Seværdigheder

Se stort kort med alle detaljer

Kalø har et varieret godslandskab, med store marker, levende hegn og skove. Landskabet er rigt på natur, udsigter og kulturhistoriske seværdigheder – store og små. Istidens sidste isfremstød kom fra sydøst og stoppede her, ved Ebeltoft, Mols Bjerge og Kalø. Den flade hedeslette nordfor ses fra St. Bavnehøj og er skyllet flad af det tordnende smeltevand fra Kalø-gletcherne. Kalø Slotsruin knejser på halvøen i havet og sammen med det nyere Kalø Hovedgård og den sært ensomme Bregnet Kirke de mest iøjnefaldende kulturhistoriske seværdigheder.

1 Kalø Slotsruin

Kalø Slotsruin er en kulturhistorisk seværdighed i særklasse. Vejen derud er knoklet og ujævn men er også en unik gammel fungerende vej, tydeligt slidt gennem 700 år. Den besværlige vej derud er jo en del af den militære logik. Kalø-borgen er anbragt på en naturlig 20 m høj ø i Kalø Vig, med stejle sider, skabt af havets gnaven. Angribere fra land blev først trængt sammen på dæmningen, hvor forsvarerne let kunne ramme dem fra et palisadehegn, hvor dæmningen møder øen. Næste forsvarskæde var en voldgrav på tværs af hele øen, hvor de to damme ligger i dag. Her var der igen palisader – med kun vindebro over graven.

Borgen rummer i sig selv 2-3 forsvarskæder. Med borgbanken, voldgrav, vindebro og porttårn som første forhindring, borgmuren (ofte husenes ydermure) som næste forhindring. Sidste forhindring var Hovedtårnet med op til 3 m tykke mure - kun med indgangsdør i anden etage og en trætrappe op. Borgens achilleshæl var vand, idet den eneste gode brønd lå neden for borgbanken mod nordøst. Borgen blev dog aldrig angrebet, og blev efterhånden administrationscenter for Djursland. Borgen rummede derfor mange beboere og medarbejdere, se placeringen af smedie, skriverstue, køkken og riddersal i folder.

Se tegning af slotsruinen i vandretursfolderen

2 Nappedam Anløbsbro

Nappedam Havn er i dag alene en lystbådehavn. Havnen opstod i Andelstiden, hvor de initiativrige Mols-bønder ønskede bedre transport af varer og produkter til og fra Mols. I 1874 stiftede bønderne sammen med førende Århus-købmænd Århusbugtens Dampskibsselskab, snart med tre dampskibe og anløb fem steder på Mols, heriblandt Nappedam. Det nuværende havnehus er en skalmuret rest af det gamle pakhus, og molen ud fra huset er resten af den oprindelige anløbsbro. Det lille hus i skovkanten, Toldstedet, var bolig for en tolder, der skulle sikre statens afgift (told) på alle indgående varer (den tids moms).

3 Vejvisersten viser vej igen

Syddjurs har unikt mange, velbevarede og smukke gamle granit-vejvisersten. Der er også mange kilometer-sten, men vejviserstenene står ved vejgafler og kryds, hvor de viser ind til landsbyer og hovedgårde. Langs Molsvej står to sten ved hver sin skovvej: KALÖ-stenen ved den gamle fægyde op til Kalø Hovedgård, mens SKOVRIDERSTEDET-stenen viser ind til Kalø Gods’ tidligere skovridergård. Vejviserstenene er fra andelstiden, hvor der kom stor vækst på landet, og er i dag afløst af rød-hvide metalskilte. Der findes i området stadig nye vejvisersten, som passes af et lokalt frivilligt laug.

Se mere om vejviserstenene

4 Kalø-skolerne

Kalø Skovridergård og Landbrugsskole: Kalø Hovedgård havde ansat en skovrider til at passe de store godsskove og vildtet. Skovrideren, hans ansatte og administrationen havde til huse på Kalø Skovridergård. Da Staten efter besættelsen konfiskerede det tyskejede Kalø Gods, flyttede den gamle Lyngby Landbrugsskole ind i den ledige skovridergård og er siden udbygget. I dag er den delt op i Højskolen på Kalø og Kalø Økologiske Landbrugsskole. De gamle bygninger fremstår endnu smukt for enden af Skovridervej.

Skovfogedsted og Vildtforvaltningsskole: Lidt vest for Nappedam fører en indkørsel ind til Danmarks Jægerforbund og Vildforvaltningsskolen. Her er i de senere år tilføjet nye bygninger, med en smuk moderne arkitektur, der skånsomt føjer sig ind i Ringelmose Skov sydlige bryn. Den gamle bygningskerne, er resten af Kalø Gods’ skovfogedsted.

5 Kalø Hovedgård

Kalø Hovedgård opstod i ca. år 1700. Da Kalø-borgen blev forladt, flyttede borgens avlsgård op til den nuværende placering. Den smukke trefløjede bindingsværksbygning ud mod Grenåvej, Hovedgården, var bl.a. bolig og kontor for de skiftende godsforvaltere, idet godsejerne ikke selv boede på Kalø. I øst-fløjen boede ugifte karle, heraf navnet Kavallér-fløjen. Andre længer var folkekøkken og vaskehus, for førhen var et gods som en hel landsby med kæmpe folkehold af kuske, smede, staldkarle, malkepiger og kogekoner. Her har en afdeling af Aarhus Universitet i dag til huse.

Karlsladen er en enorm bygning fra 1727, der først fornylig har fået sit enorme stråtag igen. Und dig selv at se udstillingen om Nationalpark Mols Bjerges kulturhistorie, men også Karlsladens fantastiske tagkonstruktioner med spær og hanebånd på kryds og tværs og mange niveauer. Træværket er eg og hævdes at være genbrugt fra ophuggede orlogsskibe fra 1600-tallet. Der er handicap-venligt toilet i sidebygningen. De nyere store rødstens-længer bag Karlsladen er bygget især til den store malkeko-besætning, som godset havde tidligere, sammen med oplag af korn, halm og maskiner.

Jagtslottet ligger mod syd og rummer i dag sekretariatet for Nationalpark Mols Bjerge. Det er opført ca. 1900 og tegnet af den kendte arkitekt Hack-Kampmann, men stærkt påvirket af den tyske jagt- og adelstradition, som ejerne (den holstenske baronfamilie von Jenisch) bragte ind. Hovedgårdens lille 1ste sals-karnap med spir er også tegnet af Hack-Kampmann ligesom Thyrahytten nede i Hestehave Skov. Et lille hundehus neden for Jagtslottets trappe indgik også i det oprindelige nybyggeri. Jagtslottet rummer en lang række træskærerarbejder og vægmalerier, der i dag er pudsig nationalromantisk "Wagner-agtig" stil – nordiske guder og helte, jagt mv. Nyd evt. sol og udsigt fra de støbte bænke under udhænget på Jagtslottets sydside.

6 St. Bavnehøj

Man kommer lettest til St. Bavnehøj fra p-pladsen lige i østenden af Rønde på Grenåvej. Her fører en kun 150 m lang, men dog stejl sti op til denne over 3000 år gamle bronzealderhøj. Den har aldrig været udgravet, men er som så mange andre gravhøje forsøgt plyndret. Bronzealder-høje ligger ofte i grupper på velegnede højlliggende steder - bagved ligger således den tilgroede lillebror, Lille Bavnehøj. Store Bavnhøj giver en unik udsigt både nordover den markant lavere og fladere midtdjurske landskab – spulet fladt af smeltevand fra Mols-gletcherne. Mod syd ses hele Kalø-landskabet med Kalø Hovedgård, de to skove, slotsruinen, Mols Bjerge og Kalø Vig.

Mange steder, og også her, er de højtbeliggende gravhøje genbrugt i senere tider som trin i signalkæder. I gamle tider var det med bål (en bavn, heraf bavnehøj). Næste led i kæden var Agri Bavnhøj på Mols og Ellemandsbjerget på Helgenæs og så Nord-Samsø. I 1800-tallet opbyggede man i hele Danmark netværk af signalmaster, hvor man med kikkert kunne "aflæse" ophængte plader i forskellige kombinationer og placeringer efter en signalbog. Her kunne man angiveligt under top-beredskab sende en kort besked fx fra København til Kiel på 20 minutter. De blev afløst af telegrafen.

7 Hestehave Skov

En gulprik-mærket rute fører dig godt rundt i Hestehave Skovs herligheder. Skoven er i sig selv, ligesom Ringelmose Skov, smuk og varieret, både i bevoksninger og terræn med mange fortidsminder (dysser, hellekister og gravhøje) rundt i skoven. Til en af hellekisterne (et lille stensat stenalder-gravsted) knytter sig en historie – at den var indgangen til en hemmelig underjordisk flugtvej fra Kalø-borgen under vandet over til skoven.

Thyrahytten er bygget samtidig og i samme stil som Jagtslottet på Kalø Hovedgård – herskabets badehus og skov-salon. Inde ved skovvejen bag Thyrahytten står både nogle monumentale popler samt et kolossalt stort asketræ. Ask tåler et meget højt vandindhold i jorden, bare der er vandbevægelse og ilt i jorden. I Statens naturnære skovbrug, dræner man ikke længere vandet væk, men planter i stedet for netop ask i fugtige skovlavninger. Asketræ bruges fx til gulve og møbler, i vikingetiden til langbuer og økseskafter.

Troldebøge og blå anemoner: Via gulprik-ruten langs kysten kommer du til den sjove troldeskov, hvor vrange (skævvoksede, grenede og snoede) bøge står på kystskrænterne ud mod vigen. De er blevet sådan pga vinden, men også fordi de har været skåret ned og har skudt igen fra stubben. Det er kun noget disse bøge kan, fordi de er af den oprindelige danske bøge-race. De indførte retvoksende rumænske bøge, der dominerer i nutidens skove, kan ikke skyde igen fra stubben efter fældning. Under dem kan man i marts-april finde blå anemone – mens hvid anemone er talrig og plukkeegnet, er blå anemone truet og bør ikke plukkes. Favntræspladsen er et gammelt udskibningssted for tømmer fra Kaløs løvskove. Her er i dag et picnicsted og en åben plads.

Fugletårn ved Føllebund: I skovens nordvestlige kant kan du komme ud til et fugletårn, ad en lille blind sidesti. Fugletårnet giver året rundt gode muligheder for at se det rige fugleliv i de våde Føllebund-enge.

Se ruter og fugletårn i vandretursfolderen

Læs mere om Føllebund

8 Ringelmose Skov

En gulprik-mærket rute fører dig rundt til de fleste seværdigheder i Ringelmose Skov. Kalø-skolerne, Nappedam Havn og Kalø Hovedgård er beskrevet ovenfor. Skoven er, ligesom Hestehave Skov, i sig selv smuk og varieret, både i bevoksninger og terræn med mange fortidsminder rundt i skoven .

Kilderne, hvoraf Tobias’ Kilde indgår, er grundlaget for den ca. 1 ha store sø, Ringelmose Dam, hvor der er bord-bænke-sæt, et stort smukt egetræ og rendyrket fred og idyl. Lige nordfor ses mindestenen for Kalø Gods’ næstsidste private ejer, Wilhelm Rücker von Jenisch, som faldt som tysk officer under kampe i Grækenland 1943. Jenisch-familien var vellidt lokalt, som arbejdsgiver og lokal drivkraft. Selvom godset blev konfiskeret som krigsskadeerstatning i 1945, blev stenen derfor rejst af danskere og blev stående.

Fra Kalø Hovedgård i nord til kysten i syd går den lange skovvej, Fægyden (fæ=kreaturer). Den er afgrænset mod mark og skov af dybe grøfter, tornede hegn og stendiger. Her kunne man drive kreaturer mellem Kalø Hovedgård og græsningen på strandengene – uden at de løb ud i mark og skov. Stendiger afgrænser på samme måde Molsvej mellem Rønde og Slotskroen p-plads. Det er Rønde landsbys gamle drivvej mellem Rønde og strandengen.

Se ruter i vandretursfolderen

9 Bregnet Kirke & Tobias’ Kilde

Bregnet Kirke ligger smukt med udsigt til Kalø Slotsruin og Kalø Vig og vidderne i de store gods-marker. Men den ligger i dag så sært alene, efter at landsbyen Bregnet i ca. år 1700 blev flyttet op til det nuværende Røndes sydøstlige hjørne (Kaløvej). Måske har Bregnet Kirke sin beliggenhed fra et ældgammelt helligsted lige inden for i skoven, Skt. Tobias’ Kilde (tæt på skovvejen). Trods det nyere katolske navn er kildebesøgene nok ældre, og kirken er måske lagt, hvor man i hedensk tid kom og dyrkede guderne i forvejen? Denne helligkilde var angiveligt særlig virksom mod øjensygdomme.