Seværdigheder

Se seværdighederne på stort kort over området

Randbøl Hede

1. Naturrum Kirstinelyst

Start her. Selv om det kribler for at komme ud i naturen, er det nye Naturrum til 6 mio. kr. en fremragende port til oplevelser på Randbøl Hede. Udstillinger åbner øjnene for hedebøndernes liv, flora og fauna og spændende historier, som ikke automatisk blotter sig på en ofte ensom vandring over heden med stilhed, vide vidder og højt til loftet.

Det nye Naturrum Kirstinelyst er moderne arkitektur, men materialerne til det flade tag og de skrå ydervægge er lyngtørv, som bliver et helt hedelandskab i sig selv, og som vil blomstre sammen med lyngen på Randbøl Hede.

Kirstinelyst er også det helt rigtige sted at dele en madkurv. Der er opsat borde og bænke under halvtaget lige uden for udstillingsområdet.

Markerne omkring Kirstinelyst var et hedeområde, som blev opdyrket i slutningen af 1800-tallet. Der blev drevet landbrug i ca. 100 år, indtil staten købte området i 1984, hvor læhegnene blev fældet og græssende kreaturer blev sat ud på markerne. Der hvor læhegnene er fjernet, ligger der stadig små diger af flyvesand. Stuehuset og stalden blev revet ned i forbindelse med bygningen af Naturrum Kirstinelyst. Bevaret er kun gavlen med de to skorstene, der blev brugt til tysk feltkøkken under 2. verdenskrig.

Påsken 2013 åbnede dørene til Naturrum Kirstinelyst for første gang.

På gul vandresti til Stoltenbjerg ser man nord for stien (til højre) et område, som har været afbrændt i 1984 og 2002 for at genskabe heden. Syd for stien har lyngen været uberørt siden 1920, og revling (sortbær) har lidt efter lidt overtaget lyngens plads.

Se gul vandrerute på kort i vandretursfolderen

2. Stoltenbjerg

17 meter høje Stoltenbjerg er den største klit, som vinden har blæst sammen på den ellers flade Randbøl Hede. Bemærk den sorte stribe, der løber tværs gennem klitsandet. Striben var landskabets overflade i årtusinder. Her kan du med et enkelt skridt tage 7400 år gennem Danmarks historie. Forklaringen er, at sandet under striben er blevet aflejret ca. år 5800 f. Kr., mens sandet over den sorte stribe er aflejret i slutningen af 1500-tallet, hvor rovdrift på landskabet med træfældning, overgræsning, hedebrande mv. skabte nye sandstorme, der blev en katastrofe for områdets befolkning. En menneskeskabt katastrofe, hvor marker og landsbyer blev begravet af sand.

Stoltenbjerg er den højeste top på det, som hedder Staldbakkerne. En kilometer lang klitryg formet af vestenvinden, og som derfor ligger i en vest-nordvestlig retning. En overlevering fortæller, at Staldbakkerne har fået sit navn under svenske-krigene, hvor beboerne gemte deres heste for svenskerne i de øde bakker.

På blå og rød vandresti til Vorbasse Studevej kan man syd for stien se et område med spor af dyrkning fra en plantage, der blev fjernet i 1936, da området blev fredet.

Se vandreruter på kort i vandretursfolderen

3. Vorbasse Studevej

Når lyngen blomster ligner Vorbasse Studevej et guldaldermaleri. Den gamle studevej slynger sig fortsat mellem lyng og tuer tværs over Randbøl Hede. En folkevise fortæller om Kong Valdemar 2. Sejrs dødsridt over Randbøl Hede i 1212. Han startede med 100 mand i Skanderborg, 15 var med over Randbøl Hede og alene nåede han til Ribe, hvor Dronning Dagmar døde i barselssengen.

Læs folkevisen på wikisource.org

Vorbasse Studevej blev fra 1400-1800-tallene brugt til at drive stude til Vorbasse Marked eller endnu længere sydpå. Også heste, svin, geder og får har taget turen til markedet. Studevejen er faktisk også en del af det netværk af veje, som i dag kaldes for Hærvejen. Færdslen langs Hærvejen fulgte nemlig mange forskellige ruter afhængig af årstiden og rejseformen. Hvis et spor blev ufremkommeligt - måske pga. regn - kørte man udenom, og skabte enten bredere veje eller nye alternative veje.

Læs mere om Hærvejen på haervej.dk

Frederikshåb Plantage

Læs under Historie: Kampen mod sandflugten

4. Syvårssøerne

De mystiske Syvårssøer har deres navn fra den kendsgerning, at de ikke altid er der. Fra gammel tid har man bemærket, at søerne dukkede op ca. hvert syvende år, eller også brugte man blot det magiske 7-tal til netop det uforklarlige. Fakta er, at søerne opstår og forsvinder med højden på grundvandet. Og selv om store mængder nedbør får grundvandstanden til at stige, er det ikke ensbetydende med svulmende søer. Grundvandsspejlet har sine egne "bakker og dale", og derfor er Syvårssøerne meget uforudsigelige.

Syvårssøerne var fyldt med vand fra 2007 til 2010, og når de igen dukker op, kan du opleve et utrolig flot, åbent sø-landskab midt i Frederikshåb Plantage. Endda med spøjse fænomener som en sandstrand på den jyske indlandshede. Sandstrandene opstår, når søerne hæver sig op til de åbne klitter, der altid kan ses hist og her i området.

Selv når søerne er væk, er det en særlig oplevelse at komme her. Der er lidt savanne-stemning, når de tidligere søflader ligger hen som et slettelandskab med spredte træer.

5. De rygende bjerge

Lille og Store Rygbjerg er navnet på to store klitter, som under sandflugten lignede rygende bjerge. Der har også været en landsby med navnet Rygbjerg. Optegnelser taler om otte gårde, men i 1662 er de alle nedlagt, og i dag eksisterer der intet spor efter dem. Landsbyen Bindeballe blev flyttet to gange pga. sandflugt, og eksisterer nu ca. 3 km øst for Frederikshåb Plantage.

6. Langs Egene

Troldeagtige egetræer står på rad og række på den skovvej, som hedder "Langs Egene". Egetræerne vokser langs et dige, som blev brugt til at afgrænse skoven og give læ til de nye, spæde træer, da beplantningen af Randbøl Hede startede i 1804. Man fristes derfor til at tro, at egetræerne er over 200 år gamle, men det er de ikke. Først da nåletræerne skabte tilstrækkelig med læ, kunne løvtræer som eg og bøg plantes og overleve.

7. Danmarks største røse-område

Jernalderen begyndte for 2500 år siden, men den føles lidt nærmere, når du går ind i det store røse-område i den sydøstlige del af Frederikshåb Plantage. Her findes der over 200 små og store røser fra oldtiden, som har undgået landbrugets mekanisering og nærmest blevet balsameret for eftertiden ved beplantningen af Randbøl Hede.

8. Madkurv og kaffe i Kighøj

"Velkommen til Kighøj" står der på et grønt skilt i det gamle skovløberhus, hvor der tidligere har boet en ansat i skovbruget. Nu er det tilladt at gå inden for, hvor der er borde og bænke, hvor man i petroleumslampens skær kan spise sin medbragte mad og kaffe. Der er endda brænde i brændeskuret, så der kan tændes op i brændeovnen på kolde dage. I godt vejr kan man også sidde udenfor på træstammer omkring et bål.

9. Skovturs-trecbane

Skovturs-trecbanen er inspireret af TREC, trail, westernridning, dressur og horsemansship. Banen har 21 forhindringer konstrueret af skovens egne materialer.
Frederikshåb Skovturs-trecbane rummer en masse muligheder for dig, der gerne vil arbejde med din hest i naturen. Lidt populært kunne det måske beskrives som agility for heste.
Trecbanen er skabt igennem et samarbejde med Naturstyrelsen og islandshesteklubben Landi-Askja. Læs mere om banen her.

10. Bålhytten ved Vestre Rullebane

Bålhytten er et oplagt sted at nyde sin medbragte mad i skoven.  Med placeringen tæt ved Skovturs-trecbanen er der gode muligheder for at opleve hestene og rytterne blive udfordret igennem banens 21 forhindringer.

Der er plads og mulighed for sammen at nyde en god middag over bål, også selvom man er en stor gruppe. Med flytbare bord-bænkesæt og muldtoilettet tilknyttet den nærliggende shelter er der plads til alle.

I tyskernes fodspor

11. Tysk feltkøkken

Bemærk de to store skorstene på gavlen ved Naturrum Kirstenelysts halvtag. Oprindelig var der kun én skorsten hos hedebonden på Kirstinelyst, men tyskerne lejede sig ind på gården og byggede et stort tysk feltkøkken, der kunne servere mad til 150 mand. Her fik de tyske jagerpiloter og flyvepladsens personale serveret måltider i krigens sidste måneder. Den ene skorsten bruges nu til grillen i friluftskøkkenet, som kan benyttes af Kirstinelysts gæster.

Læs om Naturrum Kirstinelyst

12. Maskingevær-reder

På toppen af den 17 m høje Stoltenbjerg byggede tyskerne et observationstårn, hvor de kunne overvåge hele hedeområdet, der var fyldt med skjulte jagerfly og bombefly. Tilbage i dag er stadig de maskingevær-reder, der blev gravet på toppen af klitten. Kig efter bregnerne, som ofte vokser i læ i maskingevær-rederne og gangene mellem dem.

13. Flyverskjul

Luftfoto afslører 24 hestesko-formede pletter på Randbøl Hede syd for Stoltenbjerg. Set fra landjorden ligner det små jordvolde i op til én meters højde, men med et lidt dybere krater i midten. De hestesko-formede jordvolde er ca. 16 meter brede og 33 meter lange.

Se på satelitkort på maps.google.com

Her blev de tyske jagerfly parkeret under et tag af granrafter og camouflage-net, og åbningerne blev placeret i forskellige retninger, så de ikke alle kunne angribes på én gang af de allieredes jagerfly.

Nogle af flyverskjulene ligner kratere, fordi de blev brugt til at sprænge tyskernes ammunition af efter afslutningen af 2. verdenskrig i 1945. 150 tons sprængstoffer og ammunition blev sprængt på Randbøl Hede i sikker afstand fra beboelser. Den sidste hedebonde på Kirstinelyst, Ancher Hansen, fik dog en rude blæst tværs gennem huset pga. trykbølgerne.

14. Mandskabsbunkeren Liegeplatz 10

Koldt og klamt, rusten løber ned ad søjlerne, men det er den eneste bevarede mandskabsbunker til flyverskjulene fra 2. verdenskrig: Liegeplatz 10. I Frederikshåb Plantage var der i alt 18 flyverskjul, og Liegeplatz 10 havde plads til 6-9 fly, afhængig af om det var bombefly eller jagerfly. Flyverskjulenes åbninger vendte i forskellige retninger for at gøre det umuligt for allierede fly at angribe alle skjul på én gang.
Der er bygget et tag over bunkeren i 2003 for at undgå yderligere nedbrydning af bunkeren.

15. Brændstofledninger

Alt hvad der er tilbage af en lang brændstofledning er disse godt to meter høje stolper af mursten. Der skulle pumpes benzin fra flyvepladsen til flyverskjulene. Brændstofledningen har både været over og under jorden for at ligge vandret.

16. Bunker til brændstofpumpen

Den lille bunker skjuler sig næsten i græsset. Her stod tidligere den pumpe, der fik brændstofledningen til at fungere.

 

Til toppen af siden