Dyr

Karlstrup Kalkgrav

Søen, der er Sjællands klareste og reneste, er hjemsted for mange fugle og dyr. Ved søens bred bygger blishøne og gråstrubet lappedykker deres reder. Men også den toppede og den rødstrubede lappedykker kan ses ved søen. Og på det lave vand går fiskehejren på jagt efter fisk. Af rovfugle kan du se såvel tårnfalk som musvåge. Lærkefalken er også observeret.

Der er både landsvaler og mursejlere i området omkring søen. Mursejlerne har deres reder i de stejle skrænter rundt om søen. Normalt yngler de ellers mest i storbyerne, hvor de har deres reder under taget på etageejendomme, men ved kalkgraven kan du også høre deres karakteristiske skrig, der er et klart signal om, at nu er det sommer. Mursejlerne overvintrer syd for Sahara, og de vender sydpå allerede sidst i august.

Læs mere på dofbasen.dk

I naturområdet omkring søen kan du også høre mange sangfugle – lige fra løvsanger og gransanger til rødstjert og tornsanger. Stillits og grønirisk er også set i området.

Stor og lille vandsalamander

Der er godt med padder og krybdyr ved søen. Du kan både finde stor og lille vandsalamander, grøn og brun frø, butsnudet frø og spidssnudet frø samt mange skrubtudser. Desuden er der firben – både markfirben og skovfirben – snog, stålorm og en hel del vinbjergssnegle.

I søen er der krebs, men ellers er der ikke mange fisk udover de regnbueørreder, som bliver sat ud til ”put and take”. Naturstyrelsen har forpagtet fiskeriet ud til Solrød Sportsfisker Klub Regnbuen.

Se regler for fiskeri i kalkgraven på solrodsportsfiskerklubregnbuen1979.dk

Du kan også se mange insekter som fx guldsmede og sommerfugle ved søen, og endelig kan du jo gå på jagt efter fossiler fra søpindsvin og sømus, der er mange millioner år gamle eller hajtænder fra dengang, kalkgraven og resten af Danmark var dækket af hav.

Karlstrup, Karlslunde og Engstrup Moser

Moserne er i virkeligheden en gammel havbund, der igennem årtusinder er groet til med tørvemos og rørskov. Sand og jord er blæst ind fra vest, og langsomt er moserne blevet forvandlet til enge. Et bevis på, at der er tale om gammel havbund, kan du se på mosegrisenes skud, der ofte indeholder muslingeskaller.

I dag græsser får, køer og heste på området, og engene er opholdssted for bl.a. vibe, lærke, rødben og engpiber. Den i dag sjældne engsnarre er også observeret i området. Engsnarren var en almindelig udbredt ynglefugl i 1800-tallet, men i dag er der yderst få ynglende engsnarrer herhjemme.

Læs mere om engsnarren i Miljøstyrelsens artsleksikon

Moserne – eller rettere engene – er et godt sted at høre nattergalen synge. Og der bliver ofte arrangeret nattergaleture i maj. Desuden er der en stor bestand af frøer og skrubtudser, og du vil også kunne finde snoge og markfirben, der ligger og soler sig på en varm dag. 

Firemileskoven og Karlslunde Skov

Vest for moserne og motorvejen ligger Firmileskoven og Karlslunde skov, der er nabo til Karlstrup kalkgrav. Skovene er kun ca. 30 år gamle men har allerede en god bestand af skovens dyr. Bl.a. en stor og sund bestand af rådyr. Det skyldes bl.a., at der er mange lysninger i skoven, og rådyr trives med skovpartier vekslende med åbne engområder.

Af sommerfugle kan bl.a. nævnes admiral, alm. blåfugl, Aurora og grønåret kålsommerfugl.Men du kan også støde på flagermus-vandnymfe, dovenflue og stikkelsbærmåler.

Planter

Karlstrup Kalkgrav

Naturen har generobret den gamle kalkgrav og det omkringliggende område, så det i dag er svært at forestille sig, at den klare tyrkisblå sø i 1975 var et dybt hul fyldt med støjende gravemaskiner og støvede lastbiler, der gravede kalk til cement, der blev brugt til byggeriet i København.

I dag ligger søen omgivet af sine stejle kalkskrænter og et stort grønt område på i alt 33 hektar. Der er pil og el, poppel, røn og hyld samt masser af birk. Længst nede ved søen er der også en smule rørskov, hvor du bl.a. kan finde dunhammer. Selve søen er næsten fri for vegetation. Den er helt klar og ren, og du kan se fisk på stor dybde. Faktisk havde man planer om at bruge søen til drikkevandet, men indholdet af nikkel er for stort.

Orkideer elsker kalk

Kalken i undergrunden betyder, at det er et godt sted at finde orkideer og andre kalkelskende planter. Du kan fx finde majgøgeurt, og hvis du er heldig, kan du finde sump-hullæbe, der blomstrer i juni-juli. Sump-hullæbe er ret sjælden i Danmark.

En anden og endnu større sjældenhed, som vokser ved Karlstrup Kalkgrav, er kæmpe-star, hvis stængler kan blive mere end 1,5 meter lange. Planten står i meterbrede tuer. Kæmpestar vokser kun ganske få steder i Danmark, men i Karlstrup Kalgrav er der en god bestand, og man mener, at planten vil blive mere almindelig i de kommende år pga klimaforandringerne.

Læs mere om kæmpe-star på fugleognatur.dk

Kødædende vibefedt

Du kan også finde den kødædende plante vibefedt ved kalkgraven. Vibefedt fanger insekterne på sine stærkt klæbrige blade. Insekterne indhylles i slim og kvæles.

Læs mere om vibefedt på fugleognatur.dk

Er du på jagt efter bær og planter til en middag derhjemme, kan du fx høste hyldeblomster og hyldebær. Desuden vokser der havtorn rundt om søen.

Ølsemagle Revle

Floraen på Ølsemagle Revle og Staunings Ø er speciel, fordi den stort set har fået lov til at udvikle sig på egen hånd, siden de første småøer dukkede op af Køge Bugt for ca. 100 år siden og blev til den revle med enge, rørskov og lagune, som du kan besøge.

Yderst ligger stranden med sine sandklitter. Her vokser der strandarve blandet med marehalm og strand-kvik. Dertil kommer hjælme, rød svingel og vårbrandbæger. Lidt længere inde i det, man kalder den grå klit, findes omkring 60 forskellige blomsterplanter samt mosser, laver og svampe. Den mest almindelige plante er marehalm, men du kan også finde strand-kamille og sandstar.

Invasion af rynket rose

Inden for klitterne ligger strandengene. Her danner rød svingel en sammenhængende mørkegrøn grønsvær. Hist og her blandet med krybhvene og tagrør. Men du vil også opleve rynket rose, der visse steder på Staunings Ø er blevet meget dominerende. På Ølsemagle Revle forsøger man at holde den rynkede rose nede ved at lade får græsse på engene.

I selve rørskoven ud til lagunen er tagrørene helt dominerende, men der er også strandkogleaks og enkelte steder blågrøn kogleaks pletvis blandet med strand-asters.

Af andre planter, som du kan finde i området, kan nævnes alm. gyldenris, harekløver, gul snerre også kaldet jomfru Marias sengehalm, pastinak, regnfang og alm. stedmoderblomst. Kær-svinemælk, strandkvan og engsalvie er også set i området.

Ølsemagle Rev

Ølsemagle Rev og Staunings Ø er et vildtreservat og et sandt eldorado for fugle. Nordspidsen af Ølsemagle Revle og sydspidsen af Staunings Ø er helt lukket for gæster i fuglenes ynglesæson, men der er stadig masser at kigge på og komme tæt på.

En af stjernerne i området er den gule vipstjert, der ellers mest ses herhjemme som trækfugl. Men den gule vipstjert yngler på Ølsemagle Revle. Den gule vipstjert er gået tilbage i de senere år, men ved Køge Bugt har den fundet et område, hvor den kan li' at være. Du kan kende den på den lange hale, det gule bryst og den olivengrønne ryg. Hunnernes underside er lysere gul end hannens.

Læs mere på dofbasen.dk

Vigtig rasteplads for vadefugle

Hele området er en vigtig rasteplads for trækfugle. Især for vadefugle, hvor man fra sidst i juli til langt ind i november kan se tusindvis af vadefugle, der søger føde i det lavvandede område. Fx kan du opleve store flokke af vibe og hjejle, men du kan også se strandskade, klyde, stor præstekrave, islandsk ryle, sandløber, dobbeltbekkasin, storspove, sortklire, rødben, hvidklire og mudderklire. Rødben, strandskade og store præstekrave yngler på revet, og det hænder også, at klyden gør det.

Dertil kommer en masse andefugle og gæs. Gravand, pibeand, krikand, grådand og troldand samt knarand, spidsand og skeand. Området er også blevet en meget vigtig raste- og overvintringsplads for grågæs. Bramgæs ses på træk.

I rørskovens dyb

I den tætte rørskov inden for stranden og klitterne kan du høre rørsangeren og sivsangeren. Det er hos dem, gøgen foretrækker at lægge sine æg. Rørdrum kommer på besøg engang imellem, og så kan du måske være heldig at høre den pauke. Det lyder lidt som når man blæser i en flaske. I rørskoven og i lagunen kan du også møde fiskehejren på sine lange ben.

Fra slutningen af august til slutningen af oktober kan man opleve store flokke med tusinder af stære, der går til ro i rørskoven ved Ølsemagle Rev og Staunings Ø. Hvis du er heldig kan du se dem flyve i formation – sort sol. Stærene elsker rørskoven, fordi den beskytter dem effektivt mod rovdyr. Efterår og vinter kan du også se isfuglen ved dæmningen ud til revlen.

Den sjældne mosehornugle

Rørhøgen lægger ofte vejen forbi. I det hele taget er der rigtig mange rovfugle ved Ølsemagle Rev. En af forklaringerne er, at der er masser af markmus på det moseagtige område ved lagunen. Det betyder bl.a., at der er mange ugler – bl.a. kan man være heldig at se mosehornuglen, når den er på træk. Mosehornuglen er sjælden i Danmark, og i dag regner man kun med, at der findes 10-15 ynglende par.

Læs mere om mosehornuglen i Miljøstyrelsens artsleksikon

Rovternen

Udover ugler kan du også støde på musvåge, vandrefalk, duehøg, tårnfalk og fiskeørn. Endelig kan du se sjældne terner. Det hænder, at dværgternen og splitternen kommer på besøg, og det samme gælder verdens største terne – rovternen.

Rovternen er en sjælden gæst herhjemme og ses næsten kun på træk mellem yngleområder ved Østersøen og vinterkvarteret i Afrika. I juni 2008 fandt man helt sensationelt et par rovterner på rede på Saltholm. Så måske kan Ølsemagle gøre Saltholm kunsten efter.

  Læs mere om rovternen i Miljøstyrelsens artsleksikon

Den nordlige del af lagunen, der har sit udløb ved Skensved Å, er nærmest fersk. Her finder man ferskvandsinsekter som bugsvømmere, hvirvlere og dansemyg. I den sydlige ende af lagunen finder man arter knyttet til havmiljøet, fx børsteorme, muslinger og krebsdyr.

Greve Skov og Tune Skov

Rådyrene har også fundet vej til Greve Skov og Tune Skov, til trods for, at skovene er så nye, at raps, valmuer og andre vilde planter endnu vokser træerne over hovedet. Faktisk er det lidt af et problem, fordi rådyrene spiser skuddene på de unge træer, og derfor prøver man på at holde dem ude af de nye skove, indtil træerne er blevet større.

Indtil videre er det mest lærken og viben, som man hører, når man går tur i ”skoven”. Du vil sikkert også kunne opleve musvåger, der svæver over de gamle marker på jagt efter markmus. Skovmusen har endnu ikke indfundet sig.

Karlstrup, Karlslunde og Engstrup Moser

Moserne er meget næringsrige, og der er en stor variation af planter. Men du vil finde store områder med pileskov, rør- og sivsump. Det er her, at du kan høre nattergalen synge og gøgen kukke om foråret.

Blandt planterne på engene er det især hulkravet kodriver, der vækker opmærksomhed, når den ruller sit gule tæppe ud om foråret. Du kan også finde de gule engblomme hist og her. Engblomme dyrkes ofte i haver, men i naturen er den efterhånden ret sjælden. Den blomstrer i maj og juni.

Læs mere om engblomme på fugleognatur.dk

Firemileskoven og Karlslunde Skov

Egen trives rigtig godt i de to nye skove, der ligger mellem moserne og Karlstrup Kalkgrav. De første træer blev plantet i 1982 på et areal på 85 ha. Skoven er en lys og åben løvskov med mange buske. Der er fx mange nøddehegn med hassel i skovene, og du er velkommen til at samle nødder, hvis du kan nå at få fat i dem, inden skovens dyr tager dem.

I skoven er resterne af en gammel æbleplantage. De gamle æbletræer er bevaret, så du kan også plukke æbler i efterårsmånederne. Der er også pærer og hyldebær. Ligesom der er masser af brombær, som du frit kan plukke af.

Greve Skov og Tune Skov

De to skove er helt nye. I Greve Skov blev de første træer plantet i 2006 og i Tune Skov i 2011. Det bliver løvskove med hovedvægt på eg, der trives fantastisk godt i området. Men variationen bliver stor. Man regner med at plante 27 forskellige arter. 82 procent løvtræer, 15 procent nåletræer og 3 procent buske.

Ved valget af træer og buske bliver der lagt vægt på ønsker fra skovens gæster. Fx vil der i begge skove blive plantet en hel del valnøddetræer til glæde for både dyr og mennesker. Desuden vil der blive plantet hindbær, brombær og hyld, så man kan kombinere skovturen med bærplukning.

Du kan allerede se de små træer, der er på vej op. Men endnu bærer ”skoven” mest præg af markens vilde planter med valmuer, kornblomster, lilla nelliker og raps fra de gamle rapsmarker.