Se oversigtskort (pdf)
Billediger, også kendt som insektvolde, er en ca halv meter høj jordvold, som er tilsået med forskellige tuegræsser.
Billediger er en ide der stammer fra England, og filosofien bag et billedige er, at digets tuegræsser er overvintringssted for rovinsekter, som, når foråret kommer, kan vandre ud i de omliggende marker, hvor de vil spise andre insekter heriblandt bladlus og andre skadedyr.
Hvis mængden af rovinsekter er stor nok, kan man måske helt undgå at skulle sprøjte markerne med insekticider, som man ellers ville gøre for at begrænse skadedyrene.
Da hønsefuglenes kyllinger er helt afhængige af en rigelig mængde insekter for at overleve, vil de have meget bedre vilkår på arealer uden sprøjtning. De vil her have adgang både til rovinsekterne men også til de andre insekter, som ellers ville være sprøjtet væk.
Diget er også et rigtig godt sted for jordrugende fugle at placere deres rede, da tuegræssserne allerede i det tidlige forår kan skjule reden, og samtidig er digetet et lunt og tørt sted, da det er hævet over det omgivende areal.
Du kan herunder se opbygningen af et billedige over 2 år.
Vi har taget en regulær mark og delt den i dyrkningsretningen med to striber, der hver indeholder et billedige. Diget er sammenlagt 10 m bredt og betragtes som en selvstændig mark. Selve insektvolden forbliver på samme sted hvert år, hvorimod arealer på begge sider kan forvaltes på forskellig måde, en måde kunne være som på tegningen hvor stubarealet og sporene vendes hvert år til henholdsvis højre og venstre side af volden.
Diget er lavet ved at pløje op fra begge sider af et par gange. Det er ikke ført helt til enden af marken, hvilket gør det muligt at køre rundt om det med landbrugsmaskiner.
Efter oppløjningen er jorden jævnet en smule, og der er udsået hundegræs over hele jordvolden.
Ved at supplere billedigerne med et areal på hver af siderne kan man komme op på 10 meters brede, og på den måde får vi en selvstændig mark.
Billede fra demonstrationsarealet af det ene af de to billediger på åben mark.
Barjordsstriber
Flere steder på arealet er der anlagt barjordsstriber.
Barjordsstriberne ligger typisk i kanten af et af de forskellige tiltag og virker som overgang fra en biotop til en anden.
Striberne er ca. 2 meter brede og holdes uden vegatation sommeren igennem, ved enten fræsning eller havning.
Der er flere formål med barjordsstriberne. Det vigtigste er, at de fungerer som tørrepladser for fuglevildtet og især kyllingerne, men derudover giver det også fuglene mulighed for at støvbade, samtidig med at de virker som spredningskoridorer for hønefuglene. Deroveni det giver den bare jord også mulighed for at en anden type insekter kan tirves, end dem der lever i vegetationen.
Vildt- og bivenlige tiltag
I landbrugsstøtteordningen er der mulighed for at lave mange forskellige tiltag, som kan gavne bier og vildt i landbrugslandet. Når man følger de regler der er udstukket, får man også sin landbrugsstøtte på de arealer, hvor man har lavet vildt- og bivenligetiltag.
Det er vigtigt at man sætter sig ind i reglerne, som heldigvis ikke er særligt komplicerede, på Landbrugsstyrelsens hjemmeside, www.lbst.dk finder man de gældende regler.
Mange af de tiltag der kan ses på demonstrationsprojektet (vildtstriber, billediger og barjordsstriber), er elementer som kan anlægges under den ordning.
Fodring
Mange af vores frøspisende vildtarter, herunder agerhøne og fasan, har store problemer med at finde føde nok igennem vinteren, til at de er i bedste kondition, når de skal til at lægge æg.
At lægge et kuld æg er en stor belastning for en fugl. Hvis vi tager en agerhøne, så vejer hun ca. 325 gram i foråret, og skal forventeligt lægge ca. 15 æg á 15 gr. Det vil sige, at hun lægger æg til hvad der svarer til ca 70% af hendes kropsvægt.
Det kan kun lade sig gøre, hvis hun er kommet igennem vinteren i god foderstand.
En god måde at sikre hønsfuglene en god start på ynglesæsonen, er derfor at have tilgængeligt foder hele vinteren igennem.
På arealet er der opstillet en hel del foderautomater, netop for at sikre de vilde fugle føde til at komme godt igennem vinteren.
En af udfordringerne med fodring er at kontrollere, at det er hønsefuglene der har adgang til foderet og ikke hjortevildtet. Det kan gøres ved udformning af foderautomaterne.