Overdrev er i de fleste tilfælde menneskeskabte og opstået ved rydning og græsning af tidligere skovklædte arealer. Før landboreformerne omkring 1800 var store dele af Danmark dækket af overdrev, der blev brugt til landsbyernes uopdyrkede fælles græsningsarealer.
Med deres beliggenhed og magre jord, har overdrevne traditionelt været svære eller umulige at opdyrke. I stedet udnyttede man dem til husdyrgræsning gennem mange årtier eller århundrede. Den vedvarende græsning og eventuelle høslæt, uden at man tilbageførte næringsstoffer ved gødskning, bevirkede den udpining af jordbunden, som er en forudsætning for overdrevenes særlige vegetation og dyreliv.
Overdrev kan også være en oprindelig naturtype betinget af faktorer som lysåbent tørt mikroklima, urolig jordbund, kalkjord og græssende dyr. Den oprindelige overdrevsnatur findes mest i kuperet terræn på dalsider, randmoræner og nuværende og tidligere kystskrænter.
I modsætning til enge har overdrevene en tør jordbund, der typisk er fattig på næringsstoffer og som består af sand, grus og sten. Overdrev kan dog også forekomme på kalkbakker og lerjord.
Sammenlignet med andre naturtyper er overdrev meget artsrige. Der vokser en lang række særlige blomsterplanter, græsser og svampe, hvoraf nogle i dag er meget sjældne her i landet. Vegetationen er oftest tæt og danner en sammenhængende grønsvær, men den kan også være ret åben, især på steder med stærk udtørring, såsom sydvendte skrænter.
Der er også mange dyr der er nøje tilpasset det specielle mikroklima på de lysåbne og tørre overdrev. Således er en betydelig del af Danmarks ca. 18.000 insektarter mere eller mindre tæt knyttet til overdrev – heraf mere end halvdelen af de danske sommerfuglearter.
Overdrev er også en vigtig naturtype for mange krybdyr, og også flere arter af padder lever på overdrevene. Det gælder navnlig de sjældne, varmekrævende paddearter, der kræver lysåbne, ikke for tilgroede og ikke for næringsrige vandhuller.
Til gengæld er der forholdsvist få fuglearter, der decideret er knyttet til overdrevene. De fugle der yngler på overdrevene kræver ofte en vis kratvegetation.
Naturtyper
Overdrev kan inddeles i typer efter jordbundsforhold og graden af tørke. EU har med NATURA 2000 opdelt Europas natur i et netværk af forskellige naturområder. Områderne er udpeget for at bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter. NATURA 2000 nævner tre typer overdrev som findes i Danmark, inddelt efter jordbundsforhold og graden af tørke. De tre overdrevstyper har fået koderne 6120, 6210 og 6230 og betegner:
*6120: Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand
Sydvendt skrænt på Helgenæs. Foto: Mikkel Houmøller
Et særligt plantesamfund knyttet til meget tør, varm kalkholdig sandjord, ofte på sydvendte skrænter. Græsning er ofte ikke nødvendig for at opretholde naturtypen, fordi den lette og løse jord ved erosion holder vegetationen åben. Der er ofte synlig bar jord mellem planterne og mange enårige arter. Den naturlige tørhed og jordens urolighed er normalt nok til at holde vegetationen åben.
Naturtypen er sjælden i Danmark og udgør ofte kun mindre dele af større overdrevslokaliteter. Typen findes i de tørreste og varmeste dele af Danmark fx på sydvendte skrænter på Røsnæs og på Helgenæs.
Floraen er ofte artsrig med en eller flere af følgende typiske arter: Purløg, sandkarse, skræntstar, bakkenellike, gul evighedsblomst, brudurt, klit-kambunke, knopnellike, femhannet hønsetarm, vårvikke, sandrottehale, udspærret dværgbunke, stribet kløver, vårgæslingeblomst, rank forglemmigej, keglelimurt, klitlimurt og baltisk svingel.
6210: Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (*vigtige orkidélokaliteter)
Kalkrigt overdrev med mange arter af orkidéer. I forgrunden ses stor gøgeurt. Jydelejet, Møn. Foto: Bert Wirklund.
Overdrevsvegetation på mere eller mindre kalkrig jordbund samt det krat, som er vokset frem på sådanne overdrev. Vegetationens sammensætning afhænger af jordbund, fugtighed og eksponering. Der er således mange variationer, bl.a. undertyper på skrænter eller med mange orkidéer. Naturtypen er oftest afhængig af græsning, selvom græsning kan være ophørt for år siden, eller eventuelt kun sker ved den naturlige fauna. Hvis græsningen stopper, kan naturtypen med tiden ændre sig til skov.
Hvis overdrevet er en vigtig orkidé-lokalitet, prioriteres naturtypen af EU.
Naturtypen findes udbredt over det meste af landet, men er dog sjælden vest for israndslinien. Høvblege på Møn er et eksempel på denne type overdrev.
Floraen er ofte artsrig og kan omfatte følgende typiske arter: Rundbælg, stivhåret kalkkarse, bakkestilkaks, nøgleblomstret klokke, vårstar, bakketidsel, stor knopurt, dansk kambunke, stivhåret borst, seglsneglebælg, tyndakset gøgeurt, salepgøgeurt, stor gøgeurt, bakkegøgeurt, hulkravet kodriver, blodstillende bibernelle, dueskabiose og opret hejre.
Af mere almindelige arter er følgende typiske for naturtypen: alm. hundegræs, blågrøn star, alm. brunelle, hvid okseøje, lav tidsel, dunet vejbred, vild hør og ene.
* 6230: Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund
Surt overdrev. Foto: Rasmus Ejrnæs, DMU
Græs- eller urtedomineret vegetation på mere eller mindre sur bund med en ret høj og intakt rigdom af arter. Flerårige planter dominerer, ofte med buske og krat. Vegetationen kan være sammensat på varierende måde, men et fællestræk er, at der længe har været en ret ekstensiv driftsform. Vegetationen danner ofte sammenhængende grønsvær der er domineret af flerårige arter, inklusive krat eller buske, men dog uden områder domineret af dværgbuske Floraen må ikke have taget varig skade af omlægning, gødskning, sprøjtning eller anden slags intensiv drift af jorden.
At overdrevet er artsrigt betyder primært, at lokaliteten ikke er væsentligt forarmet grundet uhensigtsmæssig drift før eller nu. Arealer, som kun rummer almindelige arter kan normalt ikke opfattes som artsrige og de henregnes derfor heller ikke til denne naturtype.
Naturtypen findes mange steder, men ofte på små og isolerede arealer, som er tilbage, efter at opdyrkning, sprøjtning og gødskning har ødelagt størstedelen af overdrevet. Typen findes bl.a. på mange overdrev i det midtjyske søhøjland og øvrige Midtjylland, i Mols Bjerge på Djursland og i Rødme Svinehaver på Fyn.
Karakterplanter er en eller flere af følgende: kattefod, guldblomme, lyngstar, bleg star, hirsestar, fåresvingel, lyngsnerre, klokkeensian, prikbladet perikon, plettet kongepen, kratfladbælg, hvid sækspore, katteskæg, mosetroldurt, bakkegøgelilje, almindelig mælkeurt, tormentil, lægeærenpris eller hundeviol.
Af mere almindelige arter, der ligefrem af og til kan dominere naturtypen, kan man finde: pillestar, bølget bunke, tandbælg, vellugtende gulaks, rød svingel, smalbladet rapgræs eller bjergrørhvene.
Naturtyperne 6120 og 6230 er to naturtyper som EU prioriterer specielt at beskytte. Det samme gælder for naturtypen 6210 hvis overdrevet er en vigtig lokalitet for orkidéer. Naturtyper der prioriteres højt af EU markeres med *.
Græssende kvæg på overdrev på Samsø. Foto: Søren Rasmussen.