Om Tystrup-Bavelse
Mellem Sorø og Næstved kan man opleve nogle af de mest dramatiske naturscenerier på Midtsjælland. Landskabet er så særpræget og værdifuldt, at området blev delvist fredet allerede i begyndelsen af 1960'erne med henblik på at give det status af naturpark. Naturstyrelsen ejer i dag ca. 390 ha af området fordelt på tre lokaliteter: Kongskilde-Frederikskilde, Hørhaven og Suserup.
Ved Tystrup-Bavelse forvandler det blide, midtsjællandske landbrugsland sig til et istidslandskab med bakker, ældgammel skov, søer og Sjællands største å – Susåen.
Her har store ismasser og smeltevand under den sidste istid for ca. 15.000 år siden gravet en dal gennem landskabet og efterladt enorme mængder grus og ler.
Havørnen
I dalen løber Susåen, som hver sommer tiltrækker titusindvis af kanogæster. På sin vej mod syd strømmer åen gennem Tystrup Sø, hvor man i 2003 kunne byde en særlig kær gæst velkommen. Havørnen – Danmarks største rovfugl – var vendt tilbage for at yngle for første gang i næsten 100 år. Det rige dyre- og planteliv i søerne og åen trækker mange vandfugle som gæs og ænder og større rovfugle til.
Urskoven
Suserup Skov ved den nordlige ende af Tystrup Sø er noget af det nærmeste, man kommer på urskov i Danmark. Jorden, hvor skoven vokser, har aldrig været opdyrket, og skoven har ligget stort set urørt hen siden slutningen af 1800-tallet. De store, gamle træer – især eg – får lov at blive liggende, hvor de er faldet. De døde træer giver nyt liv til mange plante- og dyrearter.
Historien om Tystrup
En naturpark til Midtsjælland
Tystrup-Bavelse blev udråbt som Danmarks første naturpark helt tilbage i 1964. Manden bag var daværende kulturminister Julius Bomholt, og stedet var højdedraget Bavnen på Hørhavenæsset, som staten havde købt året før. Med købet forhindrede man opførelsen af 600 sommerhuse på de 46 hektar, som til gengæld blev fredet. I 1971 købte staten også Kongskilde, nogle år senere naboejendommen Frederikskilde, og endelig i 1989 fulgte Suserupgård. Derfor kan man i dag opleve naturen fra Kongskilde til Susåens udløb i Tystrup Sø på et sammenhængende statsejet areal, som før var lukket for besøgende.
Købet af Frederikskilde har givet mulighed for ikke blot at bevare, men også etablere ny natur i området. En gammel grusgrav er blevet forvandlet fra ørken til afvekslende landskab med træer, åbne sletter og små søer, hvor mange ynglefugle har slået sig ned.
Fra grusgrav til hundeskov
Fra 1962 og 26 år frem blev der gravet grus ved Frederikskilde. I de år blev 2,4 millioner kubikmeter – eller 300.000 lastbillæs – grus og sten fjernet. Undervejs forsvandt bakken Rytterbjerg med den flotte udsigt. I dag er den blevet genskabt i form af Det ny Rytterbjerg. Den gamle grusgrav er blevet forvandlet til et afvekslende landskab af skov, åbne sletter og små søer. Vandet løber til fra underjordiske kildevæld. 2,5 hektar af området er hegnet ind og har siden sommeren 2012 været populært blandt de lokale hundeejere. Her må hundene nemlig løbe løs.
Naturen bestemmer
På markerne nord og øst for Suserup Skov kan man se, hvad der sker, når man holder op med at dyrke jorden og lader naturen selv bestemme. De to marker blev udlagt til naturskov i hhv. 1992 og 1998 og er i dag vokset godt til med bl.a. ahorn. Træerne er spiret fra frø, der spredes af naboen, den ældgamle Suserup Skov.
Træerne i Frederikskilde Skov vokser helt ned til vandkanten ved Tystrup Sø. Skoven her er omfattet af EU's naturbeskyttelsesdirektiv Natura 2000, fordi den er særligt sårbar og værdifuld. Vand fra underjordiske kildevæld pibler frem overalt, og bevoksningen består især af rødel, som trives fint med våde fødder.
Fra mølle til naturcenter
Kongskilde Naturcenter er i dag indrettet i den gamle vandmølle, der tilhørte Kongskilde Møllegård. Allerede i middelalderen lå der en vandmølle på stedet. Møllen hørte under Sorø Kloster og nævnes i en retsprotokol fra 1284, mens selve navnet går endnu længere tilbage.
Efter reformationen blev møllen og gården først kongens ejendom, og siden har den haft mange private ejere. En overgang tilhørte den Københavns Zoo, som ville indrette dyrepark på stedet, men i 1971 blev den overtaget af staten.
Kongskilde Møllegård blev åbnet under navnet Kongskilde Friluftsgård af dronning Margrethe i 1982 og er Danmarks første af slagsen. Friluftsgården fungerede – efter svensk mønster – som et udgangspunkt for ture ud i naturen, men er samtidig et sted, hvor man kan spise, overnatte og dyrke forskellige friluftsaktiviteter. Friluftsgården blev afviklet i årene 2015-16, bygningerne blev solgt og Naturstyrelsen indrettede i stedet et naturcenter i vandmøllen. Naturcenteret er åbent for besøgende året rundt og der er gratis adgang. Centeret er lige som friluftsgården var udgangspunkt for ture og et mangfoldigt friluftsliv.
Mølleriet på Kongskilde blev drevet som virksomhed frem til 1959. Den nuværende møllebygning er fra 1910, og da man byggede den, installerede man samtidig en turbine, som udnytter vandkraften bedre end de gammeldags vandmøllehjul. I første halvdel af forrige århundrede producerede møllen ikke alene mel, men også elektricitet. El-produktionen rakte til at forsyne Frederikskilde og yderligere nogle bygninger med jævnstrøm. Turbinen fungerer fortsat, men i dag rummer møllebygningen Kongskilde Naturcenter.
I bageriet i den hvide bygning ved siden af naturcenteret producerede man brød af melet fra møllen. Især bagte man store rugbrød, som blev kørt ud til husholdningerne i omegnen på hestetrukne brødvogne. Hvert rugbrød vejede fire kilo. Æltemaskinen i bageriet blev trukket ved direkte kraftoverførsel fra vandmøllen via en lang jernstang mellem de to bygninger.
Det sidste brød blev bagt på Kongskilde i 1934, da produktion blev flyttet til Sorø Brødfabrik. Bageriet rummer i dag en naturskole.
Kongskilde har fået sit navn efter sagnet om biskop Vilhelms død på stedet i 1076. Saxo fortæller, at biskoppen og kongen, Svend Estridsen, var nære venner. Da Vilhelm hørte, at kongens ligtog var på vej fra Sønderjylland til Roskilde, drog han ud for at møde det. Ved Kongskilde knælede han ned og bad Gud om lov til at dø, og hans ønske blev opfyldt. Bispen og kongen blev begravet side om side i Roskilde Domkirke, og ifølge sagnet sprang en kilde frem på det sted, hvor Vilhelm døde.
Sagnet er ikke historisk korrekt, da biskoppen faktisk døde før kongen. Til gengæld er det en kendsgerning, at terrænet omkring Møllesøen, Tystrup Sø og Frederikskilde Skov vrimler med kildevæld.