§3 områder
Beskyttede naturtyper er natur, som er beskyttet efter § 3 i naturbeskyttelsesloven. Biologiske overdrev (ikke historiske), moser, enge, strandenge, strandsumpe, heder og er beskyttet, hvis de hver for sig eller i sammenhæng har et areal på mindst 2.500 m². Det har ingen betydning, om arealet er fordelt på flere ejere. Søer og vandhuller, der er på mindst 100 m² og har et naturligt plante- og dyreliv, er også beskyttede. Et mindre vandhul kan også være beskyttet, hvis det ligger i tilknytning til en anden beskyttet naturtype, f.eks. rørsump, mose eller eng. I byzone gælder særlige regler.
Formål
Formålet med at beskytte de nævnte naturtyper er at sikre dem som naturlige levesteder (biotoper) for en lang række af vores mest truede dyr og planter. Det er ikke tilstrækkeligt at frede enkelte dyr og planter. Man må også sikre deres levesteder, så de kan indgå i naturlige dyre- og plantesamfund.
Hvad betyder det?
Der må grundlæggende ikke foretages ændringer i tilstanden af de beskyttede områder. Der må derfor ikke bygges, graves, laves terrænændringer, tilplantes, drænes eller lignende. Den tilstand, naturen har, er imidlertid ofte et resultat af en form for landbrugsmæssig anvendelse af arealet. En sådan anvendelse må fortsættes, men ikke intensiveres.
Forbehold
Et § 3-område kan i årenes løb naturligt ændre sig så meget, at det ikke længere er beskyttet. Områder, som i dag ikke er omfattet af § 3, kan omvendt ændre sig, så de bliver omfattet af beskyttelsen. Registreringen sker på grundlag af kort og luftfoto suppleret med besigtigelser. Om et konkret areal er omfattet af beskyttelsen eller ej, vil i tvivlstilfælde blive afgjort ved en besigtigelse og vurdering af arealet. Det er altså de faktiske forhold på arealet, der afgør, om et areal er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.
Bevaringsstatus
En naturtypes bevaringsstatus er resultatet af alle de forhold, der indvirker på en naturtype og på de karakteristiske arter, som lever dér, og som på lang sigt kan påvirke dens naturlige udbredelse, dens struktur og funktion samt de karakteristiske arters overlevelse på lang sigt inden for det område, der er nævnt i Habitatdirektivets artikel 2.
En naturtypes »bevaringsstatus« anses for »gunstig«, når:
- det naturlige udbredelsesområde og de arealer, det dækker inden for dette område, er stabile eller i udbredelse, og
- den særlige struktur og de særlige funktioner, der er nødvendige for dets opretholdelse på lang sigt, er til stede og sandsynligvis fortsat vil være det i en overskuelig fremtid, samt når
- bevaringsstatus for de arter, der er karakteristiske for den pågældende naturtype, er gunstig efter litra i) i Habitatdirektivet.
En arts bevaringsstatus er resultatet af alle de forhold, der indvirker på arten og som på lang sigt kan få indflydelse på dens bestandes udbredelse og talrighed inden for det område, der er nævnt i Habitatdirektivets artikel 2.
En arts »bevaringsstatus« anses for »gunstig«, når:
- data vedrørende bestandsudviklingen af den pågældende art viser, at arten på lang sigt vil opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige levesteder, og
- artens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang, eller der er sandsynlighed for, at det inden for en overskuelig fremtid vil blive mindsket, og
- der er og sandsynligvis fortsat vil være et tilstrækkeligt stort levested til på lang sigt at bevare dens bestande.
Biotop
Naturområde med et karakteristisk plante- og dyreliv. Eksempler er overdrev, hede eller bøgeskov. Området afgrænses naturligt af lokalklimaet, jordbundens beskaffenhed, plante- og dyrelivet mm.
Drikkevandsinteresser
Områder med særlige drikkevandsinteresser er områder hvor regnvandet nedsiver og danner grundvand, som bruges til vandforsyninger af regional betydning, eller som kan få regional betydning i fremtiden.
Områder med drikkevandsinteresser er områder der har eller kan have betydning for vandindvinding til mindre vandværker og erhverv.
Områder med begrænsede drikkevandsinteresser er områder, hvor grundvandets mængde og kvalitet gør, at det kun i begrænset omfang kan udnyttes til vandforsyning.
Fredning
En fredning er den stærkeste beskyttelse af naturen i Danmark. Den sikrer en - i princippet evig - beskyttelse af et landskab med dets indhold af geologiske, biologiske, kulturhistoriske og rekreative værdier.
Fredninger har til formål at bevare et område i en bestemt tilstand eller at fastlæge en særlig drift, så området udvikler sig hen mod en bestemt, ønskelig tilstand.
En fredningssag indebærer garanti for en bred og åben demokratisk debat om et områdes fremtidige anvendelse. En fredning sikrer også, at de folk, der ejer området, får tildelt en erstatning, der økonomisk modsvarer de konsekvenser, en fredning kan få for deres ejendom.
En fredningssag kan startes af staten (Miljøministeriet), amterne, kommunerne og Danmarks Naturfredningsforening.
215.000 ha eller 5% af Danmarks areal er fredet. Hovedparten er fredet efter 1970.
Fredninger hører ind under Naturbeskyttelseslovens kapitel 6, der indeholder reglerne om fredningers tilvejebringelse, indhold og retsvirkninger, herunder erstatning.
Fuglebeskyttelsesdirektivet
EU-direktiv om beskyttelse af vilde fugle (nr. 79/409/EØF). Direktivet sigter mod at beskytte fuglearter og vigtige levesteder for fugle.
Habitat
Levested. Det område eller sted indenfor en biotop, hvor en art eller en organisme lever. I vand(løb) kan det være bundvegetation, sten, sand og lignende. Habitat kommer fra latin og betyder egentligt bolig.
Habitatdirektivet
EU-direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. Direktivets formål er at beskytte og bevare bestemte naturtyper og arter af dyr og planter, som er af betydning for EU. Habitatområderne er sammen med Fuglebeskyttelsesområderne en del af Natura 2000.
Danmark har udpeget 254 områder med et samlet areal på ca. 11.100 km².
Den natur der skal bevares er:
- Natur, der er i fare for at forsvinde
- Natur med en begrænset naturlig udbredelse
- Natur, der er karakteristisk for bestemte områder i Europa
De dyr og planter der skal bevares er:
- De truede og sårbare
- De sjældne
- De, der kun lever inden for små områder
Hede
Begrebet hede i Naturbeskyttelseslovens forstand er en udyrket landstrækning med mager jordbund, oftest bevokset med lyng og forskellige andre dværgbuske og græsser. Heder kan være udyrkede, ekstensivt græssede eller mekanisk afhøstede områder og kan eventuelt være periodisk afbrændte.
Hedearealer på 2.500 m2 og derover er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens bestemmelser.
LIFE
EU's finansielle instrument for miljøet (L’instrument financier pour l'environnement). LIFE er EUs støtteordning til initiativer på miljø og naturområdet på europæisk plan. Life medfinansierer foranstaltninger til fordel for miljøet i Fællesskabet og i visse tredjelande.
Læs mere om Life på EU-Life's hjemmeside .
Life-Natur
Et af tre aktivitetsområder under Life.
LIFE-Natur giver støtte til konkrete projekter, som bidrager til at Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne gennemføres og især til oprettelsen af det europæiske netværk af beskyttede områder, Natura 2000, der er rettet mod forvaltning og bevaring af de mest værdifulde dyre- og plantearter og naturtyper i EU. Naturstyrelsen er national myndighed i Danmark.
Life-Natur yder støtte til naturbevaringsprojekter og foranstaltninger, som fremmer udveksling af erfaringer eller forberedelse, evaluering og overvågning af projekter.
Natura 2000
Natura 2000 logo EU har en overordnet målsætning om stoppe forringelser af biodiversiteten senest i 2010. Ét af de vigtigste midler til at opfylde denne målsætning er de såkaldte Natura 2000-direktiver, som omfatter både det såkaldte habitatdirektiv og fuglebeskyttelsesdirektivet. Habitat- og fuglebeskyttelsesområderne under Natura 2000 danner tilsammen et økologisk netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU. I Danmark kaldes områderne også for internationale naturbeskyttelsesområder, og her indgår også Ramsarområderne.
I Danmark findes 254 habitatområder, 113 fuglebeskyttelsesområder og 27 Ramsarområder. Det er dog ikke 394 områder i alt, fordi:
Af Natura 2000-områderne er 23 områder udpeget både som habitat- og fuglebeskyttelsesområde med samme afgrænsning, mens 79 fuglebeskyttelsesområder delvist har fælles arealer med 99 habitatområder. Desuden er alle 27 Ramsarområder også udpeget som fuglebeskyttelsesområder. Det betyder, at det samlede areal af Natura 2000 ikke svarer til summen af arealet af habitat- og fuglebeskyttelsesområder.
Natura 2000 har sin egen hjemmeside.
Naturtyper - overdrev
6120 *Tørketålende græsvegetation på kalkrig jordbund / *Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand.
6210 Delvis naturlig tør græs- og kratvegetation på kalk (Festuco Brometalia) (* vigtige orkidélokaliteter) / Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (*vigtige orkidélokaliteter).
6230 *Artsrig græsvegetation med Nardus på silicium jordbund i bjergegne (og områder neden for bjergene i det kontinentale Europa) / *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund.
Ramsarområder
Ramsarområder er vådområder (søer, moser, fjorde og lavvandede havområder) med så mange vandfugle, at de har international betydning og skal beskyttes.
Ved mange vandfugle forstås her, at der jævnligt i området opholder sig mindst 20.000 individer, eller at der findes mindst 1% af en bestand af en art eller underart.
Ramsarområder udpeges af det enkelte land, og Danmark har udpeget 27 Ramsarområder med et samlet areal på ca. 7.400 km².
Læs mere om Ramsarområderne HER.
SFL - Særlig Følsomme landbrugsområder
Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL) er landbrugsarealer, hvor amtet ønsker at støtte eller fastholde en ekstensiv drift.
Inden for SFL-områderne kan amterne tilbyde en række frivillige tilskudsordninger, de Miljø Venlige Jordbrugsforanstaltninger, også kaldet MVJ, fx græsning eller dyrkning uden pesticider. SFL-områder er typisk græssede arealer eller landbrugsområder i tilknytning til sårbare naturarealer, hvor naturgevinsten vil være særligt stor. Udpegningen kan dog også omfatte områder med særligt udsatte grundvandsreserver, hvor nedsivning af nitrat og pesticider er problematisk.
Formålet med udpegning af SFL-områder er at målrette tilskudsmidlerne til de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger for at beskytte miljø og natur. Dette skal ske ved at:
- nedsætte udvaskningen af kvælstof
- fremme miljøvenlig ekstensivering af landbruget
- anvende miljøplanlægning i jordbrugsdriften
- beskytte vandløb og søer mod forurening med pesticider
- påvirke ressourcerne af grundvand mindst muligt.
SFL-områderne udpeges, hvor en ændring til en mere miljøvenlig jordbrugsdrift vurderes at få størst værdi for naturområder, grundvandsområder, kystområder m.v.
Skovbyggelinje
Skovbyggelinjens formål er at sikre skovenes værdi som landskabselement og bevare skovbrynene som værdifulde levesteder for plante og dyreliv og at beskytte skovene mod blæst.
Skovbyggelinjen er på 300 meter regnet fra skovbrynet. Beskyttelseslinjen udlægges for alle offentligt ejede skove, samt private skove med et areal mindst 20 ha eller for mindre skove såfremt de sammen med andre skove anses som hovedsageligt sammenhængende skove.
Indenfor skovbyggelinje er det generelt forbudt at placere bebyggelse.
Vildtreservat
Vildtreservater oprettes i henhold til lov om jagt og vildtforvaltning med det formål at beskytte og ophjælpe bestande af vildt levende fugle og pattedyr. Vildtreservaterne varierer i størrelse som følge af blandt andet lokale topografiske forhold samt hensynet til de arter, der skal beskyttes. For eksempel er mange såkaldte ø-reservater, der oprettes af hensyn til ynglefugle, ganske små, mens reservater for trykkende vandfugle skal have en vis udstrækning (dybde) for at yde den fornødne beskyttelse.