Kæmpestor kridtskive i jorden under skoven

Det midtsjællandske landskab blev skabt af isen for ca. 15.000 år siden. Myrdeskov ligger på en såkaldt randmoræne, som isen har skubbet foran sig. Jordbunden består især af lerjord. Men i undergrunden ligger også en op til 20 meter tyk skive af skrivekridt, som isen har slæbt med sig. Nogle steder ligger kridtet kun 20-25 cm under jordoverfladen.

Gravhøje og flintøkser fortæller om oldtidens mennesker

Egnen omkring Ringsted har været beboet siden oldtiden. Ved Vielsted nordvest for Gyrstinge Sø ligger adskillige gravhøje fra bondestenalderen. En af Danmarks fineste samlinger af flintøkser fra samme periode blev i 1971 fundet på markerne ved Hagelbjerggård vest for Ringsted. De 15 økser af lysegråt sjællandsk flint bærer ikke spor af brug og er formentlig lagt i jorden som et offer til guderne. Økserne findes i dag på Nationalmuseet.

Ringsted var hovedtingsted for hele Sjælland

Ringsted var i vikingetiden en vigtig by, hvor man samledes for at dyrke guderne. Senere blev byen hovedtingsted for hele Sjælland. Her kom man for at få afgjort konflikter, som ikke kunne løses lokalt. I 1080 fik Roskildebispen Svend Nordmand opført den første stenkirke i byen. Roskildebispen ejede i middelalderen store dele af Sjælland, og bispesædet var Danmarks rigeste. Arealet med den nuværende Myrdeskov var en del af Roskilde len.

Knud Lavard blev myrdet af sin fætter

I begyndelsen af 1100-tallet var Danmark plaget af uro. Kong Erik Ejegod og hans dronning Bodil var døde under en pilgrimsfærd til Det hellige land. De efterlod en lille søn, Knud (ca. 1096-1131). Som voksen viste Knud sig som en handlekraftig herre. Knuds stærke personlighed og støtte i befolkningen skabte frygt blandt konkurrenterne til tronen, især hos hans fætter Magnus. Trods advarsler nægtede Knud at tage truslerne alvorligt. Den 7. januar 1131 red han ud for at møde Magnus i skoven ved Haraldsted og faldt i baghold. Efter et kort skænderi trak Magnus sit sværd og kløvede Knuds hoved, inden han kunne nå at forsvare sig.

Knud blev ophøjet til helgen

Knud Lavard blev ikke glemt. Allerede kort efter hans død gik der rygter om mirakler ved hans grav foran alteret i kirken i Ringsted. På stedet, hvor han døde, blev der rejst et kapel. I 1170 blev Knud ophøjet til helgen af paven, og hans jordiske rester blev lagt i et helgenskrin og nedsat ved højalteret i den nuværende Sct. Bendts Kirke i Ringsted. Du kan se kalkmaleriet af Knud Lavard i Sct. Bendts Kirke.

Kongen forærede Allindelille Fredskov til Københavns Universitet

Efter Reformationen i 1536 overgik kirkens jord og dermed også Roskilde len til kongen. I 1561 forærede Frederik II de ti gårde i Allindelille by med tilhørende jord til Københavns Universitet ”til studenternes underhold”. Ved udskiftningen i 1798 blev en del af jorden skilt ud og plantet til med skov. Denne skov er i dag Allindelille Fredskov. Skoven er et enestående naturområde og hjemsted for sjældne orkideer, som trives på den meget kalkholdige jordbund. Allindelille Fredskov blev fredet i 1953 og var i universitetets eje helt frem til 2011. I dag tilhører den en fond under Danmarks Naturfredningsforening.

Københavnerne fik Roskildebispens gods som tak

I 1661 modtog borgerne i København Roskildebispens gamle ejendom Bistrup Gods som gave af Frederik III. Officielt var gaven var en tak for københavnernes hjælp til kongen under svenskernes belejring af hovedstaden i 1658-60. For kongen handlede det dog nok så meget om at tilbagebetale en gæld til København på 70.000 rigsdaler. Jorden blev siden delt op og solgt, bl.a. til Skjoldenæsholm Gods.

Myrdeskov købt af staten i 1976

Skjoldenæsholm var sælgeren, da staten i 1976 købte den 55 hektar store Myrdeskov. Den er yngre end Allindelille Fredskov, men har de samme forudsætninger for at kunne udvikle sig til en naturperle i særklasse. Myrdeskov leverer løvtræ af høj kvalitet og har tidligere været drevet kommercielt. Men Naturstyrelsen har i de senere år arbejdet på at skabe mere natur i skoven. Småskifte Sø i skovens nordøstlige hjørne blev skabt i 1986 ved at opstemme en tidligere afvandingsgrøft. Søen bruges nu af mange vandfugle, som yngler eller raster her.

Myrdeskov og Allindelille Fredskov i fælles Natura 2000-område

Myrdeskov indgår i et Natura 2000-område fælles med Allindelille Fredskov. Natura 2000-reglerne skal beskytte særligt sårbar og værdifuld natur. I Myrdeskov og Allindelille Fredskov handler det især om at bevare naturtyperne bøg på kalk og kalkrige overdrev. Naturstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening arbejder sammen om at passe på de store naturværdier i skovene.