Danmarks Naturstier

Lige til at gå til og lige til at følge

Danmarks Naturstier bliver et landsdækkende net af vandreruter, der kan føre dig igennem himmelrækkende løvskove, lyngdækkede heder, bølgende klitlandskaber og svajende engarealer.

Fra Gedser til Grenen og fra Blåvand til Bornholm skal de binde hele vores natur sammen i et nationalt net af ruter.

Find dine gode vandresko og gå på opdagelse, eller byd ind med din vandrerute, hvis du vil være med og lægge sti til Danmarks største rutenet.

Støtte og partnerskaber

Danmarks Naturstier modtager støtte fra Nordea-fonden. Nordea-fonden støtter udviklingen af Danmarks Naturstier og spiller en central rolle i at fremme tilgængeligheden til naturen på tværs af landet. 

Projektet udvikles i et partnerskab mellem Miljø- og Ligestillingsministeriet, Kommunernes Landsforening og Friluftsrådet. Danmarks Naturstier er en blivende indsats med varig finansiering og udvikles og driftes også efter udviklingsperioden.

Vi udbygger løbende hjemmeside. På siden vil du løbende kunne finde værktøjer, best practice, analyser, adgang til temabaserede webinarer mm.