Skovens Dag med Grøn Trepart – vores nye skove
21. marts 2026 inviterer Naturstyrelsen og Klimaskovfonden til Skovens Dag en række steder i landet. Temaet for dagen er ”Vores nye skove”, og der vil være masser af spændende og lærerige aktiviteter, som du kan deltage i - helt gratis.
I Danmark har vi 650.000 hektar skov, men der er brug for mere. Derfor er vi i Danmark godt i gang med at plante nye skove, hvor der i dag er landbrugsjord eller åbent landskab. Når vi når 2045, vil der være yderligere 250.000 hektar ny skov i Danmark.
De nye skove giver flere danskere en skov i baghaven og dermed også muligheden for at få skønne naturoplevelser tæt på, hvor de bor. Samtidig sikrer skovene rent drikkevand til kommende generationer og mere natur til gavn for både klima og biodiversitet.
Men der er ingen grund til at vente med at besøge vores nye skove – allerede fra dag ét byder de på masser af oplevelser, for skoven er hele tiden i forandring.
Deltag i et af vores Skovens Dag-arrangementer
Tag familien og vennerne med, når Naturstyrelsen og Klimaskovfonden inviterer til Skovens Dag 21. marts 2026.
Omdrejningspunktet vil være vores nye skove, og der vil være mange spændende og lærerige aktiviteter – både for børn og voksne.
Bare mød op. Tilmelding er ikke nødvendig, og det er helt gratis.
Siden bliver løbende opdateret med mere information om de forskellige Skovens Dag-arrangementer.
Find et Skovens Dag-arrangement nær dig
Fakta om de forskellige arrangementer vil senere kommer til af fremgå på denne side.
Skovenes betydning
Skove er afgørende for alt liv på jorden. De huser 80 procent af de dyr og planter, som lever på landjorden, de renser luften for CO2 og producerer ilt. De beskytter vores drikkevand og giver os oplevelser, der styrker vores mentale og fysiske velvære.