Søborg Sø genopstår

Indvielse og folkefest tirsdag den 30. september

Mere end 1000 gæster var mødt op for at fejre, at Søborg Sø genopstår. Efter mere end 230 år som tørlagt landbrugsjord er projektet nu i mål, og det blev fejret med manér.

Program for festdagen

Kl. 15.00 -  18.00

Markedsplads

Telte med information om projektet og oplevelser for børn og voksne.

Mød de folk, der har gjort naturgenopretningsprojektet muligt: lodsejere, naboer, organisationer, myndigheder, rådgivere, entreprenører, forskere mm.

Faglige oplæg om Søborg Sø kl. 17.00-18.00.

Søborg Sø-løbet starter kl. 17.15.

Kl. 16.00

Taler og fællessang

Minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus.

Borgmester for Gribskov Kommune,
Bent Hansen (V).

Formand for Landvindigslaget Søborg Sø,
Kaare Larsen.

Fællessang og Råbekæde: ”Sluk pumperne”.

 

Markedspladsen
Markedspladsen var fejringens knudepunkt. Det er her, der blev holdt taler, sunget sange, Råbekæden blev sat i gang og meget mere. Her var der info-telte og fortælle lystne folk fra: 

  • Naturstyrelsen: Her kan børn prøve fuglekiggeri. Hør om naturgenopretningen.
  • Gribskov Kommune: Få en snak om naturtiltag, Grøn Trepart, friluftsliv.
  • Agrovi og Nordsjællands Landboforening: Landbruget og Grøn Trepart, rådgivning om grøn arealomlægning. 
  • Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø: Hvad er en jordfordeling? Hvor lang tid tager det?
  • WSP: Rådgivningen af naturgenopretningsprojekter – mange fagdiscipliner.
  • Arkil: Historier og video med billeder fra anlægsarbejdet
  • Dansk Ornitologisk Forening i Nordsjælland: Hør om fuglelivet på søen før, under og efter genopretningen. Kig på områdets fugle i teleskop og i kikkert. 
  • Bylaugene: Mød naboerne til søen fra Søborg, Dragstrup, Saltrup og Græsted.
  • Museum Nordsjælland: Søborg Sø-området har alle dage været attraktivt for mennesker.
  • Danmarks Naturfredningsforening, lokal afd. Gribskov: Kom og hør om foreningens arbejde med natur og miljø.
  • Græsted Jagtforening: Se gevirer og hør om jagt.
  • Helsinge & Omegns Sportsfiskerforening: Hvilke fisk kommer der i søen og hvor må du fiske.
  • Visit Nordsjælland: Her er noget for både turister og for den lokale befolkning.
  • Gribskov Arkiv: Lokalhistoriske billeder gennem de sidste 150 år. Spil Søborg Sø-tidslinjen.
  • Nationalpark Kongernes Nordsjælland: Kom med på smådyrsafari og hør om nationalparkens naturgræsningsprojekt.   

Faglige oplæg 
Mellem kl. 17.00-18.00 var der være faglige oplæg om genopretning af Søborg Sø. Det foregår i den ene kåte på markedspladsen. 

Løbe- eller gårunde
Gå eller løb indvielsesruten på 2½ km. Du kommer forbi Slotsruinen, pumpestationen, over udløbet fra søen, stien på diget og hen over den kommende søbund.

Den lokale orienteringsklub og Naturstyrelsen arrangerer et løb på tid, som følger indvielsesruten. Løbet starter kl. 17.15.

Slotsruinen
Her fortalte fagfolk om slottets historie og udgravninger.

Pumpestationen
Her kunne du se de oprindelige pumper i den gamle pumpestation, og høre om hele afvandingshistorien.

Mad og drikke
På markedspladsen solgte Søborg Skole, Søborggård Rideklub, Søborg Idrætsforening og Det våde Får mad og drikke.