Langdysserne

De seks langdysser i Valby Hegn er bygget omkring 3.400 f. Kr. og ligger alle langs østsiden af Tobro Å. Dengang var åen formentlig en færdselsåre, og sandsynligvis har stenaldermenneskene, der opførte gravene, også haft deres boplads i området.

Op gennem tiden forfaldt dysserne, og mange af stenene blev fjernet og genbrugt til andre formål. Jorden omkring gravkamrene styrtede sammen, og flere steder voksede der store træer på toppen af gravene.

Men i 1939 besluttede staten at restaurere dem. Konservatoren Julius Raklev, som i 1930erne og ’40erne restaurerede tusindvis af oldtidsminder over hele Danmark, fik opgaven. I september 1940 var han færdig med arbejdet, og langdysserne fremstod i den form, de har i dag.

Alle dysserne har haft mindst to gravkamre. Nogle har permanent lukkede kamre, og ved andre er der bygget en kort gang ind til gravkammeret. Det er sjældent at se en sådan variation med få meters afstand.

Dyssernes numre 5 – 10 svarer til numrene i audioguiden, som fortæller mere om de enkelte langdysser.

Dysse nr. 1.5

Dysse 5 længst mod nord var i meget dårlig stand. To af de tre kamre var næsten væk, og en af de store overliggere var væltet ned og flækket. Restaureringsarbejdet var et større puslespil, hvor ”brikkerne” lå spredt rundt i skovbunden.

Dysse nr. 1.6

Tæt ved den ligger dysse 6, som er næsten 40 meter lang. Den rummer tre gravkamre, som har forskellig retning. Kammeret længst mod vest er anlagt på langs af dyssen, mens de to andre ligger på tværs.

Dysse nr. 1.7

Langdysse nr. 7 består af to dyssekamre. Før restaureringen var begge overliggere væltet ned, og det ene kammer manglede også en bæresten. Dyssens ene ende er speciel, fordi den har sin egen krans af randsten. I denne del af dyssen er der ingen kamre, så måske er der tale om en senere tilbygning. Det kan også være et kultsted, hvor man har opført religiøse ceremonier og bragt gaver til de døde.

Dysse nr. 1.8

Overliggeren på dysse nr. 8 er fyldt med skålformede fordybninger – såkaldte skåltegn. Skåltegn kendes i hele Norden og er en af de ældste menneskeskabte udsmykninger, man kender. De blev brugt fra yngre stenalder og op gennem bronzealderen som en form for religiøse symboler. Nogle mener, de symboliserer frugtbarhed og solen. Andre har tolket dem som stjernebilleder eller fordybninger til at lægge offergaver i. 

Dysse nr. 1.9

Langdysse nr. 9 er den bedst bevarede af alle dysserne i Valby Hegn. Her er der anlagt et gangsystem ind til gravkammeret, så dyssen minder om en jættestue.

Dysse nr. 1.10

I langdysse nr. 10 stødte man under restaureringen på en såkaldt savgrav mellem dyssens to gravkamre. En savgrav er et hul i jorden, som man gravede for at opskære de store træstammer til planker. Træstammen blev anbragt over savgraven, hvorefter to mand – den ene nede i graven, den anden på kævlen – savede den igennem ved hjælp af en lang, let buet håndsav. Du kan se savgrave som firkantede fordybninger i skovbunden adskillige steder i skoven.

Ved stendyssens ene hjørne er der rester af en lille, rektangulær stensætning med fire sten. Det er muligvis en hellekiste. Hellekister er en gravtype, der kom til omkring 1.000 år efter stendysserne.

Flere stengrave omkring skoven

Også rundt om skoven findes store stengrave. Nord for Valby Hegn ligger der i det åbne landskab en 55 meter lang langdysse, og på Bavnehøj vest for skoven findes en sløjfet jættestue. Desuden har man to steder i området fundet flinteøkser, der er lagt i jorden som led i et religiøst ritual. Det regnes for sandsynligt, at ofringen af økserne er knyttet til stenalderbebyggelsen i Valby Hegn.

Læs mere om langdysserne

Du kan hente GPS-koordinater på dysserne og telefonnumre til audioguiden

2. De højryggede agre

Flere steder i skoven kan du se spor af markerne, som blev dyrket her indtil 1780’erne. Skovbunden ligner et stort vaskebræt eller bølger på havet. De kaldes højryggede agre, og de opstod, da hjulploven blev indført omkring år 700. Som noget nyt kunne ploven vende jorden under pløjningen.\u2028Bonden sørgede for, at jorden hele tiden blev vendt ind mod midten af agrene, og derved opstod forhøjninger med lavninger i midten. Lavningerne virkede som dræn.\u2028Markerne var aflange, så man undgik at skulle vende ploven mere end højst nødvendigt. Den var så tung, at der skulle 6-8 heste eller okser til at trække den. 

De flotteste højryggede agre i Valby Hegn kan du se tæt ved Tobro Å i den vestlige udkant af skoven. De stammer fra den tid, da skovens jord var delt mellem fem landsbyer, og hed Tobro Agre. I bøgeskoven bag dysse nr. 8 er der spor af Skovagrene, som tilhørte Nejlinge by. I granskoven vest for dysse nr. 9 ligger resterne af Sandagrene, der også hørte til Nejlinge by.

3. Hulvejen og Tobro Å

Tæt ved langdysse nr. 10 kan du se to dybe furer i skovbunden. De fører ned mod Tobro Å og er en såkaldt hulvej. Hulveje er gamle vejsystemer, der nu ses som parallelle og langstrakte sænkninger i terrænet. De er dannet af menneskers og dyrs færdsel og slidt af årtusinders vognkørsel og kvægdrivning. Her var formentlig det gamle overfartssted over Tobro Å.

I 1520’erne var der to møller i Valby, som begge tilhørte kongen. Meget taler for, at den ene lå ved Tobro Å nordøst for Valby Hegn. Øst for den løb vandet fra Tobro Å og Sigersted Å sammen i et mosebassin, der fungerede som mølledam. Tobro Å er siden blevet stærkt uddybet for at kunne afvande de omkringliggende arealer.