10. Hammershus

Hammershus er Nordeuropas største borgruin og knejser på en utilnærmelig klippeknold 70 meter over havets overflade. Nationalmuseets seneste arkæologiske undersøgelser viser, at Hammershus blev bygget omkring år 1300. Det var kirken som opførte borgen, og dermed var bygherren formentlig ærkebiskop Jens Grand fra det dengang danske Lund. Fra Hammershus blev opført var den en vigtig brik i de evindelige fejder mellem kirke og kongemagt. Den skiftede af og til hænder, men frem til 1522 endte den altid hos kirken igen. Siden var borgherrerne først tyske købmænd, så danske kongers lensmænd og en kort periode var borgen i svenske hænder.
Hammershus indeholdt foruden borgherrens hushold og soldater både domsbygning og fængsel, lige som den blev brugt til opbevaring af de skatter, som skiftende magthaverne opkrævede fra den jævne befolkning, For bornholmerne var Hammershus derfor ikke noget elsket sted.
I 1743 blev Hammershus helt opgivet. Herefter forfaldt borgen og blev efterhånden et sted, hvor hvem som helst kunne hente byggematerialer. Da slottet endelig blev fredet i 1822, var det allerede en ruin. l dag foregår løbende en omfattende vedligeholdelse af ruinen, fordi murværket til stadighed nedbrydes af vind og vejr og fra 2012-2016 blev borgruinen renoveret takket være en generøs donation fra A.P Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene formaal.
På borgen finder du skilte med oplysninger om de enkelte bygninger og funktioner. Du finder mere information om Hammershus og Hammershus Besøgscenter i den digitale guide om Hammershus.
Se den digitale guide om Hammershus
11. Hammershus Besøgscenter og udstilling

På en skråning ved Mølledalen overfor Hammershus finder du fra påsken 2018 Hammershus Besøgscenter. I centeret er der butik, cafe, toiletfaciliteter og en udstilling som giver en ekstra dimension til oplevelsen af borgruinen. Udstillingen fortæller med kort og plancher historien om Hammershus fra borgen blev bygget og frem til i dag, og i den interaktive del af udstillingen kan du se en model af borgen og selv dykke dybere ned i en digital fortælling om forskellige emner med relation til borgen.
Fra besøgscenteret har du en fantastisk udsigt til Hammershus, både fra udstilling og cafe, men også fra bygningens panoramatag som er udført i bornholmsk eg. Fra besøgscenteret fører en handicapvenlig egetræsbro over Mølledalen til slotsbroen.
Adgang til Hammershus Besøgscenter og udstillingen er gratis.
Følgende udbydere laver guidede ture for skoleklasser ved Hammershus:
Du finder yderligere information om Hammershus og Hammershus Besøgscenter i den digitale guide om Hammershus.
Se den digitale guide om Hammershus
12. Løve- og Kamelhovederne

Løvehovederne og kamelhovederne er dyrelignende klippeformationer for foden af de stejle klipper ved Hammershus. Kamelhovederne ligger på en lille ø og kan ses fra ruinen. Løvehovederne ligger lidt nord for og ses bedst fra kysten.
13. Hammersholm

Gården Hammersholm stammer fra slutningen af 1700tallet, og er en tidligere avlsgård til Hammershus. Det meget lange stuehus med høj sokkel og bindingsværk er typisk bornholmsk. Gården er i dag fredet. I området mellem Hammersholm og Madsebakken findes gravhøje og oldtidsagre, og ikke mindst hundredevis af helleristninger. Læs mere om helleristninger i afsnittet nedenfor.
Hovedparten af Hammersholms jorde drives ved græsning med kvæg. På andre dele eksperimenteres med vildtvenligt landbrug, hvor man ved hjælp af enkle tiltag prøver at gøre livet lettere for agerlandets dyr. Det gælder ikke mindst harer og agerhøns, der har svære vilkår i det intensivt drevne landbrugsland.
14. Helleristningerne

På Nordbornholm i området mellem Hammershus og Allinge-Sandvig finder du et helt enestående område med helleristninger fra yngre bronzealder (1100-500 før vor tidsregning).
Særligt klippeskråningen Madsebakke i højdedragene over Sandvig er kendt for sine mange helleristninger. Helleristningsfeltet er Danmarks største med fjorten skibsbilleder, fem hjulkors, fem fodfigurer og mange skåltegn.
Mellem Madsebakke og Hammershus ligger Hammersholm. Området udgør sammen med Madsebakke et af Nordens vigtigste helleristningsområder. På næsten hver eneste klippe, der stikker op af jorden, ses helleristninger med eksempelvis skibe, hjulkors, skåltegn eller heste.
Helleristningerne på Madsebakke bliver regelmæssigt malet op. I det øvrige landskab males kun få af ristningerne op. Alligevel er mange af helleristningerne lette at få øje på, mens andre kun ses i bestemt lys. Helleristningerne træder ofte frem, hvis du hælder lidt vand på, og du kan ofte mærke dem med fingrene.
Vi ved ikke, hvorfor bronzealderfolkene har gjort det store arbejde at hugge deres billeder i den hårde granit, men sandsynligvis har billederne forbindelse til bronzealderens religiøse forestillinger.
Arkæologiske fund tyder på, at Madsebakke har været et betydende kultsted. Langs klippen er der fundet spor af et hegn, og der er fundet spor af ildsteder og dyreknogler, som kan stamme fra rituelle måltider.
Hent Naturstyrelsens folder om helleristningsfeltet
15. Stenbrudsmuseet Moseløkken

Moseløkken er det sidste aktive stenbrud på Nordbornholm. Det blev startet i 1870erne af lokale købmænd. Herfra stammer blandt andet granitten til Carlsberg-elefanterne, belægningen i Amaliehaven i København og indgangspartiet på Christiansborg. I dag sprænges der kun af og til.
Oven for bruddet ligger Moseløkkehus, der er bygget i sten fra hele Bornholm. Det er den gamle formandsbolig, der i dag er indrettet som arbejdende museum. Uden for museet ses blandt andet en restaureret stenkran samt to huggeskure, hvor stenhuggere i perioder viser besøgende, hvordan man kan arbejde i granit med gammeldags værktøj. Besøgende kan også selv prøve kræfter med det gamle håndværk.
Se mere på moseloekken.dk
16. Slotslyngen

Størstedelen af Slotslyngen er skovdækket af en vildsom, afvekslende og frodig skov med småsøer og klipper mellem birk, bøg, eg og avnbøg. I den sydlige del af Slotslyngen, i retning mod Vang, finder du klippehede med lyng, der i sensommeren blomstrer lilla mellem de isskurede rundklipper højt oppe over havet. Heroppefra kan du se Hammershus mod nord, og i godt vejr Sverige mod nordvest.
På den stejle klippevæg mellem Slotslyngen og havet finder man Bornholms største fuglefjeld Mulekleven. Mule er det bornholmske navn for alk, der er en søfugl, der i udseende minder lidt om en lille pingvin. Alken yngler på Mulekleven ligesom flere mågearter, alliker og klippeduer samt, som noget af en ornitologisk sensation, vandrefalken, der kom tilbage som ynglefugl på Bornholm i 2004.
Slotslyngen var tidligere en del af den bornholmske højlyng og blev brugt som græsningsareal. Slotslyngen hørte under Hammershus, men blev solgt i 1744, som meget andet krongods på øen. Herefter var den i privat eje indtil 1909, hvor Staten købte og fredede den.
Efter græsningens ophør tog skoven over, og et af landets første forsøg på landskabspleje med får og geder blev derfor sat i værk af skovvæsenet i områdets sydlige del. Ideen var at genskabe lyngen og udsigten til Hammershus - og det er lykkedes.
17. Pissebækken

I den sydligste del af Slotslyngen ved kysten bag Finnedalshuset lidt nord for Vang, finder du Pissebækken. Bækken, der ikke i sig selv er særlig lang, er et yndet udflugtsmål, dels på grund af faldet ud over klippen, der udgør Danmarks tredjehøjeste vandfald, og dels fordi der i det tidlige forår vokser et væld af blå anemoner. For botanikere vil også navne som sort radeløv og tarmvridrøn vække interesse.
18. Ravnedal
Ravnedal ligger i en sprækkedal, der begynder ved Paradisdalen nær Hammershus i nord og slutter et par kilometer syd for Ravnedal. Ravnedal indeholder både tør klippehede og blandet skov med blandt andet blåbær. I klipperne ses flere steder spor efter fortidens stenbrydning. Det er også her man finder Danmarks eneste fugleedderkop Atypus affinis.
Umiddelbart øst for Ravnedalen står Knægten, en stor bautasten fra yngre bronzealder (1100-500 før vor tidsregning), omgivet af gravrøser.