Højballe Skov

Højballe Skov - et nyt grundvandsbeskyttende skovrejsningsprojekt ved Horsens

Naturstyrelsen har sammen med Horsens Kommune og Horsens Vand A/S indgået et samarbejde om skovrejsning ved Højballegård vandværk.

Det primære formål med skovrejsningen er at beskytte det centrale indvindingsopland omkring vandværkets kildeplads. Ved at etablere skov på arealerne styrkes beskyttelsen af grundvandet, så de vigtige drikkevandsressourcer i området sikres for fremtiden.

Projektet gennemføres ved, at Naturstyrelsen med medfinansiering fra Horsens Kommune og Horsens Vand A/S løbende erhverver jord inden for projektområdet, og i fællesskab med samarbejdsparterne, borgere og andre interessenter planlægger og forvalter disse som fredskovspligtige arealer.

Naturen skal forme skovens udvikling

Højballe Skov er Naturstyrelsens første skovrejsningsprojekt med sigte på urørt skov. Samtidig skal projektet fungere som et demonstrationsprojekt, der kan skabe ny viden om urørt skovrejsning.

Projektet er et konkret eksempel på, hvordan ambitionerne i Den Grønne Trepart kan omsættes til virkelighed gennem etableringen af et stort sammenhængende skovområde, der både beskytter grundvandet, bidrager til klimaindsatsen og skaber mere plads til naturen. Højballe Skov skal samtidig danne grundlag for erfaringer med skovrejsning til urørt skov.

Et centralt formål er at give naturen de bedste forudsætninger for over tid at udvikle sig til et robust, varieret og artsrigt skovlandskab med plads til mange dyr, planter og svampe – samtidig med at skoven bidrager til den nødvendige klimaindsats. Højballe Skov skal være med til at belyse, hvordan disse hensyn bedst forenes.

Fra begyndelsen er ambitionen at give naturen størst mulig indflydelse på skovens udvikling. Rettesnoren har været at gøre så lidt som muligt – og samtidig så meget som nødvendigt – for at give naturen det bedst mulige afsæt. De tiltag, der gennemføres i etableringsfasen, kan derfor ses som en affyringsrampe for naturens egne processer. Målet er at sætte udviklingen i gang, så naturen gradvist kan overtage og forme skoven frem mod en mere selvforvaltende og urørt tilstand.

Tiltag i etablerings- og udviklingsfasen

I de første cirka 30 år gennemføres indsatser, der styrker skovens struktur, variation og biodiversitet. Det kan blandt andet være tyndinger og tiltag, der skaber dødt ved, for at give mere lys til bundfloraen, understøtte udviklingen af en varieret underskov og skabe større variation i skovens opbygning.

Etableringsfasen omfatter også indsatser, der skal skabe gode rammer for skovens langsigtede udvikling. Marksten i alle størrelser lægges tilbage i landskabet, hvor de bidrager både æstetisk, landskabeligt og økologisk til det nye skovlandskab, og der etableres mikrotopografi med små variationer i terrænet. I gamle naturskove er hul-høj-strukturer et vigtigt kendetegn. De opstår, når træer vælter og efterlader fordybninger og jordhøje, som skaber variation i jordbund, fugtighed og vegetation.

I Højballe Skov etableres hul-høj-strukturer samtidig med udlægningen af marksten. Det skaber varig variation i fugt-, lys- og temperaturforhold og giver bedre betingelser for en artsrig skovnatur.

Som led i skovrejsningen genoprettes områdets naturlige hydrologi ved at bryde markdræn og tilbageholde overfladevand. Herved genskabes fugtige lavninger og temporære vandflader, som styrker biodiversiteten og understøtter en mere varieret naturlig tilgroning.

Derudover kan ekstensiv græsning anvendes som et virkemiddel til at skabe variation i vegetation og levesteder.

Samtidig udvikles området med henblik på friluftsliv, så besøgende får mulighed for at opleve skovens udvikling og naturens processer på tæt hold.

Efter cirka 30 år overgår området til urørt skov, mens drift af veje, stier, friluftsfaciliteter og naturforbedrende indsatser fortsætter.

Mosaik af tilplantede arealer og områder med naturlig tilgroning efter 15 år.

2026: De første 191 hektar etableres 

Skovrejsningen bygger på frivilligt salg af jord, idet der ifølge naturbeskyttelseslovens § 60, stk. 2, ikke kan anvendes ekspropriation til statslige skovrejsningsprojekter. Projektet realiseres derfor etapevis over en længere årrække, efterhånden som der erhverves jord.

Siden indgåelsen af samarbejdsaftalen har der været løbende dialog med en del af de berørte lodsejere og der er blevet byttet og handlet jord. Det betyder, at den første etape af skovrejsningen omfatter 191 hektar af i alt 396 hektar skovrejsningsområde.

Der gennemføres efter planen myndighedsbehandling hen over vinteren 2025/2026, hvorefter det er forventningen at anlæg vil kunne gennemføres i foråret 2026.

For at sikre sammenhæng i den etapevise udbygning er der udarbejdet en helhedsplan for hele projektområdet. Planen visualiserer relationer mellem skovbevoksede og lysåbne arealer, udsigter, forbindelser til det omgivende landskab, adgangsforhold og stiforløb. Planlægningen er udarbejdet med input fra borgere og interessenter. Se mere i dokumentarkivet.

Illustrationsplan for det nye skovlandskab, hvor arealer der indgår i første etape er fremhævet

Et grønnere Danmark

Højballe Skov er et af mange skovrejsningsprojekter, der indgår i en historisk omlægning og omstilling af Danmarks areal. Den grønne trepart skal plante 250.000 hektar ny skov inden 2045, der vil binde CO2, skabe mere plads til naturen, bedre vilkår for biodiversiteten og en styrket beskyttelse af drikkevandet.

Skovrejsningsprojektet kan således bidrage til opfyldelse af 11 ud af FN’s 17 Verdensmål om en bæredygtig udvikling - både lokalt og nationalt.

Miljøvurdering og offentlig høring 

Planerne om det nye skovområde er omfattet af reglerne om miljøvurdering. Formålet med miljøvurderingen er, at der under inddragelse af offentligheden tages hensyn til planer, programmer og projektets sandsynlige positive og negative indvirkninger på miljøet, socialt og økonomisk.

Miljøvurderingen er sammenfattet i en miljørapport. I vinteren 2023 var miljørapporten for Højballe Skov i offentlig høring. Som en del af høringen blev der afholdt et offentligt møde d. 6. februar 2023 i Kulturhuset Gedved.

Efter høringsperiodens udløb er der udarbejdet en sammenfattende redegørelse, der udgør det endelige beslutningsgrundlag for vedtagelse af projektet og underskrift af samarbejdsaftalen. Samarbejdsaftalen for skovrejsningsprojektet er indgået den 15. juni 2023.

Præsentationen fra det offentlige møde og de øvrige omtalte dokumenter kan findes i dokumentarkivet nederst på siden.

Kort over projektområdet