1. Mål og planer
1.1a Overordnede målsætninger
Nyminde Plantage er beliggende som et stort skovområde, der adskiller campingplads, feriecenter, store sommerhusområder og Nymindegab by fra kysten. Med denne placering er plantagen af stor rekreativ betydning og det er målsætningen, at plantagen fortsat skal udvikles, som et vigtigt publikumsområde med mulighed for at opleve vestjyske landskaber og et varieret dyreliv herunder tilstedeværelsen af en fast krondyrbestand. Det karakteristiske landskab med Nymindestrømmen, klitheder og plantage er af stor betydning for området, og det er den overordnede målsætning at bevare og understøtte fremtoningen af landskabet.
Skovdyrkning og naturpleje er ligeledes af betydning for området. Igennem skovdriften er det målet, at andelen af hjemmehørende træarter øges markant for i store træk at kunne bevare et vedvarende skovdække med selvforyngende træarter. Sidestillet til dette er der et mål om at en del af de ældre bevoksninger med forskellige nåletræarter, udlægges som urørt skov. Den overordnede målsætning for den lysåbne natur er at opretholde eller forbedre tilstanden af særligt klithederne omkring Nymindestrømmen og Gammel Gab og af moseområdet ved Kirkeflod.
1.1b Planlagte tiltag.
I den førstkommende del af planperioden planlægges en række konkrete tiltag iværksat. Disse tiltag retter sig dels mod målsætningen om at fremhæve landskabet og forbedre naturtilstanden.
Ved Gammel Gab syd for Gammelgab Vej igangsættes græsningspleje.
Der vil ske en rydning af bevoksningen af bjergfyr på Bay’s Klit i den sydlige del af plantagen (afd. 166).
Området ved Kirkeflodfredningen ryddes for opvækst, ligesom der sker en rydning af opvækst af pil og fyr på to engarealer vest for Nymindestrømmen længst mod nord. Rydningerne ved Nymindestrømmen vil blive efterfulgt af vedligeholdende græsningspleje.
Der foretages en mindre rydning af bjergfyr (få ha) længst mod sydvest i en trekant langs Houstrup Strandvej.
Kortet viser de mest markante ændringer
1.2 Landskabsplan
Den langsigtede plan for landskabet i og omkring Nyminde Plantage er, at skoven skal udvikles mod en overvejende fyrretræsdomineret skov, der grænser op til og glider over i klithederne og anden lysåben natur omkring Nymindestrømmen mod vest. Overgangen fra de lukkede skovbevoksninger i plantagen til de åbne vidtstrakte klitheder gradueres på en måde, så fremtoningen af terrænformerne fremhæves og understøttes.
Længst mod øst udvikles dele af skoven mod en mere lysåben skov med en stor andel af løvtræarter. I plantagens østlige del findes også det fredede moseområde Kirkeflod. Moseområdet ryddes for træer og anden opvækst for at undgå yderligere tilgroning og for at skabe udsigt over vådområdet bl.a. fra udsigtspunktet på Gravensbjerg øst for den gamle jernbane.
I den centrale del af Nyminde Plantage skal udviklingen gå mod at enkelte områder med lysåben skovnatur, der kan skabe variation fra det ellers lukkede skovbillede. Dette vil bl.a. gælde for området ved Bay’s Klit, hvor det er målet at selv klitten udvikles med hedenatur, mens et område direkte sydvest for klitten udvikles med spredte enkeltstående træer og mindre klynger af træer.
Kortet viser den langsigtede landskabsplan
1.3 Naturnær skovdrift
I Nyminde Plantage er det langsigtede mål med skovdriften at fremme udviklingen af forskellige typer af bevoksninger domineret af henholdsvis skovfyr og eg samt bjergfyr. Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005). Inddelingen af Nyminde Plantage i skovudviklingstyper fremgår af kortet.
I den vestligste del af Nyminde Plantage, hvor der findes de vanskeligste vækstvilkår, vil det fremover fortsat være bjergfyr, der altovervejende præger skovbilledet. Her er det overordnede mål at sikre en stabil og selvforyngende værnskov, som kan give læ og samtidig fungere som skjul for vildtet.
I den centrale og østlige del af plantagen er det målet at skovfyr bliver hovedtræarten med indslag af især birk, men også bl.a. sitkagran og eg samt andet løv. Mod øst og nord, som også er grænseområderne ind til de store sommerhusområder øst for plantagen, skal dele af plantagen udvikles i retning mod en lysåben skov med et større indslag af løvtræer. Egen er med dens robusthed og tilpasningsevne den oplagte løvtræart på disse magre arealer og er allerede introduceret i området i flere bælter af løvtræ langs sommerhusområderne. Målet er derfor på lang sigt at fortsætte denne udvikling og at opnå større områder med eg som den dominerende træart med indblanding af birk, men også skovfyr og andre arter.
Målet med skovdriften i plantagen generelt er at opnå et vedvarende skovdække. Dog med undtagelse af enkelte større afdrifter i forbindelse med afvikling af bevoksninger af contortafyr, der ønskes udfaset til fordel for den hjemmehørende skovfyr. De øvrige indgreb vil primært ske som tynding i form af udtag til flis og gerne således, at der skabes lysåbne områder med mulighed for selvforyngelse af skovfyr, der kræver lysninger for at kunne forynge sig naturligt. Ligeledes er det målet, at landskabelige elementer løbende fremhæves ved frembringelse og opretholdelse af lysåben skov, som ovenfor nævnt bl.a. i området ved Bays Klit.
Ønsket om på sigt at opnå et vedvarende skovdække, understøtter samtidig plantagens funktion som et vigtigt publikumsområde, hvor der skal tages hensyn til både den stille skovgæst og andre friluftsaktiviteter i plantagen.
I den sydlige del af plantagen er et område på kortet vist som fremtidig græsningsskov. Dette er et udtryk for at målet er at opnå en åben bevoksning, bestående af enkeltstående træer og mindre klynger af træer. Der er forhåbningen at vildtet i området vil bidrage til holde denne del af plantagen delvist åben med græs og anden lav vegetation mellem træerne, og det er således ikke planen at der skal hegnes og afgræsses med tamdyr.
I den centrale del af plantagen er det planen at udlægge et større område som urørt skov. Dette område har i praksis mere eller mindre ligget hen som urørt gennem den sidste planperiode. Produktionsværdierne meget begrænsede og dele af bevoksningerne er allerede under naturligt forfald. Der findes her en variation i bevoksningerne hvad angår træarter bl.a. med flere ældre bevoksninger af forskellige nåletræer; der er vekslen mellem tørre og fugtige områder og gamle vindfældede træer og andet dødt ved udgør allerede nu et godt potentiale for, at der kan ske en spændende biologisk udvikling gennem naturlig succession. Det er planen at området får status som urørt fra midten af denne planperiode.
Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan
1.4 Naturpleje
Planerne for kommende naturgenopretningsprojekter i Nyminde Plantage knytter sig bl.a. til to tilgroede arealer ved den nordlige del af Nymindestrømmen umiddelbart vest for Nymindegab. Det er planen at områderne igen skal fremstå som lysåbne naturarealer. For at opnå dette og forbedre tilstanden af engene, er der behov for et større indgreb med totalrydning af opvækst af bl.a. pil og fyr. Efterfølgende er det planen at igangsætte løbende pleje af områderne ved græsning.
Ved Gammel Gab syd for Gammelgab Vej igangsættes ligeledes græsningspleje. Området er under tilgroning og det er målet at bremse en yderligere udbredelse af rørskov og rynket rose. Græsningspleje igangsættes derfor for at imødekomme dette mål.
I området omkring Nymindestrømmen breder rynket rose sig og arten skal bekæmpes, så den ikke overtager området fuldstændigt. På Naturstyrelsens enhed i Thy er igangsat et forsøg som skal undersøge forskellige bekæmpelsesmetoders effekt i kampen mod rynket rose. Resultaterne herfra afventes, før en større samlet bekæmpelsesindsats sættes i værk ved Nyminde Plantage.
Indsatsen mod bekæmpelse af glansbladet hæg intensiveres med nedskæring og muligvis oprykning, og med særligt fokus på områder i den østlige og nordlige del af Nyminde Plantage, hvor arten breder sig.
En oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)
1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet
Plejen af bl.a. den gamle kirkegård og andre historiske levn fortsætter som hidtil. Der er ingen særlige planer om nytiltag i forhold til pleje af kulturmiljøer og fortidsminder.
1.6 Friluftsliv
Nyminde Plantage er, ligesom det gælder for Blåbjerg Plantage, et vigtigt og meget besøgt publikumsområde. De stier, der forbinder sommerhusområder og kysten, har en særlig funktion vigtige forbindelseslinjer og det er målet at de vedligeholdes som sådanne. Derimod prioriteres større områder af skoven imellem disse forbindelseslinjer til områder med fred og ro. Disse stillezoner forsøges opretholdt primært af hensyn til den stille skovgæsts mulighed for at komme lidt væk fra de mest befærdede veje og stier, men også af hensyn til krondyrene, der har brug for skovområder uden for megen aktivitet, hvor de kan tage dagsophold.
Enkelte områder udlægges som facilitetszoner, der hvor der i dag findes særlige knudepunkter for publikumsfaciliteter, som også ønskes opretholdt i fremtiden. Dette gælder f.eks. området ved Oktogonen. Derudover vil størstedelen af plantagen fremover være friluftzone, hvor forskellige typer af aktiviteter vil kunne foregå som det også er tilfældet i dag. Gennem zonering for friluftslivet er det på den måde målet at tage hensyn til både natur og mennesker og deres forskellige aktiviteter. Zoneinddelingen fremgår af kortet.
De markerede vandreruter i plantagen tages op til revurderingen og lægges eventuelt om. Dette følges op med revidering af vandretursfolderen om Nyminde og Blåbjerg Plantager.
Alle flytbare borde-bænkesæt udskiftes løbende med faste borde og bænke. I forbindelse med udskiftning revurderes placering og brugen af de enkelte borde og bænke.
Foranstaltninger med det formål at nedsætte hastigheden på Gammelgab Vej og Tangevej undersøges og etableres i planperioden.
Jagtlejekontrakterne for plantagen udløber i hhv. 2014 og 2016, og i den forbindelse revurderes områderne for jagtudlejningen. Det tilstræbes at den nordlige del af plantagen fremover kan fritages for jagtudlejning, da der særligt i dette område foregår mange andre aktiviteter.
Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse
2. Beskrivelse
2.1 Generelt
Nyminde Plantage er beliggende umiddelbart nord for og i direkte sammenhæng med Blåbjerg Plantage. Mod nord grænser plantagen op til Nymindegab og mod øst ligger store sommerhusområder helt op til plantagen. Vest for plantagen ligger udbredte klitheder, klitter og stranden, samt ikke mindst Nymindestrømmen og Gammel Gab. Nymindestrømmen er i sin sydligste udstrækning blevet til enkelte ferske søer. Nymindestrømmen, der tidligere har dannet udløbet fra Ringkøbing Fjord, har igennem århundreder flyttet sig op og ned langs kysten. Områderne omkring Nymindestrømmen og Gammel Gab er fredede.
Selve plantagen er overvejende domineret af fyrretræer. Den nordlige del er anlagt i1890, mens den sydlige del ned mod Blåbjerg er anlagt i perioden 1891-1894.
Kortet viser naturtyper og arealanvendelse
Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne naturarealer:
Tabel: lysåbne naturarealer
Tabel: skovarealer
2.2 Jordbundsforhold
Nyminde Plantage er uden de helt store markante klitformationer. Længst mod vest findes de karakteristiske parallelle nord-sydgående klitter. I stor udstrækning ligger plantagen på flyvesandsdækket marint forland. Jordbunden i plantagen har generelt en dårlig vandbalance. Der er begrænsede produktionsmuligheder, dog stiger disse svagt i takt med afstanden fra Vesterhavet.
2.3 Landskab
Samlet udgør de to plantager Blåbjerg og Nyminde en af vestkystens største plantager med et areal på omkring 3500 ha, hvoraf ca. halvdelen er skovbevokset. Plantagerne er beliggende i et tidligere meget dynamisk landskab, som er blevet formet gennem sandflugtens hærgen og via vandringen af udløbet fra Ringkøbing Fjord gennem flere århundreder. Tilbage ligger rækken af langstrakte søer, som udgør Nymindestrømmen og Gammel Gab, som tegn på de forandringer landskabet har undergået i tiden før og efter kanalen og slusen ved Hvide Sande blev taget i brug i 1931.
Langs Vesterhavet findes de hvide klitter og bag dem ligger Nymindestrømmen og Gammel Gab. Nymindestrømmen med åbne vandflader og fugtige lavninger strækker sig fra Ringkøbing Fjord i nord og langs plantagens vestkant til Gammelgab, hvor udstrakte klitheder overtager billedet.
Øst for Nymindestrømmen findes gamle kystskrænter med en sparsom bevoksning af græs og lav på det magre, udvaskede klitsand. På store områder er der plantet bjergfyr for at dæmpe sandets flugt.
Længst fra havet findes et bakket landskab, som er i dag er skovdækket. Skovbilledet er domineret af fyr og gran. I plantagen findes også mange åbne arealer, der ligger som en mosaik mellem de skovbevoksede klitter. Blandt klitterne findes enkelte markante toppe bl.a. Hattebjerg og Bay’s Klit med muligt potentiale som udsigtspunkter.
På nær enkelte ældre sommerhuse på lejet grund findes der ingen anden bebyggelse mellem plantagen og Vesterhavet.
2.4 Skoven
Plantagen består primært af de træarter, der kendetegner værnskovene længst mod vest på de mest magre sandføgne jorder. Hovedtræarterne er skovfyr, bjergfyr, contortafyr og fransk bjergfyr.
På enkelte grundvandsnære arealer er der anlagt bevoksninger af sitkagran. Der er primært tale om ældre lavproduktive bevoksninger, der i dag er under afvikling, og hvor målet er konvertering til skovfyr. Sitkagran selvforynger sig ivrigt på disse arealer og vil også på sigt indgå i indblanding med andre træarter, primært skovfyr.
Plantagen rummer store arealer med contortafyr, både i monokultur og i blanding med andre arter. Igennem de seneste år har der været en prioriteret indsats med afvikling af contortafyr på samtlige arealer, for på sigt at få løst problemerne med den massive selvforyngelse og dominans på mange af de arealer, hvor der ønskes skovfyr.
2.5 Natur
Ved Nyminde Plantage er hele området med klit, hede og søer omkring Nymindestrømmen og Gammel Gab længst mod vest af stor naturmæssig værdi. Her er der gennem de senere år blevet ryddet for opvækst af fyr på klithederne. Der er ikke foretaget afbrændinger af hedearealer, ligesom der ikke er foregået nogen sanddæmpning i klitterne ude ved stranden.
I plantagens østlige del findes det fredede moseområde Kirkeflod, som er truet at tilgroning.
Der er en fast bestand af krondyr i plantagen og tætte bevoksninger af bl. a. bjergfyr har stor betydning for vildtets mulighed for at finde rolige steder til dagsophold uden forstyrrelser fra det store antal gæster i plantagen.
2.6 Kulturmiljø
Øst for plantagen findes den gamle Lønne kirke og kirkegård, der måtte opgives pga. sandflugt. Vest for plantagen findes gamle hustomter (fra esehuse) på klitheden ved Løvebjerg.
Nymindestrømmen udgør i sig selv også et kulturminde med bl.a. rester af gamle fortøjningspæle.
Ved Nymindestrømmen benyttes enhedens arealer i dag til visualisering af gamle dages fiskerhytter (esehuse) og bådtyper knyttet til tidligere tiders fiskeri ved Nymindegab
Spredt i klitterne ud for Nymindegab by ligger en række bunkers og andre bygningsværker, som et levn fra 2. verdenskrig og en del af tyskernes Atlantvold. I samarbejde med Museet for Varde By og Omegn er der indledt drøftelser af mulighederne for en bedre formidling om disse.
2.7 Friluftsliv
Nyminde Plantage er beliggende midt i et turistområde. Plantagen ligger som direkte nabo til både campingplads, feriecenter og store sommerhusbebyggelser samt selve Nymindegab by. Det særlige for benyttelsen af området er placeringen mellem kysten og de store sommerhusområder, hvilket betyder, at alle skal igennem plantagen for at komme til stranden. En følge heraf er et meget højt publikumstryk på arealerne.
Det høje publikumstryk og de mange brugergrupper med forskellige interesser giver en særlig intensiv benyttelse af plantagen. Ikke mindst ryttere herunder kommercielle hesteudlejnings-virksomheder, men også mountainbikere, der kører i plantagen, sætter særlige krav til adskillelsen af aktiviteter.
I plantagen findes en række faciliteter. Bålhuset benyttes ofte som rasteplads for cykelfolket langs den nationale vestkystcykelrute og skinnecykelbanen, der forløber øst om plantagen. Derudover findes bl.a. hundeskov, primitiv overnatningsplads og en skydebane i plantagen. Der er desuden en lang række parkeringspladser bl.a. i tilknytning til stranden og ved hundeskoven.
Midt gennem plantagen fra øst til vest går Gammelgab Vej ud til stranden og fortsætter langs kysten nordpå ad Tangevej til Nymindegab. Vejene, der hører under Naturstyrelsen, er asfalterede og benyttes af både bilister og bløde trafikanter. Dette er specielt problematisk på Gammelgab Vej, da bilisters høje hastighed gør brugen utryg for andre brugere.
Jagten er udlejet i hele Nyminde Plantage.
3. Gældende udpegninger
3.1 Natura 2000 udpegninger
Hele den vestlige del af området omfattende stranden, klitter og hede samt Nymindestrømmen er udpeget som en del af Natura 2000 område nr. 69 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen.
3.2 § 3 /§ 28 områder
I Nyminde Plantage findes hede, sø, mose og eng. Store områder med disse naturtyper er omfattet af nedenstående fredninger. Det lavvandede område ”Kirkeflod” i Nyminde syd er desuden en lobelielokalitet.
3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner
Nyminde Klitplantage ligger indenfor kystnærhedszonen. Plantagen er tiltænkt at indgå i en kommende Naturpark Vesterhavet. Områdets naturværdier, friluftslivsmæssige og turistmæssige værdier er gennemgående i både regionale som kommunale udviklingsplaner, kommuneplaner og turismestrategier
3.4 Fredninger og vildtreservater
I den vestlige del af Nyminde Plantage findes Nymindestrøm-fredningen (01106.00) fra 1947, der omfatter en fredning af den gamle del af Nymindestrømmen mellem Gammelgab og Nyminde. Nymindestrømfredningen har til formål at bevare området og friholde det for bebyggelse o.lign.
Nymindestrømmen ned til Gammelgabvej er en del af vildtreservatet i Ringkøbing Fjord jf. bekendtgørelse nr. 1678 af 20/11/2006 om fredning og vildtreservat i Ringkøbing Fjord. Heraf følger bl.a. at der er færdselsforbud på vandfladen.
I den nordøstlige del af Nyminde Syd ligger et lavvandet området ”Kirkeflod”, der er omfattet af Lønne Kirkeflod-fredningen (01106.01) fra 1979. Denne fredning har til formål at sikre området med de næringsfattige og lavvandede hedesøer og at beskytte og opretholde det naturlige plante- og dyreliv i området.
Hele Nyminde Plantage og omkringliggende lysåben natur er desuden en del af Oksbøl Krondyrreservat.