Projektområdet 'Røsnæs'.
Klik HER for at se flere kort.
Habitatområde 195 er 479 ha stort – heraf er 174 ha med i overdrevsprojektet.
Klimaet hører til det tørreste og mest solrige i Danmark. I gennemsnit falder kun 523 mm nedbør pr. år mod landsgennemsnittet på 664 mm/år og normalt ligger Røsnæs ca. 100 solskinstimer over landsgennemsnittet på 1730 solskinstimer/år.
Røsnæshalvøen er en vold af ler, sand, grus og sten, som blev skubbet op under sidste istid. Dengang skød en gletsjer fra Østersøen op gennem Storebælt og skubbede store flager af frossen jord foran sig.
Da isen senere smeltede bort, efterlod den en serie af bueformede randmoræner tværs over Storebælt fra Sjælland til Fyn. Røsnæs er den østlige del af en sådan randmoræne, der fortsætter undersøisk til nordspidsen af Fyn.
Historisk har halvøen været træfattig, og de dårlige jorde har betydet, at store arealer ikke har været opdyrket men kun brugt til græsning. Sydskrænterne ved Vindeklide, Grimsdal og Gabelav har for eksempel været for stejle til at blive opdyrket, hvorfor overdrevsvegetationen i dette område er bevaret. Området blev fredet i 1924 ved en af Danmarks første naturfredninger. Almindelige blomster her er kornet stenbræk, engelskgræs, dunet vejbred og hulkravet kodriver. På de tørre solrige bakketoppe findes steppevegetation som soløje, timian, gul evighedsblomst, markbynke, nikkende kobjælde, glat rottehale og knoldet mjødurt.
De selvsåede kratskove på overdrevet er et eksempel på en type skov, der udvikler sig under intensiv græsning, hvor kun de mest stikkende eller bitre vækster klarer sig mod nedbidning. Slåenbuskene og hunderose er pionerer for hvidtjørnen, der siden overgroes af vedben. Spredt står benved, vildæble, kirsebær og hyld. De røde frugtstande af den giftige dansk ingefær lyser op i skovbunden om efteråret. For at krattet ikke skal kvæle den sidste rest af overdrevsfloraen, er der gennem en årrække foretaget skånsom kratrydning som supplement til græsningen.
Projektområdet har værdifulde arealer med alle tre danske typer overdrev. Mange blomsterarter der er repræsentative for overdrev findes i området. Endvidere er der i dag en betydende bestand af klokkefrøer, der oprindeligt blev udsat som reservebestand for den naturlige bestand på Nekselø.
Fredninger
Den sydlige del af projektområdet ved Vindekilde og Grimsdal er fredet.
§3 områder
I projektområdet findes beskyttede overdrev, søer, vandløb (af naturvidenskabelig interesse) og strandenge beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens §3.
Nationalt geologisk interesseområde
Området er udpeget som nationalt geologisk interesseområde. Udpegningen er sket for at få særlig opmærksomhed på de geologiske værdier i området, når der planlægges for det åbne land.
Beskyttelsesområde
I amtets regionplan er hele projektområdet udpeget som såkaldt ’Beskyttelsesområde’, der udgør amtets landskabelige og naturmæssige kerneområder. Det er områder der enten har et meget højt vurderet landskabeligt indhold og/eller et meget vigtigt naturindhold, samt ofte er af stor betydning for oplevelsen af amtets kulturhistorie.
Sådanne områder vil blive søgt fastholdt og forbedret med udgangspunkt i deres landskabelige og naturmæssige værdier. Det indebærer ingen direkte konsekvenser for den enkelte lodsejer, idet den nuværende anvendelse i almindelighed også er den, der ønskes fortsat.
Endvidere indgår projektområdet i et såkaldt ’Større uforstyrret landskab’, der principielt er upåvirket af store tekniske anlæg, og som så vidt muligt fortsat skal friholdes for store og/eller støjende anlæg, samt støjende aktiviteter.
Lokal projektpartner: Naturstyrelsen – Midtsjælland