Dyr

Spættet sæl. Foto: Andreas Trepte, Wikimedia Commons

Den spættede sæl

På den fredede Liv Tap og nogle små rev i farvandet mellem Livø og Mors holder de spættede sæler til.
Her hviler de, og hvis man er heldig, kan man i juli og august se dem ligge og sole sig med deres unger.
For at et område kan være velegnet som levested for et stort rovdyr som sælen, kræver det rigelige mængder fisk, blæksprutter og krebsdyr, og det finder man ved Livø.

Spættet sæl er den mest almindeligt forekommende sælart i Danmark og har altid levet her i landet. Man har fundet knogler fra sælerne på køkkenmøddinger tilbage fra jægerstenalderen for 8.000 år siden.
Senere blev sælen betragtet som et skadedyr, og fra 1889 til 1927 var der sat skydepræmier på sælen, hvilket bevirkede, at omkring 37.000 blev nedlagt. I 1977 blev den spættede sæl fredet.

Læs om sælen i Artsleksikonet

Dådyr

Livø er især kendt for sine sæler og dådyr. Øen menes at have haft dåvildt uafbrudt siden middelalderen. I dag har øen en stærk og smuk bestand af godt 100 dådyr. Dyrene lever frit på øen og er naturligt sky.

Om sommeren færdes dådyrene adskilt. Hundyrene, kaldet dåerne, føder deres kalve i de tætte krat på den nordvestlige del af øen, hvor de sammen med kalvene fører en skjult tilværelse, mens handyrene, hjortene, ofte færdes i en flok på de åbne marker syd og vest for skoven. Med en håndkikkert kan man iagttage de flotte dyr.

Dådyret forsvandt fra Europa, herunder Danmark, under sidste istid, men blev genindført til landet som jagtvildt omkring år 1100 og udsat på en række øer, ligesom godser og klostre har holdt det i dyrehaver.

Man ved ikke, hvor længe der har været dåvildt på Livø. Måske har bestanden i perioder været næsten udryddet. Sidst i 1800-tallet blev der udsat tre dåer og en hjort på øen af kammerherre Oppen-Schilden, men dåvildtet i dag stammer dog primært fra en udsætning i 1980’erne med dyr fra Jægersborg Dyrehave.

Livø har også en pæn råvildtbestand, men det er nemmere at få øje på dådyr end rådyr, sidstnævnte er nemlig meget sky.
Naturstyrelsen skyder hvert år et antal då- og rådyr for at holde bestanden på et acceptabelt niveau.

Læs mere om dådyr i Artsleksikonet

Fugle

Livø har et særdeles rigt fugleliv. Ege-hasselskoven med de mange gamle træer begunstiger især hulrugende fugle som spætter og mejser. Man finder også fugle som spætmejse, træløber, broget fluesnapper, natugle og skovsneppe. Blandt ynglefuglene er gravand, toppet skallesluger, vandrikse, grønbenet rørhøne, strandskade og stor præstekrave.

I Oppen-Schildens tid blev der oprettet et fasaneri på Livø, og der blev drevet jagt på fuglene, der i dag ikke er mange tilbage af.

Læs mere om fugle i Artsleksikonet

Andre dyr på Livø

Der er masser af harer, og de har tilsyneladende været her i mange århundreder. Allerede i Valdemar Sejrs Jordebog fra 1231 fortælles, at der var
”et hus og harer” på øen.

Ræve er der også. De er dog få og ikke særligt populære, da de tager harer og fasaner. De kan dog ikke helt undgås, for når Livø bredning fryser til, tager de turen over isen.

Et andet skadedyr, som øen tidligere har været plaget af, er mosegrisen. For at bekæmpe dem forsøgte man at udsætte husmår, lækatte og ildere. Resultaterne udeblev dog. Omkring 1880 var øen så plaget, at Oppen-Schilden indførte ræve og polarræve. Men det hjalp heller ikke. Først 11 år efter fik man bugt med gnaverne. Efter en vinter med en masse sne, efterfulgt af et tøbrud, trængte store mængder smeltevand ned i mosegrisenes underjordiske gange, og da vejret hurtigt slog om igen til hård frost, blev mosegrisene frosset inde. Historien går, at man selv på fastlandet kunne lugte de rådnende mosegrise, da markerne blev pløjet om foråret.

Odderen gæster også fra tid til anden Livøs søer.

Planterne på Livø

Livø kan bryste sig af ca. 700 arter af blomsterplanter, visse af dem sjældne.

Læs om plantelivet på Livø