Lokal natur som social løftestang

Det landsdækkende projekt styrker det frivillige sociale arbejde for udsatte børn og deres familier gennem lokale familieklubbers ture, hvor natur, friluftsliv og kompetenceudvikling af frivillige er bærende. På længere sigt er formålet at styrke udsatte børns resiliens for dermed i højere grad at blive i stand til at mestre deres eget liv som ung og voksen på lige fod med andre børn i Danmark.

Projektet omfatter ture i skoven, til naturlegepladser, stranden, fisketure, ture til gårde, økodage, overnatningsture ved en shelterplads mv. Fælles for turene er, at familieklubben tager afsted og er sammen i 4-7 timer, hvor de ret uforstyrret kan spise sammen, tænde bål, lege, finde små dyr eller fange krabber. Igennem aktiviteterne får socialt udsatte børn og deres familier positive, rekreative, trygge og sunde oplevelser i naturen.

UPDATE: Projektet er afsluttet.

 

Ansøger for projektet: Red Barnet

Kontaktperson: Rasmus Dylov   

Tidsperiode: Projektet blev afsluttet i maj 2018

Deltager i partnerskabet:

  • Red Barnet
  • Friluftsrådet
  • Paul Petersens Idrætsinstitut

Projektets samlede udgifter: 800.000 kr.

Medfinansiering fra Lokale Grønne Partnerskaber: 388.880 kr.

Medfinansiering ansøgt hos Friluftsrådets udlodningsmidler: 400.000 kr.

Frivillige arbejdstimer: 10.664