1. Ringe Skov og Espe Skov

Engang var der masser af skov i landskabet omkring Ringe. Gamle historier fra egnen fortæller, at man kunne ”gå over trætoppene fra Boltinge til Bolteskov”. Men i 1997 var mindre end fem procent af jorden i den daværende Ringe Kommune dækket af skov.

Det bliver der nu lavet om på. Faaborg-Midtfyn Kommune og Naturstyrelsen er sammen i gang med at skabe ny natur på et 450 hektar stort projektområde vest for Ringe. Det meste skal plantes til med skov.

I Ringe Skov nærmest byen kan du støde på små pletter af gammel bøgeskov omgivet af meget yngre træer. Den gamle skov er en såkaldt parcelskov. En parcelskov havde flere ejere, der hver havde en parcel i skoven. I dag ejer Naturstyrelsen de fleste af de gamle parceller.

De første træer i Espe Skov blev plantet i 1999. De er allerede vokset til, så den føles som en ”rigtig” skov. Træer og buske står tæt langs skovvejene, og også hundeskoven nord for Assensvej i området nærmest Galgebakken er tæt og indbyder både to- og firbenede til udforskning.

Midt mellem Ringe Skov og Espe Skov støder du på Sallinge Å, som i 2013 fik sine gamle slyngninger tilbage. Du kan komme til åen via en trampesti fra Ringe Skov. Græsarealet ned til åen, hvor den krydser Findingevej, ejes af Naturstyrelsen.

I Findinge Skove umiddelbart nord for Espe ligger tre gravhøje.

2. Ringe Sø

Ved foden af Ringe Kirke ligger Ringe Sø i byens vestlige udkant. Søen er et fint sted at se på fugle. Gæs, ænder og andre vandfugle kan opleves her det meste af året. Søen på 14 hektar er et såkaldt dødishul fra istiden, hvor en isblok var særligt længe om at smelte. Vandet er meget lavt – kun 1,5 meter på det dybeste sted. Fra begyndelsen af 1800-tallet og indtil 2004 var søen stort set væk på grund af afvanding. Søbunden blev brugt til tørvegravning og græsning, og en overgang havde man også planer om at opdyrke den. Men området var trods alt for vådt til afgrøder, og i 1970’erne blev det købt af kommunen. Lige siden har en lokal borgergruppe arbejdet ihærdigt på at genskabe søen, og i 2004 lykkedes det – i samarbejde med kommunen og det daværende Fyns Amt. Skovrejsningsområdet med Ringe Skov begynder ved søens vestlige ende.

Ved søen ligger en kunstigt anlagt udsigtshøj. Fra højen er der en fin udsigt over Ringe By og skovene.

3. Istidslandskabet med Sallinge Ås

Midtfyn er et særpræget istidslandskab. Ringe ligger ved en smeltevandsdal, og vest for byen findes et system af åse eller højderygge. En ås består især af grus, og mange åse er med tiden næsten forsvundet pga. grusgravning. Herringe Ås nord for Espe, som leverede grus til anlægget af jernbanen, var en af dem. I dag vokser den del af Ringe Skov, der ligger nærmest Espe, på det der engang var en ås.

Den 12 km lange Sallinge Ås i nærheden kan stadig opleves. Den er en af Danmarks største og bedst bevarede åse. Sallinge Ås udspringer ved Vantinge nordvest for Espe og løber mod sydvest til Søbo Sø ved Vester Hæsinge. Åsen er op til 33 meter høj og 300 meter bred. Et godt sted at opleve Sallinge Ås er fra hovedvej 43 ved afkørslen til Brobyværk.

4. Naturstien Ringe-Korinth

På den gamle jernbanestrækning mellem Ringe og Korinth åbnede i 2012 en natursti. Den 16 km lange sti er en kombineret asfalt- og grussti, som må bruges af alle, der færdes til fods, i kørestol, på cykel eller til hest. Naturstien udspringer ved Ringe Station og løber gennem det smukke sydfynske landskab med marker, enge og vandløb. På vejen passerer den de gamle stationsbyer Espe, Højrup og Hågerup og andre levn fra jernbanens tid. Skilte langs ruten fortæller om de forskellige seværdigheder, og for hver 1.000 meter findes afstandsmarkeringer, så du kan se, hvor langt du er nået. Ved Silke Å syd for Hågerup kan du se på fuglelivet fra en udsigtsplatform. Herfra kan du være heldig at opleve bekkasin og rørhøg foruden ænder og gæs.

Hent folder om naturstien

På den sydlige del af banestrækningen mellem Korinth og Faaborg ligger der stadig skinner. I feriesæsonen køres med veterantog.

Se køreplan på veteranbanen-faaborg.dk

5. Galgebakken

Længst mod vest i Espe Skov hæver terrænet sig op mod Galgebakken, som er i privat eje. Galgebakken (86 meter) ved Espe var stedet, hvor forbrydere blev henrettet. Den sidste hængning i Espe fandt sted omkring 1660. Den dømte var Hans Lavritsen, som blev hængt for tyveri af fire heste fra Gelskov. Det viste sig senere, at han var uskyldig. Ridefogeden på Rantzausholm – det nuværende Brahetrolleborg – havde forfalsket en inventarliste, og det kom til at koste Lavritsen livet. Da fejlen blev opdaget, gravede man hans skelet op og gav ham en anstændig begravelse på Hillerslev kirkegård.

Under Englandskrigene først i 1800-tallet var galgebakken hjemsted for en såkaldt optisk telegrafstation. Stationen var et led i en kæde, hvor bemandingen aflæste nabostationens melding med kikkert og sendte meldingen videre til næste telegraf i rækken. Det krævede klart vejr og vågne telegrafister. Først omkring 1850 blev den elektriske telegraf indført.

6. Stednavnene

Rejser du rundt på Sydfyn, kan du risikere at havne i Korinth eller Uddevalla. De udenlandske stednavne skyldes lensbaron Johan Ludvig Reventlow (1751-1801) på Brahetrolleborg. Johan Ludvig var lige som sin storebror Christian Ditlev én af hovedkræfterne bag de store landboreformer sidst i 1700-tallet. Han arbejdede for, at bønderne på godset skulle oplyses, også om verden uden for sognet. Derfor findes Korinth og Uddevalla ikke blot i hhv. Grækenland og Sverige, men også på Sydfyn.

Reventlows kone Sybille og parrets gode ven, digteren Jens Baggesen, har navngivet flere huse og gårde på egnen omkring Brahetrolleborg. Efter udskiftningen i 1780’erne var der brug for navne til de nye bebyggelser, som bl.a. kom til at hedde Aksglæde, Blidhegn, Flidsager, Plougheld og andre navne i tråd med filosofien om et jævnt og virksomt liv.

Pennsylvanien mellem Espe og godset Fjællebro har intet med den amerikanske delstat at gøre. Den lille samling huse er derimod opkaldt efter Frederik Ludvig Christian von Pentz, som i 1700-tallede var godsejer på Fjællebro. Han ejede også skovene, og skov hedder ”silva” på latin.

Med tiden blev ”Pentz’ silva” til Pennsylvanien.