Træerne får lov til at dø af ælde. Den gamle kystskov når visse steder helt ud til vandkanten, hvor enkelte træer er væltet ud over stranden.

5. Køkkenmøddingen

Til venstre for vejen ned mod ”hønsehalsen” og ”hovedet” vil du se nogle grå granitsten med en udhugget kongekrone og bogstaverne FM. Det står for fortidsminde, og markerer en køkkenmødding fra Ertebølletiden i stenalderen for ca. 6000-7.400 år siden.

Her har vores forfædre boet og smidt deres køkkenaffald – østers- og muslingeskaller fra deres daglige måltider – i en stor stak igennem århundreder. Iblandt skallerne har man også fundet knoglerester og flintafslag, så man ved, at det er menneskets værk. Når en mulvarp skyder en dynge jord op, kan man se, at den indeholder masser af skaller fra stenalderen.

Der findes kun rester af en enkelt gravhøj i Hønsehals Skov – Trehøje. Den ligger i den nordvestligste del af skoven ud mod markerne. Når der ikke er flere, skyldes det sandsynligvis, at skoven har været opdyrket i århundreder. Det er gået ud over de gamle gravhøje.

6. Strandengene på ”hovedet”

Skovvejen går igennem hele skoven fra P-pladsen i nord, forbi den kuperede del, der kaldes Dalerne og ad ”hønsehalsen” ned til ”hovedet”, hvor skoven viger for strandenge og græsningsskov. Her kan du se over mod Orø på den ene side og den beskyttede Udby Vig på den anden. Mod syd kan du se ned til Bognæs Skov på Tuse Næs. Du må gerne gå ud på engene, hvor køerne græsser. Køerne er fredelige, men lad være med at gå helt tæt på dem.

7. Det gamle skovfogedsted

I en lysning i skoven, hvor skovvejen slår et sving, har der ligget en gammel gård, der i mange år fungerede som skovfogedbolig. Der var hverken indlagt el eller vand, og de sidste beboere flyttede i 1960. Siden blev huset brugt som jagthytte, men nu er huset revet ned. I stedet er der et bord og nogle bænke, hvor man kan spise sin medbragte mad.

Bognæs på Tuse Næs

8. Alterstenen

Alterstenen i Bognæs Skov på Tuse Næs er en såkaldt bautasten. Det er en stor aflang sten uden inskriptioner, der er rejst på højkant. De fleste bautasten menes at stamme fra bronze- eller jernalderen. Ofte er de knyttet til en grav, men det kan også være kultsten.

Det er muligvis tilfældet med Alterstenen i Bognæs Skov på Tuse Næs, der er omgivet af mange historier. En af dem er, at svenske fiskere under det store sildeeventyr i 1800-tallet købte en jordlod på Bognæs for at kunne fiske i Isefjorden. Fiskerne bad præsten i Udby Kirke om at holde andagt ved stenen. Helt frem til 1970 stod det i Udby-præstens kontrakt, at han skulle holde gudstjeneste ved Alterstenen. I dag er de svenske fiskere for længst borte, men traditionen er taget op igen, så nu holdes der hver sommer skovgudstjeneste ved Alterstenen.

9. Naturhavnen for svenske fiskere

Lige nord for Alterstenen ligger der en lille beskyttet vig, som man mener er den naturhavn, som de svenske fiskere brugte til deres både, når de skulle på sildefangst i Udby Vig.

10. De fredede orkidéenge

Fra den nordlige kyst har du en dejlig udsigt ud over strandengene og over mod Hønsehals Skov. Udby Vig blev fredet i 1998. Bl.a. på grund af de mange sjældne orkideer, der vokser på engene ud til vigen. Der vokser ni forskellige arter. Flest ovre på Hønsehals. Desuden er vigen en vigtig rasteplads for mange svømme- og vadefugle. Her kan du bl.a. se pibe-, krik- og gråænder samt viber, storspove og rødben.

11. Den nye sø

Da Naturstyrelsen købte Bognæs Skov på Tuse Næs i 1983, var mange træer fældet af storme. Siden er der sået og plantet mange nye træer, og der er også skabt en helt ny sø, der blev gravet ud i 1985. Søen og det tilhørende moseområde er lidt svært at komme til, fordi søbredden er vokset til med bl.a. tagrør og dunhammer. Om sommeren kan du se flagermusene flyve over søen ved solnedgang på jagt efter insekter.

12. Den store fyr

Bognæs Skov på Tuse Næs er ikke nogen gammel skov. Den blev først tilplantet i slutningen af 1800-tallet, og i dag er der meget få rigtig gamle træer tilbage. Et af dem er det store over 100 år gamle fyrretræ – en skovfyr – der står midt i skoven. I den sydvestlige del af skoven er der en beplantning med egetræer, der er ligeså gamle, og ud til stranden mod fjorden er der en beplantning med 100 år gammel østrigsk fyr.

13. Den gamle tjenestejord

Til højre for skovvejen, der fører mod nord til Alterstenen, ligger et stort åbent område med græs og få træer. Det er tjenestejorden til den gamle skovfogedbolig, der lå i skoven, men som nu er revet ned.