1. Mål og planer
1.1a Overordnede målsætninger
I Bordrup-Oksby Plantage prioriteres landskabs- og naturinteresser højt. Det er målet, at landskabets terrænformer tydeliggøres, så forskellene mellem de afblæste flader og de kuperede klitformationer understøttes visuelt. Det er samtidig et mål at skabe og vedligeholde gode udsigtsmuligheder fra flere klittoppe. Den lysåbne hedenatur og vådområder på Bordrupsletten vest for plantagen skal udgøre egnede og rolige fouragerings- og yngleområder for de arter, der er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området samt for andre arter.
1.1b Planlagte tiltag
Der er planlagt konkrete tiltag til gennemførelse i løbet af den første 5-6 års periode af planperioden. Disse tiltag iværksættes som en del af opfyldelsen af den mere langsigtede målsætning for området.
Det er planen, at udsigten fra Tavlbjerg øst for Blåvandvejen sikres ved rydning af en del af bjergfyrbevoksningen, ligesom en række sitkagraner mod syd fældes.
Heden syd for Oksby Plantage ryddes for opvækst af selvsåede nåletræer for at højne naturkvaliteten på heden. Muligheden for også at fjerne de plantede bevoksninger midt på heden, der for en stor del er ophav til den uønskede tilgroning, undersøges nærmere.
Kortet viser de mest markante ændringer
1.2 Landskabsplan
Det er det langsigtede mål, at landskabets terrænformer tydeliggøres og underbygges af bevoksningernes afgrænsning og fremtoning. Mod vest skal de afblæste flader udvikles mod en mere lysåben natur med en vekslen mellem eng, hede, mose og åbent vand varierende med områdets naturlige variationer i vandstanden.
Øst for Bordrupsletten skal den store skovbevoksede parabelklit stå i kontrast til og understrege overgangen fra det flade landskab til det kuperede terræn. Skovranden skal derfor på længere sigt følge klitfoden rundt, så der er lysåben natur på de afblæste flader og skovbevokset på parabelklittens skråninger. Mod nord, hvor parabelklitten flader lidt ud, bliver overgangen mellem det flade og det kuperede terræn ikke helt så skarp. I stedet synliggøres overgangen i mindre skala ved at bevoksningsstrukturen målrettet udvikles mod en lysåben skov, hvor underskov holdes nede så det bliver muligt at fornemme terrænets former under trækronerne. Længere inde i plantagen mod øst, hvor bevoksningerne er tætte, skal enkelte klittoppe blotlægges for at skabe gode udsigtspunkter udover skoven og ud mod de åbne vidder.
Udsigt fra Husbjerg udover Kallesmærsk Hede. Foto: Niels D. Lisborg
Rundt om i plantagen er det planen, at små åbne naturarealer skaber afveksling fra det lukkede skovbillede. Det er også planen at mindre dele af skoven med tiden udvikles i retning af lysåben skov.
Syd for Blåvandvej i Oksby Plantage er det planen, at der skal ske en udvikling mod blotlæggelse af enkelte klittoppe for at skabe udsigtsmuligheder over skoven og heden. I øvrigt bevares billedet af en tætsluttet skov. Det er planen, at heden helt syd for plantagen skal fremstå som et lysåbent hedeområde med kun spredte grupper af træer.
Kortet viser den langsigtede landskabsplan
1.3 Naturnær skovdrift
I Bordrup-Oksby Plantage er det langsigtede mål med skovdriften at fremme udviklingen af forskellige typer af bevoksninger domineret af henholdsvis skovfyr og bjergfyr. Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005). Inddelingen af Bordrup-Oksby Plantage i skovudviklingstyper fremgår af kortet.
I store dele af Bordrup-Oksby Plantage, specielt i den østlige og sydlige del, udvikles plantagen mod bevoksninger med skovfyr som den dominerende træart i en naturlig vekslen med især birk og også andre arter af både løv- og nåletræ.
På den store parabelklitformation, hvor de ringeste vækstbetingelser findes, skal bevoksninger af bjergfyr fortsat bevares i stor udstrækning. Denne bevoksningstype understøtter fint de landskabelige hensyn, og giver desuden gode muligheder for dagsophold for krondyrene. Bjergfyrbevoksningerne overlades til naturligt forfald og regeneration, og vil i praksis ligge hen som urørte områder uden dog at være udpeget som sådanne i henhold til Naturskovsstrategien.
Der er i dag flere sitkagranbevoksninger i plantagen, og sitkagran vil også fremover indgå som træart i de fremtidige skovtyper. Dog er der ingen større produktionsinteresser forbundet til skovdriften i Bordrup-Oksby Plantage fremover.
Et område tæt ved Ulslo udlægges som urørt skov i henhold til Naturskovstrategien. Det drejer sig om et lille område, der i praksis har henligget som urørt i en længere årrække. Området rummer blandet gammel nåleskov med både stående og liggende dødt ved, og en spændende svampeflora er under konstant udvikling i bevoksningen. Her findes allerede høj biologisk mangfoldighed og området skal overlades til fri succession. Områdets status som urørt skov træder i kraft umiddelbart med vedtagelsen af denne driftsplan.
Andre steder i plantagen findes flere små bevoksninger af værdifuldt gammelt nåletræ og birk, og et mindre område har ligget hen til fri succession efter stormfald. Disse områder udlægges ikke som urørt skov da der er tale om små spredte områder, men optræder i stedet på enhedens kort over værdifulde områder, der skal tages særligt hensyn til under driften.
I aldrende skovfyrbevoksninger i den nordvestlige del af plantagen ud mod Kallesmærsk Hede, søges skovfyr bevaret til fordel for evt. selvsået opvækst af andre arter. Det er planen, at udvikling af en lysåben skov af gamle skovfyr her vil kunne understøtte de landskabelige mål om at opnå synlige terrænformer under trækronerne. Kontrolleret afbrænding i skovbunden kan være en alternativ metode til at opnå dette. En metode som eventuelt kunne benyttes i fremtiden.
Syd for Bordrup-sletten er et område på kortet vist som fremtidig græsningsskov. Dette er et udtryk for at målet for området er at opnå en åben bevoksning, bestående af enkeltstående træer og mindre klynger af træer. Der er forhåbningen at vildtet i området vil bidrage til holde denne del af plantagen delvist åben med græs og anden lav vegetation mellem træerne, og det er således ikke planen at der skal hegnes og afgræsses med tamdyr.
Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan
1.4 Naturpleje
De mange små åbne arealer rundt om i plantagen plejes som hidtil. Enkelte fugtige blåtop-dominerede arealer søges forbedret ved afbrænding.
Det er planen, at veje og kampvognsspor på Bordrupsletten nedlægges eller fritages for færdsel i hele det store lysåbne naturområde, der er en del af Natura 2000 område Kallesmærsk Hede. Det er den langsigtede plan, at store dele af området plejes ved afgræsning. Målet med disse to tiltag er at forbedre vilkårene for især fuglelivet.
På heden syd for Oksby Plantage er det planen at gennemføre et genopretningsprojekt med rydning af træopvækst, så store dele af det der tidligere var lysåben hede igen kommer til at fremstå som sådan. Det undersøges i den sammenhæng om, der kan gives dispensation fra fredningen til også at fjerne de oprindelige bevoksninger af contortafyr og sitkagran, der til dels er årsag til tilgroningen.
Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)
1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet
Fortsat pleje af den gamle kirkegård og området ved mindestenen ved Ulfslo.
Se den samlede liste over registrerede fortidsminder her (pdf)
1.6 Friluftsliv
Bordrup-Oksby Plantage inddeles overordnet i områder for forskellig friluftsmæssig brug. Området ved Ulslo, hvor også mountainbikeruterne findes vil fremover udlægges som facilitetszone, ligesom det gælder for området længst mod sydvest, hvor bl.a. hundeskoven med mere er beliggende. Størstedelen af plantagen vil fremover være friluftszone med mulighed for mange forskellige aktiviteter. Bordrup-sletten vil fremover være stillezone for at understøtte områdets naturværdier og for herved at skabe rammerne for det naturinteresserede publikums mulighed for at opleve dette. Zoneinddelingen fremgår af kortet.
En langsigtet plan er at undersøge mulighederne for at etablere en cykelrute på den gamle jernbane tracé gennem den sydlige del af plantagen syd og øst for Blåvandvej.
Afhængig af forsvarets etableringer og ibrugtagen af nye kampvognsspor i plantagen (se nedenfor), vil det i perioder blive nødvendigt at afspærre dele af skoven for offentlighedens adgang, når der er militære øvelsesaktiviteter.
Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse
1.7 Forsvaret
Forsvaret har konkrete planer om at anlægge flere nye kampvognsspor samt en nye kørevej gennem Bordrup-Oksby Plantage. Dette er en del af en større plan for udvidelse af nettet af kampvognsspor på Oksbøl Skyde- og øvelsesterræn.
De nye kampvognsspor og kørevej vil berøre flere små naturarealer, og dermed betyde en ændring af naturindholdet i plantagen. En anden konsekvens af projektet er, at det kampvognsspor, der i dag krydser Bordrupsletten vil kunne nedlægges. Det vurderes, at dette pga. nedbringelse af forstyrrelser formentlig vil kunne få en gavnlig effekt på fuglelivet på de åbne arealer, der er en del af Natura 2000 området Kallesmærsk Hede.
2. Beskrivelse
2.1 Generelt
Bordrup-Oksby Plantage grænser i nord og vest op til Kallesmærsk Hede. Mod syd støder skoven op til Oksby og Vesterballe, og derimellem et åbent hedeområde, der hører med til plantagen. Blåvandvej afgrænser plantagen mod nordøst, mens plantagen mod sydøst strækker sig helt ud til engene ved Ho Bugt.
Plantagerne er overvejende domineret af fyr. De østlige dele af Bordrup Plantage er anlagt allerede i tidsrummet 1858-1890, og netop her fandt nogle af de første forsøgsvise plantninger sted i forsøget på at standse sandets hærgen. De vestlige dele af plantagen er anlagt omkring 1918, mens Oksby Plantage er anlagt omkring år 1888. Der er tidligere blevet foretaget magelæg med forsvaret, og den vestligste del af Oksby Plantage vest for Kolonnevej ejes således i dag af forsvaret.
Kortet viser naturtyper og arealanvendelse
Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne naturarealer:
Tabel: Lysåbne naturarealer
Tabel: Skovarealer
2.2 Jordbundsforhold
Plantagen er anlagt i et klitlandskab med generelt meget ringe jordbund. Øst for den store parabelklit, hvor der findes en rimelig vandbalance findes der beskedne områder med en mulighed for rimelig træproduktion.
2.3 Landskab
I plantagen ligger Danmarks største nu dæmpede parabelklit og plantagen rummer desuden flere parabelklitter og andre klitformationer. Netop det er et karakteristisk træk for området. Mod vest ses de store afblæste flade hedeområder og moser på Kallesmærsk Hede, mens klitterne rejser sig under plantagernes trædække for mod øst at glide over i et landskab med salte marsk- og engområder ved Ho Bugt. Med den tydelige store parabelklit der er vandret flere kilometer fra vest før den blev stoppet, ses her et særligt fint eksempel på, hvordan sandflugten har formet landskabet.
På Bordrupsletten vest for plantagen i de lavtliggende områder bag parabelklitten ligger Bordrup-Oksby søerne. Landskabet i plantagen er varieret, idet der her findes mange åbne arealer og små vådområder. Desuden giver klitformationerne med de mange toppe varierede udsigtsmuligheder.
2.4 Skoven
Hovedtræarterne er skovfyr og bjergfyr. Der er desuden anlagt enkelte sitkabevoksninger på de lidt bedre grundvandsnære arealer. Bevoksningerne har kun i enkelte områder en god kvalitet og er under afvikling/konvertering til skovfyr, men med fortsat indblanding af sitkagran.
Contortafyr er under afvikling men udgør fortsat et problem i naturplejen og navnlig i bestræbelserne på at sikre foryngelse af skovfyr på de åbne arealer, der opstår i bevoksningerne.
Skovdriften har i den sidste periode været fokuseret på rydning af navnlig contortafyr. Det forventes desuden, at tyndinger til flis i primært skovfyr og bjergfyr vil få større prioritet fremover, hvilket vil understøtte ønsket om lysåben skov med mulighed for selvforyngende skov.
Syd for Blåvandvej findes det område, hvor der på enheden i længst tid har været arbejdet med naturnær skovdrift og selvforyngelse. Det fungerer godt, og området her er ikke helt så belemret med problemer med contortafyr, som det ses andre steder.
2.5 Natur
Naturværdierne i området knytter sig især til Bordrup-Oksby søerne og Bordrupsletten. Størstedelen af området er udpeget som Natura 2000 område og ligger i direkte tilknytning til Kallesmærsk Hede. Tidligere var en stor del af området skovdækket, men i dag er det ét stort sammenhængende åbent område, fordi skoven brændte i 1990. Efterfølgende har det ligget i fri succession og enkelte steder med afbrænding med års mellemrum.
I forbindelse med et større klithedeprojekt på flere af Naturstyrelsens arealer, blev et stort tilgroet område genskabt som lysåben natur ved rydning af opvækst. Der blev desuden også lukket en grøft, hvorefter vandstanden er steget væsentligt. En del af området afgræsses.
Desuden udgør hedearealer og andre små lysåbne arealer i plantagen en stor værdi. Disse arealer er også vigtige for de krondyr, der befinder sig i området i sommermånederne.
Syd for Oksby Plantage er heden under kraftig tilgroning og selve hedearealet er gennem årene gået stærkt tilbage. Området er tilstandsfredet.
2.6 Kulturmiljø
Tæt ved Blåvandvej i Oksby Plantage ligger den gamle kirkegård, hvor landets sidste stråtækte kirke stod – Oksby gamle Kirke. Kirkens placering er markeret, mens selve kirkegården stadig er i funktion for særligt tilknyttede.
Syd for Blåvandvej findes i plantagen rester efter et gammelt jernbanetracé fra 2. verdenskrig, men jernbanen blev aldrig færdiggjort.
Ved Ulslo i den nordlige del af plantagen findes en mindesten for de to første plantører i området og en åben plads i skoven, hvor der tidligere har været afholdt grundlovsmøder.
I plantagen ligger der indtil flere bunkers, én af dem på udsigtspunktet Punkt 100.
2.7 Friluftsliv
Ulslo er meget besøgt med afmærket vandretur og en handicapsti til Punkt 100, der er et af flere udsigtspunkter i skoven. Udover markerede vandreruter i skoven, går den regionale Kyst til Kyst rute gennem området syd og øst for Blåvandvej. Her er der også anlagt ridestier. Der findes desuden en meget velbenyttet mountainbikerute i plantagen omkring Ulslo/Tyskervejen.
Der er hundeskov, skovlegeplads, bålhytte samt en primitiv overnatningsplads, alt sammen koncentreret i den sydvestlige del af plantagen.
I Bordrup-Oksby Plantage er jagten lejet ud.
2.8 Forsvaret
Der foreligger en formel brugsaftale med Forsvaret om, hvordan Naturstyrelsens arealer kan bruges i forbindelse med militære øvelser. Bordrup-Oksby Plantage benyttes intensivt af Forsvaret til forskellige øvelsesaktiviteter, men den østligste del af plantagen er dog altid åben for skovgæsterne. I plantagen er der flere permanente øvelsespunkter og desuden flere kampvognsspor.
3. Gældende udpegninger
3.1 Natura 2000 udpegninger
Bordrup Sletten i den centrale del af plantagen er en del af Natura 2000-område nr. 84, Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Filsø og Kjærgaard Plantage.
3.2 § 3 /§ 28 områder
Der findes adskillelige 3 § områder i plantagen og i særdeleshed på Bordrup-sletten.
3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner
Iht. Kommuneplanen 2010-2022 for Varde Kommune er plantagen beliggende i et værdifuldt kystlandskab samt i et naturområde for hvilke kommunen har udarbejdet en naturkvalitetsplan.
Bordrup Klitplantage ligger indenfor kystnærhedszonen. Plantagen er tiltænkt at indgå i en kommende Naturpark Vesterhavet. Områdets naturværdier, friluftslivsmæssige og turistmæssige værdier er gennemgående i både regionale som kommunale udviklingsplaner, kommuneplaner og turismestrategier.
3.4 Fredninger og vildtreservater
Den lille hede syd for Oksby Plantage er omfattet af Krogsande Nord-fredningen (04376.00) og Bolbjerge/Krogsandefredningen (02742.01).
3.5 Drikkevandsinteresser
Den nordvestlige del af plantagen ligger i et område med almindelige drikkevandsinteresser, mens den øvrige del af plantagen ligger et område med begrænsede drikkevandsinteresser. Der er et indvindingsopland til vandværk på ca. 140 ha i den sydlige halvdel af plantagen tæt på Blåvandvejen.
3.7 Naturskovsstrategien
Ingen eksisterende udpegninger