Dyrene på Skallingen og Langli

Gul engmyre. Foto: Aiwok, Wikimedia Commons

Gule engmyrer

Hvis man ikke lige ved det, kan man let overse de mange små tuer med gule engmyrer. De er i stand til at lukke deres tuer, så de ikke drukner, når tidevandet af og til oversvømmer strandengene. Og skulle det gå galt, er myrerne i stand til at tåle oversvømmelser i op til fem døgn.

Køerne elsker at spise græsset på toppen af tuerne, og det er heldigt for myrerne, for ellers får de ikke tilstrækkelig med sol og varme ned i tuerne.

Nede i tuen er der også rodlus, der spiser saften fra planterødderne. Til gengæld får engmyrerne lidt husleje i form af rodlusenes sukkerholdige ekskrementer. Engmyrerne kan dog også finde på at spise rodlusene.

Hvis du har lyst til at smage myrerne, så er smagen lidt citronagtigt og salt.
Læs mere på www.fugleognatur.dk

De spættede sæler og fuglene

Størst opmærksomhed hos turister får de spættede sæler, som skiftevis fisker i Hobo Dyb og soler sig på strandene på Langli eller nær Skalling Ende.
Læs mere: Dyrene på Fanø - Vadehavet, et paradis for sæler

Men ornitologer vil især rette kikkerten mod Langli, der er det vigtigste yngleområde for fugle i hele Nationalpark Vadehavet. Og både Langli og hele Skallingen er vigtige som rasteplads for trækfugle. Det er et særligt EF-fuglebeskyttelses- og habitatområde, og der er indført skrappere restriktioner end i andre dele af nationalparken. Fx er Langli kun åbent to måneder om året for publikum, og hunde må slet ikke opholde sig på hverken Skallingen eller Langli pga. fuglelivet.
Læs mere: Seværdigheder - Langli, fuglenes favorit

Dermed er det også sagt, at dyrelivet især handler om fuglelivet. Det er ganske vist muligt at se både krondyr, rådyr, harer, ræve og hugorme. Men ellers er det frem med kikkerten for at spotte nogle af de 50 arter og 10-12 mio. fugle, som spiser i Vadehavet.

Langli rummer de største kolonier af hættemåger, stormmåger og sølvmåger. Desuden yngler sildemåger, splitterner, havterner, klyder og strandskader her. Af vadefugle er det almindeligt at se hjejler, rødben, strandhjejler, ryler, lille kobbersnepper, stenvendere og stor regnspover. Desuden ruger edderfugle, spidsænder og gråænder på øen.

På trods af at der på Skallingen findes nogle af de største, sammenhængende og mest uforstyrrede marskområder i Vadehavet, er antallet af ynglefugle beskedent, og fuglene ruger meget spredt. Det skyldes blandt andet, at der ofte er oversvømmelser i yngletiden. Der findes ikke - som på Langli - store ynglekolonier af måger og terner. De mest almindelige ynglefugle på Skallingen er strandskader, viber og rødben. Af andre ynglefugle kan nævnes store præstekraver, gråænder, gravænder, spidsænder og krikænder.

Rovfugle som havørne, rørhøge og flere andre kommer også forbi på jagt.

Læs mere: Artsleksikonet - Fugle


Hugorme

Der er mange hugorme på Skallingen, men de forsvinder så snart, de hører mennesker nærme sig. Hvis du gerne vil se hugorme, så kom i det tidlige forår, hvor de forsøger at finde en solbeskinnet plet for at suge lidt varme til sig. De lever af mus og firben, som bliver slugt hele. Hugormen bliver op til 80 cm lang og kan kendes på sine siksak-striber på ryggen. Bliver man bidt af en hugorm, skal man søge læge. Ofte vælger lægen ikke at behandle bidet, fordi der kun er lidt gift i et skræmmebid fra en hugorm.
Læs mere: Artsleksikonet - Hugorm


Hvad blev der af fårene?

De fleste har sikkert hørt om det årlige Ho Fåremarked (sidste weekend i august). Her var en af begivenhederne, når ca. 2500 får blev drevet fra Skallingen til Ho Fåremarked. Markedet eksisterer stadigt, men fårene kommer ikke længere fra Skallingen. Fårene er blevet skiftet ud med kvæg, som befinder sig fint på Skallingen, og der er sat kvæghegn op ind mod Ho Bugt, så køerne ikke kommer for langt ud.


Til toppen af siden