Hundredeskoven Tømmerby

Beskrivelse

Denne områdeplan omfatter Hundredeskoven Tømmerby.

Hundredeskoven Tømmerby er en mindre nyetableret bynær skov, beliggende ved Tømmerby kun 1 km syd for Frøstrup i den østlige del af Thy og tæt på områdets skole. Skoven er etableret i 2016 som erstatningsskov for skovrydninger i Østerild Testcenter.  Den har fået sit navn, da skoven blev plantet i samarbejde med 100 børn fra den lokale skole og børnehave og som led i etablering af 100 ha erstatningsskov i Thisted Kommune. Skoven er etableret med henblik på at give de lokale borgere i Tømmerby mulighed for aktivt at nyde naturen i deres nærområde. Den nye skov grænser op til eksisterende privat skov mod nord og indgår derfor i et større skovområde. Arealet er fladt og indeholder et mindre område med hede. Skovens samlede areal er på 8,5 ha.

Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne arealer:

Areal i hektarBøgEgAsk og ærAndet løvtræGranÆdelgranSkovfyrBjergfyrAndet nåletræLysåbentTotal
Hundredeskoven Tømmerby 3,2 1,6  1,4  2,38,4
Areal i hektarHedeSøer mv.EngMoseOverdrevKratKlitStrandbredStrandengTotal
Hundredeskoven Tømmerby2,1        2,1
Areal i hektarSletteAgerVejAndetTotal
Hundredeskoven Tømmerby   0,20,2

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Den bynære beliggenhed betyder, at friluftslivet er prioriteret særligt højt, dernæst prioriteres naturen. Det er en vigtig målsætning at sikre de lokale borgere, særligt børn og unge mulighed for at bruge skovrejsningen rekreativ og i undervisningen ved at gøre den attraktiv og tilgængelig umiddelbart efter tilplantning.

Naturen skal sikres ved passende pleje af de 3.500 m2 beskyttet hede, fokus på udvikling af mangfoldige skovbryn og bevoksninger med primært hjemmehørende løvtræarter.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt opstilling af bålhytte i partnerskab med borgere og den lokale skole og børnehave.

Bilag med planlagte tiltag for alle områder kan findes her

1.2 Landskabsplan

Det overordnede landskabsbillede med den nuværende fordeling mellem bevoksede og ikke skovbevoksede arealer ændres ikke fremadrettet. I forhold til det eksisterede landskabsbillede betyder det, at det eksisterende lysåbne areal med hede sikres og holdes fri for opvækst. Mens resten af areale vil udvikle sig til lysåben skov med især eg, skovfyr og lærk samt skovbryn med løvtræer og buske.

Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Det langsigtede mål med skovdriften i Hundredeskoven Tømmerby er at udvikle en robust rekreativ skov, som på længere sigt kan virke som et attraktivt rekreativt område og som samtidig kan have stor biologisk værdi. Skovudviklingstypen beskriver den på langt sigt ønskede bevoksningstype i form af et forventet skovbillede med den tilstræbte træartssammensætning. I Hundredeskoven Tømmerby arbejdes kun med én skovudviklingstype: eg med skovfyr og lærk.

Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

Det er målsætningen at udvikle de naturmæssige værdier på hedearealet ved at rydde træagtig opvækst i nødvendigt omfang.

Bilag med oversigt over lysåbne naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Skoven er overvejende etableret på et tidligere landbrugsareal og rummer ingen kulturminder.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Hundredeskoven Tømmerby er primært anlagt som bynær skov. Den friluftsmæssige benyttelse af skoven understøttes gennem tæt dialog med det lille skovlag, der er inddraget i skovens etablering med stier og opholdsareal i den østlige ende. Et godt eksempel på samarbejdet er etablering af en bålhytte i et partnerskab mellem borgere, skolen og Naturstyrelsen..

Der er udlagt en facilitetszone ved på det lysåbne areal tættest på byen. Resten af skoven er friluftszone.

Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

Jordbunden består overvejende af let sandmuld som har været dyrket landbrugsmæssigt i mange år, i flere områder er jordbunden let vandlidende.

2.2 Landskab

Skoven ligger sydøst for den privatejede plantage Langvadbjerge og syd for en mindre nyetableret privat skov på et relativt fladt areal. Øst for skoven løber Tømmerby Å. I den nordlige del af skoven står en række elmaster, der dog forventes fjernet inden for de nærmeste år.

2.3 Skoven

Skoven består af små beplantninger foretaget i år 2000 af løvtræ, eg og bøg samt buske under eksisterende højspændingsledning, og skovrejsning i foråret 2016. Der er etableret skovbryn med forskellige buske og bestandstræer af især eg. Den centrale del af skoven består af eg, skovfyr og lærk, som vil udvikle sig til lysåben skovtype, der fremmer vegetation af buske og urter. Skoven er hegnet med vildthegn der fjernes, så snart planterne er over risiko for vildtbid.

2.4 Natur

Skoven er anlagt på landbrugsjord i 2016. Der har ikke indfundet sig arter med særlige beskyttelseshensyn i den nye skov endnu. Men der er bl.a. plantet meget eg, hvilket på sigt vil medvirke til at bevoksningen har et særligt potentiale for arter knyttet til løvskov.

I den sydvestlige del af arealet er et mindre hedeareal omfattet af §3-naturbeskyttelse. Arealet er delvist bevokset med træer, der ryddes dog således at enkelte egetræer lades tilbage.

2.5 Kulturmiljø

Der er hverken registrerede fortidsminder eller andre kulturhistoriske værdier på arealerne.

2.6 Friluftsliv

Skoven er plantet således, at der er etableret spor omkring de enkelte grupper af træarter, det giver mulighed for at vandre ad adskillige stier i skoven. Ved etablering af vildthegn, er der monteret låger så publikum kan komme gennem hegnet, og lågerne forbinder samtidig stisystemet.

Hundredeskoven Tømmerby er primært anlagt som bynær skov. Den friluftsmæssige benyttelse af skoven understøttes gennem tæt dialog med et lille skovlag. Et godt eksempel på dette er partnerskabet om etablering af bålhytte.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Ingen

3.2 § 3 områder

Der er et lysåbent areal registreret som § 3 hede i skovens sydvestlige del. 

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner, nationalpark

Hundredeskoven Tømmerbyer beliggende i Thisted Kommune. Arealet er i kommuneplanen for Thisted kommune udpeget som landskabeligt og biologisk og interesseområde.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Der findes ingen fredninger i området.

3.5 Drikkevandsinteresser

Arealet er delvist beliggende i et område med drikkevandsforekomster.

3.6 Råstofplaner

Der er ikke råstofforekomster på arealet.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ikke udlagt arealer i medfør af Naturskovsstrategien.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Der er ikke etableret frøavlsbevoksninger eller forsøgsarealer i området.