Historie

Øresundsgletcheren har givet Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov sit særprægede udseende. Isens fremfærd er også en af årsagerne til, at skoven kom til at rumme et af Danmarks første industriområder og i dag er Natura 2000 beskyttet område.

Hammermøllen
Hammermøllen. Foto: Tobias Markussen

Navnet Teglstrup Hegn

Navnet hentyder til den teglproduktion, der har fundet sted flere steder omkring Helsingør. Vi ved fra skriftlige kilder, at der har ligget et Teglstruphus i Kohaven, og strup-endelsen vidner om, at der har ligget en landsby med rødder i middelalderen.

Oldtiden

Det er istidens sidste ismasser i Danmark – den såkaldte Øresundsgletcher – der har dannet det særprægede landskab i Teglstrup Hegn for ca. 15.000 år siden. Teglstrup Hegn er kendetegnet af parallelt løbende langstrakte bakker med mellemliggende langsmalle moser, vådområder og søer, der orienterer sig i nordvest-sydøstlig retning.

Langs Øresundskysten hæver stenalderhavets klinter sig fra nutidens kystlinje med en smal terrasse af hævet havbund, der bl.a. giver plads til Strandvejen.

Teglstrup Hegn er en rest af det store sammenhængende skovområde, som i vikingetiden – ca. år 800 – strakte sig øst og nord om Esrum Sø mellem Helsingør og Søborg. Dengang fandtes ryddede pladser med bebyggelse rundt omkring i skoven, hvor man dyrkede jorden og holdt husdyr. Nogle af bebyggelserne blev til landsbyer fx Esrum, og navnet Teglstrup vidner om en landsby, der formentlig har sin oprindelse i begyndelsen af middelalderen.

Vandkraft og våbenproduktion

Da Frederik II i 1574 begyndte at bygge Kronborg Slot, fik man brug for vanddrevne kornmølle. Det krævede energi, og her var terrænet i Teglstrup Hegn med de mange smalle søer, moser og vådområder velegnet. Ved hjælp af dæmninger og kanaler gravet af svenske krigsfanger fra den nordiske syvårskrig sikrede kongen sig vand til møllen, der blev anlagt omkring ved Hellebækkens udløb i Øresund.

Christian IV fortsatte i faderens spor, og i årene fra 1597-1600 blev der anlagt våben- og metalværksteder, kobber-, støbe- og valsemøller samt en hammermølle i Hellebæk. Hele området blev forvandlet til et af Danmarks allerførste industriområder.

Tegl fra skoven

Der blev også hentet ler til tegl i skoven. Der er fundet rester af fire teglovne, som Nationalmuseet daterer til 1600-tallet, i nærheden af Pottelersbakke. Man har også senere anvendt ler fra området. I 1800’tallet blev der anlagt en tipvognsbane fra teglværket i Ålsgårde op mellem Tvillingebakkerne og Rævebakkerne og videre til Anes Hus ved Bøgeholm Sø. Man kan stadig se resterne af det gamle tipvognsspor. Tidligere lå der et teglværk i Hellebæk overfor kirkegården. De gamle lergrave i umiddelbar nærhed kan stadig ses.

Hammermøllen

Hammermøllen i Hellebæk blev bygget i 1765, og indtil 1865 blev der fremstillet gevær- og pistolløb, der i andre møller blev slebet og boret, inden den endelig prøveskydning, der fandt sted i proberhuset, der ligger på den anden side af jernbanen ca. 250 m nord for Hammermøllen. I 1790 afgav 27 damme og søer vand til fabrikationen i området. Den årlige produktion var på 3000-6000 geværerI 1768 overtog baron H.C. Schimmelmann Kronborg Geværfabrik, og de dertil hørende skov- og landbrugsarealer samt fiskerlejet Ålsgårde og landsbyerne Apperup og Skibstrup. Landbrugsarealerne og en del af skovene er i dag er Hellebæk Kohave.

Skoven indhegnes

På det tidspunkt led hele landet af mangel på træ. Og de skove, der var, gav ikke så meget træ, som man kunne ønske. Man skelnede ikke så skarpt mellem skov og græsning, og det var ikke godt for produktiviteten. Følgen blev, at man allerede i 1784 begyndte at indhegne statens del af skoven for at holde kreaturerne ude. Skoven fik navnet Theilstrup Skov Indhegning – senere Teglstrup Hegn. En lov fra 1805 bekræftede den nye trend med at adskille skovbrug og kreaturgræsning i største delen af de danske skove.

I Teglstrup Hegn blev der i de følgende år på blot 14 år tilplantet 166 hektar eller omkring 30 procent af skovens areal med nåletræer, først og fremmest rødgran. Men de nuværende ældre bøgebevoksninger nord og syd for Gammel Hellebækvej stammer også fra den første del af 1800-tallet.

Bøssemagernes gule huse

I 1870 var det slut med geværproduktionen i Hellebæk, men industriepoken var ikke slut. I 1873 blev Hellebæk Klædefabrik opført, og den var i drift helt frem til 1976. Man kan også stadig se bøssemagernes gamle gule huse – nu restaurerede og en andelsboligforening – i Bøssemagergade straks uden for skoven. Og selve Hammermølle er restaureret og fungerer i dag som museum med udstillinger og café.

Læs om seværdigheder i Teglstrup Hegn

Godset konfiskeret

I 1770'erne hentede Kronborg Geværfabrik belgiske bøssemagere til Hellebæk for at sikre kvaliteten i våbenproduktionen. Der blev også opført huse til mestrene og deres svende. Det er de gule huse, der nu ligger i Bøssemagergade i renoveret stand. Sidst i 1700-tallet beskæftigede Kronborg Geværfabrik 150-200 mand, og den årlige produktion lå på helt op til 6.000 våben til hæren.

Ved H.C. Schimmelmanns død, han havde nu titel af lensgreve, overgik alle besiddelserne i omkring Hellebæk til Det Grevelige Schimmelmannske Fideikommis, som drev Kronborg Geværfabrik og efter dennes nedlæggelse Hellebæk Gods frem til 1936 hvor Fideikommiset blev nedlagt og besiddelserne blev udloddet til arvingerne.

Efter 2. verdenskrig var det også slut med de Schimmelmannske besiddelser i Hellebæk. Grev Schimmelmann var tysk, og efter krigen blev al tysk og japansk ejendom ved lov konfiskeret. Det betød, at hele Hellebæk Gods med Hellebæk Skov og den nuværende Hellebæk Kohave overgik til statens eje. Det meste af Hellebæk Kohave blev overdraget til Forsvarsministeriet som militært øvelsesterræn.

Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov-området blev i 1998 udpeget til Natura2000 område. Det betyder, at området indeholder særlige naturtyper og arter, som EU har besluttet skal have en særlig beskyttelse.

I 2001 overdrages arealerne omkring Hellebæk Avlsgård fra Forsvaret til Naturstyrelsen. I 2003 og 2004 etableres Hellebæk Kohave på knap 300 ha. Området indhegnes, og i dag græsser ca. 300 køer i det smukt bølgende, åbne landskab. Tilbage er den Schimmelmannske Ø i Bondedam, hvor Greve Ernst Carl Schimmelmann, der døde på Hellebæk Gård i 1941, er begravet. Stedet, hvor urnen er nedsat, er bevaret med en sten og et trækors, som blev renoveret i 2012.

 

Læs mere om Kohaven

Læs mere om Natura 2000

Tidslinje

  • Ca. 13.000 år fvt: Øresundsgletcheren danner i slutningen af sidste istid det særprægede landskab med de parallelt løbende, landstrakte bakker og de mellemliggende lange og smalle søer og moser.
  • 13.000 – 4.000 år fvt: Den nuværende kystlinje dannes ved landhævninger. Stenalderens gamle klinter giver plads til den flade ”terrasse”, hvor Strandvejen i dag løber.
  • 1.800 år – 500 år fvt : Der er få spor efter oldtiden i området, men resterne af en enkelt gravhøj fra bronzealderen vidner om, at der har boet mennesker i området.
  • 700 – 1100 tallet: Teglstrup Hegn var en del af det store sammenhængede skovområde, som i vikingetiden strakte sig øst og nord om Esrum Sø mellem Helsingør og Søborg. Der har været bebyggelser rundt omkring i skovområdet. Sandsynligvis har en af dem heddet Theilstrup. Strup-endelsen fortæller, at navnet stammer fra begyndelsen af middelalderen.
  • 1574: Kong Frederik II begynder at bygge Kronborg Slot. I den forbindelse sætter han svenske krigsfanger i gang med at grave kanaler og bygge dæmninger, så han kan udnytte energien fra de mange søer og vandløb i området.
  • 1597-1600: Christian IV fortsætter sin fars arbejde. Han anlægger en masse metalværksteder og møller i området og bygger den første hammermølle.
  • 1765: Den hammermølle, der nu er rekonstrueret i Hellebæk Skov, bliver bygget, og der bliver i de gode år produceret op mod 6000 gevær- og pistolløb.
  • 1768: Lensgreve Heinrich Carl Schimmelmann køber Hammermøllen, der får navnet Kronborg Geværfabrik. Han overtager også hele Hellebæk Gods med Hellebæk Skov og Hellebæk Kohave.
  • 1784: Riget fattes træ til brænde og til byggemateriale. For at holde kvæg ude af skoven og dermed højne produktionen af træ, indhegnes Teglstrup Hegn. Skoven får navnet Theilstrup Skov Indhegning.
  • 1805: En ny skovforordning skal sætte yderligere skub i træproduktionen. I de næste 14-15 år plantes der skov på 166 hektar. Det er først og fremmest rødgran på de lavtliggende våde områder, men også mange af de gamle bøgetræer stammer fra den tid.
  • 1870: Kronborg Geværfabrik lukker, men i 1873 opføres Hellebæk Klædefabrik. Den er i drift helt op til 1976.
  • 1945: Efter 2. verdenskrig konfiskerer staten al tysk og japansk ejendom i Danmark. Dermed overtager staten Hellebæk Skov og Hellebæk Kohave fra Grev Schimmelman, der er tysk. Det åbne sletteområde omkring Hellebæk Avlsgård bliver overdraget til Forsvaret til øvelsesområde.
  • I 1998 udpeges Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov-området til Natura2000-område.
  • 2001: Naturstyrelsen overtager ca. 100 hektar af Hellebæk Kohave fra Forsvaret.
  • 2003-2004: Hellebæk Kohave etableres. Hele området på ca. 300 hektar indhegnes, og i dag græsser der ca. 300 kvæg i det smukt kuperede landskab, der er åbent for offentligheden. Dermed bliver Hellebæk Skov, Hellebæk Kohave og Teglstrup Hegn ét ca. 1000 hektar stort sammenhængende offentligt naturområde.