Vokslev Kalkgrav og Huul Mølle

Udsigt fra Storkebakken, Voklsev kalkgrav. Foto: Ib Hansen

Naturstyrelsen ejer Vokslev kalkgrav, der sammen med vandmøllen Huul Mølle ved Binderup Å indgår i et enestående kulturmiljø, der samtidig rummer værdifuld natur og geologiske forekomster af international karat. Vokslev kalkgrav er åben for offentligheden, og her findes en udstilling med kalkgraven, geologien, møllen og åen som temaer. Kalkgraven er knyttet sammen med vandmøllen, mølledammen, åen og ådalen gennem Vokslev Natur- og Kultursti .

Langs Vokslev Natur- og Kultursti kan du opleve:

  • Vokslev Kalkgrav - et rekreativ område med borde og bænke, multtoilet, udstilling og geologiske profiler
  • Den gamle vandmølle Huul Mølle
  • Vandmøllens genskabte mølledamme
  • Binderup Å med masser af fisk, rent vand og et væld af vandinsekter
  • En ny faunapassage i åen forbi mølledammene
  • Kalkgravens og kalkskrænternes specielle og sjældne flora
  • Binderup ådal med et markant landskab og flotte udsigter

Vokslev kalkgrav og dens geologi

Kalkgraven  i lighed med de fleste andre nordjyske kalkgrave udgravet, hvor naturens kræfter har blotlagt Himmerlands kalkundergrund og gjort den tilgængelig. Ved Vokslev er det Binderup å, der siden istiden har skåret sig ned i en smal dal, formodentlig i en sprækkezone i kalken. Andre steder har det været muligt f.eks. i stenalderhavets kystklinter (Aggersund, Aalborg) eller i kanten af de store tunneldale (Mjels, Thingbæk). Kalken er blevet garvet i åbne brud som ved Vokslev eller ligefrem i minegange, som ved Thingbæk kalkminer, Hasseris kalkgrav og Smidie kalkmine.

Banke i bryozokalk fra Vokslev kalkgrav, foto: Peter A. Larsen

Hårde bænke af bryozokalk i Vokslev kalkgrav. Hver bænk repræsenterer måske 50.000 års aflejring af mosdyrens (bryozoernes) kalkskeletter.

Ved Vokslev har der været gravet kalk gennem mere end 100 år. I de gamle og nyere profiler, der kan studeres i graven, ses både kridttidens bløde skrivekridt, der overvejende har været anvendt til bygningskalk og tertiærtidens hårde bryozokalk, som også kunne saves ud som bygningssten. Kalkgraven giver gode muligheder for fossiljagt. I Vokslev kalkgrav har man i perioder kunnet iagttage den spændende laggrænse mellem Kridttiden og Tertiærtiden, hvor et tyndt mergellag repræsenterer de synlige tegn af den katastrofe, der udryddede store dele af klodens plante- og dyreliv, herunder dinosaurene. Det har været teknisk svært at holde grænsen blottet, men i forbindelse med anlæg af Vokslev Natur- og Kulturstider arbejdes nu (feb. 2011) på et nyt formidlingsprojekt, hvor der etableres et profil under tag nord for kalkgraven.

Der har været gravet kalk ved Vokslev siden formodentlig engang i 1800-tallet. Ved kalkgraven blev anlagt et kalkværk, som både brændte kalk og blev brugt som teglværk, ligesom der blev produceret bygningssten. Da virksomheden var størst beskæftigede den 35 arbejdere, og var en af egnens største. Driften ophørte omkring 1950 og værket blev nedrevet. Den eneste rest er den smukke bygning lige over for P-pladsen, som fungerede som kontor og beboelse for kalkværksbestyreren. I græsset er fritlagt fundamenterne fra bygningen, der rummede kalk- og teglovnen.