Stavids Å Vådområdeprojekt - Realisering

Projektbeskrivelse

Naturstyrelsen etablerede et vådområde langs Stavids Å i 2011. Stavids Å er beliggende nordvest for Odense og har udløb til Odense Fjord. Odense Fjord er et sårbart vandområde og dele af fjorden er internationalt beskyttet.
Vådområdeprojektet langs Stavids Å er et s Vandmiljøplan II-projekt, og det primære formål er at reducere udledningen af kvælstof fra landbrugsarealer til Odense Fjord. Projektarealet er 127 ha, og udledningen af kvælstof til Odense Fjord er beregnet til at reducere udledningen med ca. 23 ton om året. Placering af vådområdeprojekt Stavids Å ses i figur 1. 

Vådområdet er skabt ved at genslynge Stavids Å og hæve vandstanden i åen. Stavids Å er genslynget på en knap 9 km strækning. Herved er åen forlænget med 1,1 km. Vandløbsbunden er hævet 0,4-0,8 meter. Desuden er markdræn i indenfor vådområdegrænsen nedlagt, og dræn fra tilstødende, højereliggende landbrugsarealer er omlagt til overrisling i vådområdet. Der er herved genskabt naturligt samspil mellem vandløbet og de omkringliggende enge. Nogle områder har fået frit vandspejl hele året, dvs. lavvandede søer eller sjapvand. Andre steder er der sump, våd eng eller tør eng. Projektet øger vandets opholdstid indenfor projektområdet. 

Vandløbets kapacitet til at modtage vand fra oplandet er opretholdt, og det er afvanding af markerne uden for projektområdet også.

Om vinteren sker der hyppigt oversvømmelser af de lave arealer i vådområdet. Om sommeren, når der er lave vandføringer i vandløbene, kan engene mange steder anvendes til afgræsning eller høslet.

Afgrænsningen af vådområdet, og det nye forløb af Stavids Å ses på figur 2.

Når kvælstofforurenet drænvand fra landbrugsarealer tilbageholdes i vådområdet, går naturens egne bakterier i gang med at fjerne kvælstof fra vandet. Kvælstof i form af nitrat (NO3-) reduceres ved, at bakterierne bruger ilt-atomerne i nitrat og herved omdannes nitrat til luftformigt kvælstof. Projektet bidrager således til at forbedre vandkvaliteten i åen og nedstrøms i Odense Fjord.

De ændrede hydrologiske forhold i åen forbedrer forholdene for dyr og planter i åen. Vi håber på, at den sjældne og beskyttede Tykskallede Malermusling, som stadig lever i Ryds Å, på sigt igen kan etablere sig i Stavids Å. Når engene i ådalen bliver vådere, forbedres livsvilkårene for de mange fugle, dyr og planter, som lever der.

I forbindelse med projektet er der udlagt gydegrus forskellige steder i de nye åslyng, hvilket er til stor gavn for ørredbestanden.

For at opnå enge med en god biologisk variation bør vådområderne drives med afgræsning. Der er gode lodsejerinitiativer til at pleje vådområderne ved afgræsning og høslet.

Der ligger mange beregninger til grund for projekteringen af projektet. Kun arealer indenfor vådområdegrænsen må påvirkes. Projektet må f.eks. ikke påvirke marker, kloakker eller kældre udenfor projektområdet. Det skulle også sikres at forsyningsledninger inde i projektområdet fungerede. Der er både naturgas, el, fibernet og andet ved de nye slyng. 

I detailprojekteringen blev nogle slyng fra skitseprojektet i forundersøgelsen omplaceret for ikke at skulle flytte eller sikre forsyningsledninger. Feks. er et slyng tilpasset ved en naturgasledening, og på Odense Kommunes areal er slyngene kun lagt på den sydlige side af den lige å, fordi TDC har kabler langs med åen. Ligeledes er et slyng tilpasset så den kommer uden om en højspænding mast. Det har dog ikke alle steder været muligt at tilpasse slyngene de tekniske anlæg. Vi har en strækning, hvor vi har været nødt til at sænke fiberkabler, og det var nødvendigt at omlægge vandcenter Syds regnvandsudløb og nogle rør fra privat spildevandsrensning.

Slyng er også tilrettet for at undgå steder, hvor arkæologiske undersøgelser viste, at der var chance for at støde på historiske værdier.

Jordberegninger viste, at der var jordunderskud, da gravning af de nye slyng ikke gav lige så stor en jordmængde, som der var brug for til opfyldning af de gamle strækninger, der ikke længere var en del af Stavis Ås forløb. Jordunderskuddet er dækket ved at grave søer i vådområdet. 

Anlægsarbejdet har således omfattet gravning af de nye åslyng, omlægning og afbrydelse af dræn, og etablering af diverse foranstaltninger for at sikre kloakker, regnvandsledninger, forsyningsledniger, broer m.m. De strækninger, der ikke indgår i det nye forløb af Stavids Å er fyldt op med jord. Der er desuden udlagt gydegrus flere steder.

Projektet er etableret både på private lodsejeres jord og på arealer tilhørende Odense kommune. I alt er 40 lodsejere omfattet af projektet. Der er indgået aftaler med lodsejerne om vådområdedeklaration mod en engangskompensation. Der er desuden fundet erstatningsjord til de lodsejere, der har ønsket dette.

Fordi der er blevet vådere i ådalen har Odense Kommune flyttet stier højere op i landskabet, og kommunen har anlagt stier på jord erhvervet i projektet. Det er nu muligt at cykle langs Stavids Å helt fra Næsbyhoved-Broby til Odense centrum. De gule og grønne streger på Figur 2 viser Odense Kommunes stier.

Projektet har kostet 17,7 millioner kroner og er finansieret med statslige midler. Dog er de nye stier finansieret af Odense Kommune.

Af de 17,7 millioner kroner er 62% (knap 11 mio kr.) brugt til jordfordelinger og erstatninger, mens 38% (ca. 6,7 mio kr.) er brugt til tekniske og biologiske undersøgelser, arkæologiske forundersøgelser, projektering og anlægsarbejde. 

Projektforløb

2005
Tekniske og biologiske forundersøgelser med skitseforslag for projektet. 

2006
Ejendomsmæssig forundersøgelse. I forundersøgelsen blev lodsejerne spurgt om deres holdning til projektet og om deres ønsker om erstatningsform.

2008
Offentligt møde om Stavids Å projektet. Omkring 100 interesserede borgere, lodsejere og repræsentanter for foreninger var mødt op. Der blev nedsat en følgegruppe til projektet. 

FødevareErhverv (institution under daværende Fødevareministeriet) opkøbte landbrugsjord, der blev udbudt til salg som erstatningsjord til de lodsejere, der måtte ønske dette. I slutningen af 2008 var der opkøbt tilstrækkelig landbrugsjord til at rejse en jordfordelingssag. 

2009-2010
Jordfordelingssagen blev indledt med et offentligt møde i januar 2009, hvor der blev nedsat et lodsejerudvalg bestående af 5 lodsejere. Jordfordelingskendelsen fandt sted den 20. august 2010. 
Der blev indgået aftaler med lodsejere om deltagelse i vådområdeprojektet.

2010
Arkæologiske forundersøgelser og indhentning af de nødvendige myndighedstilladelser til etablering af vådområdeprojektet. 

2011-2012
Detailprojektering og udbud af anlægsentreprisen. Anlægsarbejdet blev indledt i sensommeren 2011, og der blev holdt indvielse i oktober 2011. Anlægsarbejderne blev ikke færdige inden vinteren, og restarbejder blev udført i 2012.