1. Mål og planer
1.1a Overordnede målsætninger
I Blåbjerg Plantage prioriteres særligt frilufts- og naturinteresser højt.
Blåbjerg Plantage udgør et område, der benyttes meget intensivt til mange former for friluftsliv. Det drejer sig bl.a. både om den stille vandrer, familieskovture, strandgæster, mountainbikerne, ryttere og jægere, og særligt i området tæt omkring selve Blåbjerg. Det er planen at plantagen fortsat skal udgøre et særligt vigtigt publikumsområde og udvikles som sådan, og hvor særligt området tæt omkring Blåbjerg er i fokus som knudepunkt for mange aktiviteter. Friluftszonering vil fremover bidrage til at skabe rammerne for alle brugergrupper. Udsigten fra Blåbjerg anses som en væsentlig del af oplevelsen ved besøg i området, og denne udsigt sikres også i fremtiden.
Det er en del af målsætningen for plantagen, at Lyngbos Hede holdes i en god plejetilstand ved hjælp af græsning, og at der skabes en mere åben og gradvis overgang fra heden til resten af plantagen. Det fredede egekrat i nærområdet ved Blåbjerg søges friholdt for opvækst af særligt contortafyr og andre invasive arter til fordel for de hjemmehørende arter heriblandt de enebærbuske, der findes i krattet. Det er også et mål, at der i fremtiden kan forblive en fast og sund krondyrbestand i plantagen til glæde for publikum.
1.1b Planlagte tiltag.
Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.
Arbejdet mod en mere gradvis overgang mellem plantagen og Lyngbos Hede øst for heden påbegyndes. Der igangsættes afgræsning i en del af skoven mellem Lyngbos Hede og egekrattet ved Blåbjerg, ligesom der også opstartes græsningspleje i klitterne ved De Blå Søer vest for plantagen. Vest for plantagen ryddes også en langstrakt smal bevoksning af sitkagran, der strækker sig ud i klitten. Et mindre projekt med forbedring af et kunstigt gravet vandhul igangsættes.
Kortet viser de mest markante ændringer
1.2 Landskabsplan
Blåbjerg Plantage skal fortsat være en gran- og fyrretræsdomineret plantage, der mod syd afløses af de særegne sandoverføgne egekrat og af bøgetræsbæltet langs Blåbjergvej. Udsigten fra Blåbjerg skal til stadighed friholdes som et vigtigt udsigtspunkt.
I et område mellem Lyngbos Hede og Løvklitten udvikles skoven mod en mere lysåben karakter i retning af græsningsskov og nogle steder med en variation mellem mindre lysninger og lukkede træbevoksninger af bjergfyr. En udvikling hen mod mere lysåbne bevoksninger i denne del af skoven vil give en større landskabelig sammenbinding med den lysåbne natur på Lyngsbo Hede. Det er målet at den lysåbne hedenatur her udvides med tunger der følger klitkonturerne ind i det omkransende bælte af bjergfyr, for dermed at opbløde den i dag skarpt optrukne og meget lukkede skovrand, som afgrænser heden mod øst. Afgrænsningen mellem hede og plantage vil ændres men samtidig bibeholdes bevoksningerne af bjergfyr for at sikre de gode dagsopholdsmuligheder for kronvildtet, som netop dette område i dag indeholder.
Vest for plantagen er det planen, at de vidtstrakte klitheder ligesom Lyngbos Hede holdes helt lysåbne og uden trævækst. Skovranden holdes tilbage så skoven ikke ved naturlig tilgroning spreder sig ud i det lysåbne område. Det betyder også at bevoksningen af sitkagran, der strækker sig ud i klitten nordvest for Lyngbos Hede, fjernes.
Øst for Lyngbos Hede er det planen, at den skarpe afgrænsning mellem skov og hede brydes, så der bliver en mere gradvis overgang fra den lukkede skov til den åbne hede. Skovranden skal i større grad mere naturligt følge terrænets former så variationer i klitformationerne også afspejles i bevoksningen.
Kortet viser den langsigtede landskabsplan
1.3 Naturnær skovdrift
Det langsigtede mål med skovdriften i Blåbjerg Plantage er at understøtte udviklingen af forskellige typer af bevoksninger domineret af henholdsvis sitkagran, skovfyr, bøg, samt bjergfyr. Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005). Inddelingen af Blåbjerg Plantage i skovudviklingstyper fremgår af kortet.
Plantagen rummer på grund af sine meget forskelligartede dyrkningsforhold indenfor meget korte afstande et stort potentiale til fortsat at understøtte og fremme et varieret skov- og naturbillede. I betydelige dele af Blåbjerg Plantage findes gode forhold for produktion af sitkagran og derfor fortsættes den igangværende plukhugst og hugst- og bevoksningspleje til understøttelse af selvforyngelsen af denne træart. Enkelte værdifulde bevoksninger af sitkagran, der er beliggende i udkanten af produktionsarealet og op til Løvklitten, er tidligere blevet udlagt som urørt skov. Dette er uhensigtsmæssigt da sitkagran er en ikke hjemmehørende produktionstræart, der med dens evne til effektiv selvforyngelse er en potentiel trussel mod Løvklitten, der udgør grundlaget for beskyttelsen af området. Det er derfor målet at disse bevoksninger af sitkagran afvikles i takt med at de bliver hugstmodne. Dette vil medvirke til dels at udtage de stående værdier i form af gavntræ og dels at der på den måde skabes bedre mulighed for af bl.a. eg og skovfyr kan sprede sig naturligt. Arealet forbedres herved i forhold til en mulig naturlig udbredelse af løvklitten som naturtype med hjemmehørende arter.
Store dele af plantagen udvikles mod en skovudviklingstype domineret af skovfyr, men også her med et væsentligt indslag af bl.a. sitkagran og lærk som produktionstræer samt forskellig indblanding af løvtræ. Endelig udvikles en del af plantagen langs Blåbjergvej mod en større andel af bøg i blanding med forskellige arter af nåletræ. Særligt for den østlige del af Blåbjerg Plantage øst for Blåbjergvej gælder, at der fortsat vil være rum for at udnytte de over korte afstande meget varierede dyrkningsforhold, og dermed muligheden for en mindre produktion af f.eks. ædelgran og lærk.
For at sikre bevarelse og god tilstand af egekrattet planlægges det, at der fremover trods status som urørt skov i plejemæssigt øjemed, kan fjernes invasive arter, der udgør en trussel for egekrattets tilstand. Dette gælder i særlig grad contortafyr og glansbladet hæg. Dermed indføres en mulighed for manuel og skånsom vedligeholdende pleje af det fredede egekrat. Løvklitarealet med selvsåede hjemmehørende træarter navnlig eg og birk samt i mindre grad skovfyr søges desuden i planperioden udvidet med ca. 3 ha for at imødekomme målet om dette i Natura 2000-planen for området.
I de dele af plantagen, hvor bjergfyr på lang sigt udfases, vil skovfyr og eventuelle løvtræer blive de fremtidige hovedtræarter. Af hensyn til krondyrenes behov for dagsophold bevares der helt bevidst flere bevoksninger af bjergfyr.
I den del af plantagen der ligger umiddelbart øst for Lyngbos Hede er det planen at igangsætte skovgræsning med tamdyr under hegn. Dele af bevoksningerne af bjergfyr på klittenrækken lige op til heden samt skovfyr og sitkagran bagved kommer derved over tid til at ændre karakter mod skov med indre lysninger, flere indre rande og enkelte steder som en mere lysåben græsningsskov. Det er planen også at bevare større dele af bevoksningen som en tætsluttet bevoksning, hvor dyrene kan græsse i underskoven og bl.a. bidrage til at hindre spredning af glansbladet hæg. Skovgræsningen skal dermed gerne være med til at skabe variation i skovbilledet.
Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan
1.4 Naturpleje
Naturplejeindsatsen knytter sig især til den fortsatte pleje og opretholdelse af tilstanden på Lyngbos Hede. Der er i 2011 igangsat afgræsning af heden med Hereford-kvæg. Det er planen, at afgræsningen i området på sigt udvides til også at omfatte en del af plantagen umiddelbart øst for heden som beskrevet ovenfor.
Afgræsning af klitheden omkring De Blå Søer vest for Blåbjerg Plantage planlægges ligeledes igangsat. I selve plantagen findes flere mindre vandhuller og bl.a. gamle mergelgrave, hvor det planlægges at foretage enkelte plejetiltag for at højne naturkvaliteten. Dette omfatter for eksempel et mindre genopretningsprojekt til forbedring af tilstanden i og omkring en mindre sø op til Johansens Vej (i afd. 203) i den vestlige del af plantagen. Øen i søen ryddes for opvækst og søen bredder jævnes ud, så der bliver en mere gradueret overgang i forhold til vanddybden.
I de områder af plantagen der er udlagt som urørt skov, vil der fremover blive udført nænsomme manuelle plejetiltag efter løbende vurdering. Dette sker for at regulere uønskede invasive arter som f.eks. contortafyr og glansbladet hæg, der spreder sig i området til fordel for hjemmehørende arter og særligt for at sikre bevarelse af egekrattet.
Invasive arter bekæmpes med særligt fokus på plejebehovet i Løvklitten samt i området øst for Blåbjerg herunder ikke mindst langs de offentlige veje, hvor fremkomsten i dag er ret betydelig og synlig.
Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)
1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet
I Blåbjerg Plantage er der særligt fokus på bevarelse af Blåbjerg som et vigtigt udsigtspunkt, da det har tjent som sådant igennem mange århundreder. Behovet for nedskæring af generende opvækst af træer i de nærmeste bevoksninger på Blåbjerg vurderes løbende.
Fortidsminder plejes fortsat ved løbende nedskæring af opvækst af buske og træer.
Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)
1.6 Friluftsliv
Blåbjerg Plantage har et meget højt besøgstal og for at imødekomme de mange forskellige interesser indenfor friluftsliv, er der fokus på via zonering for friluftsliv at adskille aktiviteterne i området. Aktivitetsniveauet er størst omkring Blåbjerg, hvor mountainbikeruterne starter og slutter, og i området omkring Syvstjernen samt ved Houstrup Strand. Prioriteringer med hensyn til faciliteter vil derfor være koncentreret i disse områder, og disse udlægges som facilitetszoner.
I den vestlige del af plantagen vil der fortsat være fokus på mulighederne for den stille skovgæst, der ønsker en anden naturoplevelse end den der kan tilbydes ved det velbesøgte Blåbjerg. I stillezonen begrænses faciliteter til at udgøre P-plads og stier. Hermed varetages også behovet for rolige områder af hensyn til krondyrene i plantagen. Dette vil også give mulighed for gode oplevelser for de skovgæster, der gerne vil opleve krondyr i naturen. De øvrige del af plantagen vil fremover være friluftszone. Zoneinddelingen fremgår af kortet.
Vandretursruterne er velbenyttede og der arbejdes løbende på, mulige løsninger med at udbygge nettet af stier, så der bliver endnu bedre mulighed for rundture eller længere strækninger i forbindelse med f.eks. Nr. Nebel Skov, Henne Strand eller ned til Filsø.
Muligheden for på sigt at friholde den centrale og østlige del af Blåbjerg Plantage for kommerciel jagtudlejning vurderes, da det i øvrigt er et område der er intensivt benyttet af mange andre brugergrupper. I forbindelse med fornyelse af jagtlejekontrakterne vurderes dermed områdets fortsatte egnethed til jagtudlejning og alternativt revurderes jagtområdernes afgrænsning og kontrakternes præmisser for afholdelse af jagt, set i lyset af det store publikumsbesøg i plantagen.
På arealerne ved golfbanen syd for plantagen et der et mål om på lang sigt at kunne opsætte formidling om fortidsminderne.
Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse
2. Beskrivelse
2.1 Generelt
Blåbjerg Plantage er beliggende sydvest for Nr. Nebel grænsende helt ud til klitheden langs vestkysten, og mod nord ligger plantagen i direkte sammenhæng med Nyminde Plantage. Mod syd grænser plantagen op til Henneby og mod sydvest danner den store Lyngbos Hede afgrænsningen. Sydvest for plantagen ligger det meget store sommerhusområde Henne Strand og nord for plantagen ligger sommerhusområderne ved Houstrup.
Området bærer næsten overalt præg af tidligere tiders sandflugt og byder på en spændende natur med klitter, kystskrænter, hede, egekrat og plantage. Plantagen er anlagt i perioden 1878 – 1898, mens Lyngbos hede først er tilkøbt i 1965/66 og blev fredet i 1966. Vestjyllands højeste beliggende punkt (Blåbjerg) befinder sig midt i plantagen.
Syd for plantagen er et areal udlejet til Henne Golfklub, og i Henne Kirkeby findes desuden et lille oversigtsareal ved Henne Kirkeby Kro.
Kortet viser naturtyper og arealanvendelse
Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne naturarealer:
Tabel: skovarealer
Tabel: lysåbne naturarealer
2.2 Jordbundsforhold
Dele af Blåbjerg Plantage er beliggende på den yderste del af Varde bakkeø. Bakkeø-terrænet kan erkendes i den del af plantagen, der ligger øst for Vestre Henne Bys Vej. Her er området kuperet som følge af sandflugten, og her ligger selve Blåbjerg (64 moh.), hvis øverste 17 m er klit.
Sandflugtsformationerne i den sydøstlige del af Blåbjerg Plantage er til dels tueklitter samt større massive klitpartier. Undergrunden udgøres af overvejende stenet bakkesand, ofte meget groft. Stenlagene danner adskillige steder gruslejer. Der findes næsten overalt sandoverføgne lag af humus og ofte gammel rødjordsdannelse. Ler er kun fundet enkelte steder, og ofte som sandet moræneler.
I den vestlige og nordvestlige del af plantagen findes tue- og parabelklitter med stedvist fugtige områder. Jordbunden udgøres formentlig udelukkende af flyvesand.
På grund af det kuperede terræn kan dyrkningsforholdene variere indenfor korte afstande. Produktionsforholdene synes at øges med stigningen i terrænet og er således bedst i den østligste del af plantagen, mens vækstforholdenne er dårligst vest for Vestre Hennebys Vej.
2.3 Landskab
Samlet udgør de to plantager Blåbjerg og Nyminde en af vestkystens største plantager med et areal på omkring 3500 ha, hvoraf ca. halvdelen er skovbevokset. Blåbjerg Plantage er domineret af gran og fyr, men i den sydlige del findes det fredede sandoverføgne egekrat, og desuden er der i et strøg langs Blåbjergvej flotte højstammede bøgetræer, hvilket er atypisk for de vestkystnære plantager.
Plantagen er beliggende i et tidligere meget dynamisk landskab, som er blevet formet gennem sandflugtens hærgen. Med landets højest beliggende klit – Blåbjerg – 64 meter over havet, er terrænet her mere kuperet og varieret end noget andet sted på enheden. Blåbjerg Plantage er delvist beliggende på Varde bakkeø og træerne har derfor sine rødder i sandoverføgen moræne.
Blåbjerg Plantage ligger helt ud til klithederne ud mod Vesterhavet, og der er ingen bebyggelse, sommerhuse eller lignende, mellem stranden og skoven. I plantagens sydvestlige hjørne kiler Lyngbo Hede sig ind i plantagen.
2.4 Skoven
I den sydlige del af plantagen findes det gamle, fredede egekrat på sandoverføgen moræne. Egekrattet er en af de få naturlige skove i området. Foruden eg vokser der også enebær og bævreasp. Nåletræer breder sig fra de omgivende bevoksninger og udgør en trussel for bevarelsen af egekrattet.
Især i den centrale del af Blåbjerg Plantage er sitkagran en vigtig træart i forhold til produktionen. Der fortages foryngelseshugst og plukhugst, og de fleste sitkabevoksninger er i en selvforyngelsesproces. I plantagen er der i øvrigt som mange andre steder på enheden gjort et fremstød for at afvikle bevoksninger af contortafyr.
Der findes et mindre område, hvor bøgen trives fint, og der synes at være mulighed for at udvide løvtræsandelen i et betragteligt større område især i den centrale del af plantagen. Ligeledes findes der i den østlige del af plantagen flere områder, hvor andre produktionstræer som ædelgran og lærk klarer sig godt.
Det gamle fredede egekrat er udlagt som urørt skov i henhold til naturskovsstrategien. Dette giver dog problemer i forhold til en uønsket opvækst af bl.a. contortafyr og andre invasive arter. Der er på trods af udlægningen til urørt skov således et behov for plejemæssigt at fjerne den uønskede opvækst til fordel for eg og andre hjemmehørende arter i Løvklitten.
Kortet viser særlig beskyttet skov
2.5 Natur
Naturinteresserne i plantagen knytter sig udover det særegne egekrat især til de lysåbne arealer, bl.a. Lyngsbo Hede og til at bevare og sikre en fast og sund kronvildtbestand i plantagen.
Lyngsbo Hede, som er i god plejetilstand, plejes med afbrænding og der er desuden i 2011 etableret græsning på heden. Der er i forbindelse med plejearbejdet, er der forsøgt genskabelse af en mere naturlig hydrologi på heden, idet en afvandingsgrøft er blevet lukket.
I dele af plantagen er der problemer med opvækst af glansbladet hæg (serotina)).Dette er særligt et tiltagende problem øst for og langs med Blåbjergvej.
I plantagens vestlige del findes store bevoksninger af bjergfyr, der fungerer som et vigtigt dagsophold for krondyrene, der er pressede pga. et stort publikumstryk. De lysåbne arealer i den vestlige del er ligeledes vigtige i deres funktion som fourageringsområde for dyrene.
2.6 Kulturmiljø
Der findes enkelte gravhøje ved Blåbjergvej og desuden findes historiske levn under jorden i den østligste del af plantagen. På arealerne, der udlejet til golfbanen findes der en langhøj og ni runde gravhøje samt et jorddige. Plejen af disse fortidsminder har de seneste år foregået i samarbejde mellem Naturstyrelsen og golfklubben, og har bestået i nedskæring og slåning af opvækst med enkelte års mellemrum. Opvækst af forskellige buske forsøges holdt nede.
2.7 Friluftsliv
En national undersøgelse af besøgstallet for Blåbjerg og Nyminde plantager udviste samlet set at plantagerne udgør nogle af de mest besøgte skov- og naturområder i Danmark. En betydelig del af de besøgende har naturligvis haft stranden som det primære mål, men på grund af plantagens beliggenhed mellem havet og sommerhusområder øst for plantagen, har strandbesøget fordret transport gennem plantagen.
Plantagen er et yndet udflugtsmål for gæster i sommerhusområderne ved Henne Strand og Henneby. Selve Blåbjerg er det primære udflugtsmål og det mest benyttede udgangspunkt for ture i plantagen for gæster, der kommer i bil. Houstrup Strand nås via Houstrup Strandvej, der løber på grænsen mellem Blåbjerg Plantage og Nyminde syd, og er ligeledes et kendt og turistmæssigt vigtigt mål for strandture.
Den nationale cykelrute – Vestkyststien – løber gennem plantagen. Derudover er der markerede vandreruter, ridestier, mountainbikerute og skiløjper, når der er sne til det sidstnævnte.
Der er parkerings- og rastepladser i plantagen og ved Houstrup Strand.
Jagten i Blåbjerg Plantage, er udlejet øst for Vestre Hennbysvej og derudover afholder Naturstyrelsen årlige dagjagter i området vest for Vestre Hennbysvej.
3. Gældende udpegninger
3.1 Natura 2000 udpegninger
Hennegårds Klitter, Lyngbos Hede og løvklitten i Blåbjerg Plantage er en del af Natura 2000 område nr. 83.
3.2 § 3 /§ 28 områder
Området omfatter især store arealer med § 3 beskyttet hede. Derudover findes også andre § 3 beskyttede naturtyper.
3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner
Blåbjerg Klitplantage ligger indenfor kystnærhedszonen. Plantagen er tiltænkt at indgå i en kommende Naturpark Vesterhavet. Områdets naturværdier, friluftslivsmæssige og turistmæssige værdier er gennemgående i både regionale som kommunale udviklingsplaner, kommuneplaner og turismestrategier.
3.4 Fredninger og vildtreservater
Lyngbo Hede er arealfredet (03977.00). Egekrattet er fredet. Hele Blåbjerg Plantage og omkringliggende lysåben natur er desuden en del af Oksbøl Krondyrreservat.
3.5 Drikkevandsinteresser
Blåbjerg Plantage ligger i et område med almindelige drikkevandsinteresser. Plantagen udgør dog en del af et stort vandindvindingsområde, med flere boringer øst for Blåbjergvej og med forventede ønsker fra det lokale vandværk om kommende boringer vest for Blåbjergvej.
3.7 Naturskovsstrategien
Løvklitten er udlagt som urørt skov.