1. Søby Klondyke og Brunkulsmuseet

I 30 år fra begyndelsen af Anden Verdenskrig i 1940 frem til 1970 blev der for alvor udvundet brunkul i Søby Brunkulslejer. Muligheden for at tjene penge ved hårdt arbejde i lejerne tiltrak mange hundrede eventyrlystne mennesker. Der opstod et lettere lovløst, klondyke-lignende samfund.

Arbejdere strømmede til og bosatte sig med familier i skure, træhuse, udtjente rutebiler – en enkelt bosatte sig i nogle år i et klædeskab, han havde slæbt med.

Det første tiår foregik brydningen af kullene næsten udelukkende ved håndkraft – både af nød og for at give arbejde til mange mennesker, men også for at få kullene op i så gode og store stykker som muligt.

Museet, der står på åbent land, har samlet en del af de efterladte redskaber og maskiner og fx tre autentiske boliger fra henholdsvis 1941, 1947 og 1949. Der er også en købmandsbutik fra 1941, en brovægt med lastbil, et brunkulsleje i miniformat og en urørt smedje fra 1970..

I Mindelunden står mindesten over arbejdere fra de 3 sogne med Søby, Fasterholt og Brande, der mistede livet i lejerne.

Museet er åbent fra 1. april til og med uge 42 (efterårsferien) alle ugens dage kl. 10-17. Søby Brunkulsmuseum, Brunkulsvej 29, Søby, 7400 Herning.

Læs mere om brunkulsmuseet

2. Naturstyrelsens udsigtspunkt

I den sydlige del af brunkulslejerne ligger et 30 meter højt udsigtspunkt, der giver et godt indtryk af det særlige landskab. Træerne på toppen og langs skråningerne fældes eller holdes nede, så man har udsigt til alle sider.

Udsigtspunktet er på toppen af en såkaldt endetip. Det betyder, at der ikke er gravet efter brunkul under den.

3. Udsigtspunkt på Østdeponi

På toppen af affaldsbjerget hos Østdeponi vest for brunkulslejerne kan man se langt ind over landskabet. Lokale kalder affaldsbjerget for Mount Søby.

Man udvinder stadig gas fra affaldsbjerget, der er dækket med et muldlag. Gassen kan lugtes, rygning er strengt forbudt.

Der er en P-plads syd for Østdeponi, hvorfra det er muligt at gå op på udsigtspunktet.

4. Barakbyen og Stines hus

På nordsiden af Brunkulsvej over for brunkulsmuseet kan man se de forfaldne rester af nogle skure. De udgjorde en lille del af den barakby, som arbejderne boede i med deres familier. På billedet ses Gammel Nielses Hus.

Blandt husene tæt på Brunkulsvej ligger resterne af Stinnes hus, hvor hun som en af de sidste beboere boede frem til midten af nullerne, hvor hun flyttede. Det lille selvbyggede hus var rammen om en familie med ægtemanden og 17 børn. 

Naturstyrelsen har valgt at ikke at fjerne resterne af barakbyen og i stedet lade de sidste forfaldne huse fortælle historien.

5. Brunkulsvej og Elmers hus

Den tre kilometer lange Brunkulsvej fra Brunkulsmuseet og barakbyen i vest går midt gennem lejerne frem til banestrækningen øst for lejerne. Brunkulsvej var rammen om det lille, interimistiske samfund, der udgjorde Søby Brunkulslejer.

Gå en tur østpå ad vejen. Søen til venstre kaldes Søby 2 – i folkemunde kaldes den også Baronens Hul. Her ligger også resterne af et vikingeskib, der blev brugt til optagelse af en film, som blandt andre kunstnerne Per Kirkeby og Paul Gernes optog i 1975.

Midtvejs mellem Søby og Søbylund står et par skilte, der viser, hvor der tidligere var en brovægt og en tankstation. På den sydlige side af vejen ligger Elmers hus, hvor Elmer og Esther boede. De passede brovægten fra midten af 1950’erne til omkring årtusindskiftet. Herning Kommune har renoveret huset, så der nu er offentligt toilet (obs vinterlukket) samt mulighed for at spise madpakker inden døre.

Hvis man går nogle få meter ind i skoven bag huset, kan man se, hvordan terrænet er sunket mange meter. Hullet er fra 1970’erne og skyldes en sætning i undergrunden, hvor Elmer ville sætte pæle til en hønsegård.

Da han bankede pæle i jorden, fik rystelserne sandet i undergrunden til at skride og jorden forsvandt for øjnene af den chokerede hønsehusbygger. Han opgav at bygge hønsegården.

Der er ligeledes en vandrerute markeret med hvide pile.

6. Arboretet – et eksperiment med træer i ørken

Inde midt i brunkulslejerne ligger ørken-arboretet. Arboret betyder et ”sted med træer” og blev anlagt i 1960’erne som et forstbotanisk forsøg med træsorter.

Tanken var at finde frem til løvtræer, der kan klare sig under de allermest ekstreme forhold i de nøgne sandbjerge. Man prøvede sig løbende frem med planter og frø fra hele verden – mere end 500 arter. Når den ene gik ud, så prøvede man en anden.

Meget få af de eksotiske planter har overlevet. Men mange danske arter som eg, bøg, birk, bævreasp, pil og røn har overlevet. Arter, der naturligt hører hjemme i dansk naturskov, har vist sig at trives fint.

Man kan også finde amerikansk rødeg og en særlig blanding, hybridasp, der har klaret sig i det barske landskab.

Biologien i arboretet er et helt forskellig fra resten af brunkulslejerne, der er domineret af fyr. Obs: Det kan være svært at finde derind.