Forår
Mange dyr og planter vågner op af vinterdvalen. Fra syd kommer trækfugle som vibe, gransanger og hvid vipstjert, og fuglesangen begynder for at alvor at gøre sit indtog i skoven. De allerførste forårsblomster såsom følfod, martsviol og guldstjerne titter frem, og hasseltræet begynder at skyde små lilla tråde ud af sine knopper.
Råbukken har fået ny opsats. Den gnider det bløde hudlag kaldet basten, der omslutter opsatsen, af ved hjælp af små træer og buske. ”Fejningen” kan gå voldsomt til. I marts-april taber Livøs dåhjorte deres gevir – prøv om du kan finde et, men du skal være hurtig, for det er en lækkerbisken for mus og andre smådyr.
I egeskoven blomstrer forårsbebuderen, de hvide anemoner, i skovbunden og suger mange af de næringsstoffer, der er blevet frigjort i vinterens løb. Når først løvtræerne springer ud, visner anemonerne, og jordstænglerne opbevarer næringen til næste år. Hvid anemone er ofte at finde sammen med andre forårsblomstrende stauder som almindelig pimpinelle, feber-nellikerod, krat-fladbælg, kratviol, mosebunke og stor konval.
Livøs bøge springer ud i slutningen af april. Træer og buske som pil, birk, og tjørn springer også ud i denne måned.
Luften er fuld af fuglesang. Hannerne synger for at tiltrække en mage, opretholde deres territorium og jage andre hanner bort.
Også frøerne og tudserne er på frierfødder. De samles i vandhuller og søer for at parre sig, og den butsnudede frø kvækker lystigt for at tiltrække hunner. Det er nemt at kende forskel på paddernes æg. Tudserne lægger nemlig deres æg i lange kæder, mens frøerne lægger deres i store geleklumper.
Eg, ahorn og ask følger i hælene på bøgen og springer nu også ud, og forårsblomster som kodriver, majblomst, liljekonval og fladstjerne folder sig ud i skovbunden.
Fra midt i maj og frem til Sankt Hans er fuglesangen på sit højeste. Hvis man bevæger sig i skoven før solopgang, vil man kunne opleve, hvordan de forskellige fugle skiftes til at synge for. I den gamle egeskov er der hård konkurrence om de mange gamle hule træer, der er velegnede som redehuler. De fleste hulrugende fugle såsom musvitter og mejser kan nemlig ikke selv lave en rede. Det kan den store flagspætte derimod. Hvert år laver den et nyt redehul, og andre fugle overtager dens tidligere hjem.
Tudsernes og frøernes æg udklækkes nu, så det myldrer med små haletudser i vandhullerne. Det nemmeste vandhul at komme til er Ellesøen lige nordvest for Avlsgården. Rådyr-hunnen, råen, får lam i april-maj. Hvis du finder et nyfødt rålam i skovbunden, må du ikke røre det. Det er ikke forladt, og moren er lige i nærheden.