Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Tvorup Klitplantage

Beskrivelse

Denne områdeplan omfatter Tvorup Klitplantage.

Tvorup Klitplantage grænser mod nord op til Nystrup Klitplantage og Vangså Klithede, mod vest mod Vesterhavet og mod syd mod Ålvand Klithede. Mod øst ligger landbrugsarealer og landsbyerne Vang og Tvorup. Tvorup Klitplantage er den ældste af plantagerne i Thy. Starten er gjort så tidligt som i 1816, mens langt størstedelen af arealet er tilplantet i sidste halvdel af 1800-tallet. Som et særkende er Tvorup Klitplantage i modsætning til alle de efterfølgende plantager anlagt helt ud mod havet.

Landskabet er præget af udstrakte afblæsningsflader, som brydes af de ofte meget store klit-formationer.Tvorup Klitplantage er en stor og forholdsvis lukket plantage med mindre åbne arealer samt et større lysåbent område ved Færgegård Sig.

undefined
Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og ikke skovbevoksede arealer:

undefined

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

I Tvorup Klitplantage prioriteres særligt natur, friluftsliv og kulturmiljø. Der findes  store potentialer for udvikling af naturværdierne, idet m plantagen rummer  nogle særlige lokaliteter med højt biodiversitetsindhold. Det er målsætningen at eksisterende såvel som nytilkomne naturarealer fortsat skal plejes, så den værdifulde flora og fauna beskyttes og udvikles, samtidig med at plantagen giver spændende oplevelser for publikum. 

De friluftsmæssige prioriteringer knytter sig primært til særlige knudepunkter og nærheden til Thys største sommerhusområde i Nr. Vorupør.

Kulturhistorie er højt prioriteret grundet synlige spor efter sandflugtshistorien og etablering af klitplantagerne, hvilke prioriteres højt i en formidlingsmæssig sammenhæng og som led i naturplejen.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 6 års periode og langsigtede tiltag til gennemførsel efter år 6 samt tiltag som kan gennemføres i planperioden såfremt der er mulighed for det. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Indenfor den førstkommende 6 års periode gennemføres nedenstående tiltag:

Overgangszone 6-1:

  • Mod nord i afd. 313 a – Høbjerg - ryddes alt nåletræ indtil den urørte skov, ca. 7 ha, med henblik på udvikling mod klithede.
  • Afd. 341c (vestlig del) færdiggøres rydning af alle nåletræer bortset fra enkelte holme i en afstand af 3-500 m fra havet. Arealet udvikles mod klithede.
  • På sydsiden af Bøgstedrendevej ryddes omorikagran i afdeling 326d med henblik på at højne de landskabelige oplevelsesmuligheder for publikum.
  • Klitdynamikken søges øget med kronvildt som virkemiddel i et område nord for Grubevand.

Udenfor overgangszonerne

  • Som erstatningsskov for Østerild projektet tilplantes landbrugsareal, AGE i afdeling 331 (gl. tjenestejord). Arealet ligger ud til naboarealer og til plantningen giver en bedre arrondering,

Følgende tiltag gennemføres i den anden del af planperioden:

Overgangszone 6-1:

  •  Afdeling 314b (vestlig del). Areal på 1,5 ha vest for båken ryddes af landskabelige hensyn

Følgende tiltag gennemføres, hvis der opstår økonomisk mulighed herfor:

Overgangszone 7-2:

  • Del af afdeling 353a. Der foretages kraftig lysstilling af fransk bjergfyr og grøfter lukkes. Dermed kan hedevegetationen trække ind under træerne. Bevoksningen forventes at gå i opløsning og falde sammen på sigt.

Andre tiltag:

  • Der kan etableres et madpakkehus ved Bøgsted Rende (afdeling 314), hvis der er finansiering hertil.
  • Handicapsti ved Boligvej nedlægges som følge af manglende anvendelse. Kan evt. opretholdes i samarbejde med frivillige.
  • Vandresti, rød rute ved Keldingvig nedlægges for at undgå forstyrrelse ud mod Vangså Hede og som følge af ændrede hydrologiske forhold.
  • Med henblik på at fremme levevilkår for ensian blåfugl, udarbejdes en undersøgelse af mulighederne for at fjerne barrierer for genetisk udveksling mellem adskilte populationer ved rydning af lysåbne korridorer mellem Ålvand og Vangså heder.
  • Mulighederne for at gennemføre en genopretning af Bøgsted Rendes naturlige udløb ved fjernelse af spærring i form af et rørunderløb tæt på havet undersøges nærmere.

undefined

Kortet viser de konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode samt de langsigtede og mulige tiltag  

Bilag med planlagte tiltag for alle områder kan findes her

1.2 Landskabsplan

Det er fortsat målet at skabe mere naturlige overgange mellem plantagen og den åbne klithede. Ved at udvide de åbne arealer ind i skoven fås et større, sammenhængende klithedelandskab, samtidig med at landskabets naturgrundlag over tid genetableres. Hvor der ryddes skov, er det målsætningen så vidt muligt at genskabe den naturlige hydrologi. I plantageområderne styrkes skovkarakteren ved langsom indbringning af en højere andel af løvtræ. Der arbejdes i landskabsplanen også med gradueringer af bevoksningsgraden på de arealer, der fremadrettet skal være skovbevoksede og hvor der er udpeget en skovudviklingstype. I Tvorup Klitplantage svinger skovprocenten i overgangszonerne mellem 15-50 % i henhold til landskabsplanen. Den langsigtede landskabsplan fremgår af nedenstående kort

De langsigtede prioriteringer og planer knytter sig især til den nordlige, vestligste og sydlige del af plantagen. Disse arealer er udpeget som landskabelige overgangszoner, dvs. områder som har et betydeligt naturmæssigt og landskabeligt potentiale. Vest for Kystvejen har den friluftsmæssige værdi højeste prioritet. Her tilstræbes et varieret skov- og landskabsbillede og læ omkring lejrpladsen. Sydøst for Kystvejen har den naturmæssige værdi højeste prioritet. Mod nord prioriteres såvel de biologiske som de landskabelige værdier højst. Der er udarbejdet en mere detaljeret beskrivelse af de pågældende overgangszoner og målsætninger i nedenstående bilag. Tiltag der gennemføres i overgangszonerne i løbet i planperiode er beskrevet nedenfor.

I den vestlige del er målsætningen at området på lang sigt ryddes og indgår som en integreret del af det sammenhængende, åbne klithedeareal. En undtagelse herfra er området ved Bøgsted Rende, hvor bevoksning bevares, ligesom tilstrækkelig værnskov bevares for at beskytte Bøgsted Rende og Thagårds Plantage. I løbet af de første 5-6 år af planperioden implementeres dele af denne målsætning ved fortsættelse af igangværende rydninger nord og syd for Bøgsted Rende, i alt omfattende 14 ha. Syd for Bøgstedrendevej ryddes en bevoksning med omorikagran med henblik på at synliggøre det bagvedliggende landskab. I løbet af de anden del af perioden ryddes nåletræsbevoksning vest for Båken af landskabelige hensyn.

I det omfang det er økonomisk muligt igangsættes en langsom omstilling af det sydvestlige hjørne fra plantage til hede. Der foretages kraftig lysstilling af bevoksningen af fransk bjergfyr, således at hedevegetationen kan brede sig ind under bevoksningen fra naboarealerne mod syd og vest. De hydrologiske forhold forbedres ved grøftelukning. Bevoksningen forventes at gå i opløsning og falde sammen på sigt.

Øst for kystvejen er det målsætningen at øge biodiversiteten ved lade et større stykke plantage ligge urørt, etablering af lysåbne skovtyper, etablering af klithede i tilknytning til Ålvand og mindre indre sletter, samt genskabe den naturlige hydrologi. Denne målsætning implementeres ved fortsættelse af igangsat tynding og lysstilling af eksisterende blandingsbevoksninger med et stort indhold af skovfyr og birk i løbet af planperioden i afdelingerne 343 a og 352 a.

Som kontrast til ovenstående rydningsprojekter forøges det bevoksede areal på østsiden af plantagen med 10 ha. Der foretages skovrejsning ved tilplantning af et landbrugsareal i afd. 331a som erstatningsskov og led i aftalen om det nationale testcenter i Østerild.

 

Bilag med beskrivelse af den fremtidige drift af overgangszonearealer i Tvorup Klitplantage kan findes her

undefined

Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Hovedformålet for de skovbevoksede arealer er et naturnært skovbrug under hensyntagen til de værdier, der i øvrigt forvaltes på arealerne. Planen for den fremtidige skovudvikling fremgår af nedenstående kort over skovudviklingstyper i Tvorup Klitplantage.

Den lysåbne og løvtræprægede skovudviklingstype 23, eg med skovfyr og lærk, er valgt på den forholdsvis gode jord vest for Boligvej ind mod skellet til Vang By, i området omkring Gryden samt i det stærkt publikumsbenyttede Bøgsted Rende-område. På den gode produktionsjord lige nord for Gryden er valgt udviklingstype 71, ædelgran og bøg. Den mellemgode jordbund i den nordlige del af plantagen er udlagt til den produktionsorienterede type 52, sitkagran med skovfyr og løvtræ. Meget store arealer – omkring en tredjedel af plantagen – udlægges til de lyse skovudviklingstyper 81, skovfyr med birk og gran, og 41, birk med skovfyr og gran. Mange tilbageværende bjergfyrområder drives fortsat som type 82, bjergfyr, mens omkring 200 hektar er udlagt som type 94, urørt skov med status som urørt fra  henholdsvis 2007 og 2014.

Det ene område, som er udlagt som urørt skov (2007) består topografisk af tre indre klitpartier: Flegkær Sande, Buskkær Rimme og Bjerg Rimme, i alt ca. 158 ha og her imellem flade grundvandsnære afblæsningsflader. Den eksisterende bevoksning er bjergfyr, sitkagran, omorikagran og contortafyr. Både sitkagran, contortafyr og skovfyr findes i flere aldersgrupper. Eg og birk findes i enkelte små bevoksninger og desuden som spredte enkelttræer. På de flade partier er det målsætningen at ændre de hydrologiske forhold. En stor del af grøfterne er lukket aktivt i sidste planperiode og de resterende grøfter er under naturligt henfald og vedligeholdes ikke. Det forventes at området på sigt udvikles i retning af afvekslende vådområder og tørre holme med åben skov ved naturlig succession.

Det vestlige område, der er udlagt til urørt skov (2014) er på ca. 49 ha. Den eksisterende bevoksning består af bjergfyr, fransk bjergfyr og skovfyr. Eg og birk findes som spredte enkelttræer. På de mest fugtige områder er der i dag små lysninger med pil og porse. Her er de hydrologiske forhold allerede ændret markant, så større og mindre fugtige partier er opstået. Udvalgte grøfter er lukket aktivt i sidste planperiode og de øvrige grøfter ligger til naturligt henfald..

Landbrugsareal i afdeling 331a på ca. 10 ha forventes tilplantet som erstatningsskov og led i aftalen om det nationale testcenter i Østerild. Der udlægges skovudviklingstype 14, bøg med gran.

undefined
Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

Det er målet at sikre og udvikle naturværdierne i plantagen. Det er desuden en langsigtet målsætning er at etablere en lysåben sammenhæng mellem Vangså Hede og Ålvand Hede.

Der fokuseres i planperioden på nye tiltag med genskabelse af klithede og den naturlige hydrologi både i skov og på lysåbne arealer. Dertil kommer den løbende pleje med henblik på at sikre de eksisterende naturarealer og udvikle ryddede arealer mod et højere naturindhold, idet der forventes at ske en yderligere etablering af klithedens arter ved naturlig indvandring over tid.

Den løbende pleje består primært rydning af selvsåninger af nåletræ, græsning og afbrænding.

Bilag med mere præcise beskrivelser af målsætninger og plejebehov for de enkelte lysåbne arealer i Tvorup Klitplantage kan findes her

Enkelte af de særlige lokaliteter er nærmere beskrevet nedenfor.

Tvorup Hul bevares så vidt muligt som en artsrig lobeliesø. Der er etableret lysåben bredzone med kun sparsom bevoksning af tagrør og buske og græsning på arealerne rundt om søen. Det er aftalt med Københavns Universitets Ferskvandsbiologiske Laboratorium, at der udføres videnskabeligt dokumenterede forsøg i forbindelse hermed. Af hensyn til dokumentationen lades dele af bredzonen foreløbig urørt. Der udarbejdes forsøgsbeskrivelse ved Københavns Universitet. Der også gennemført ændring i grøftesystemet, så tilløbet fra den sydlige del af plantagen ikke længere løber i søen, men ledes vest om med afløb til Bøgsted Rende. København Universitet har foretaget undersøgelser af grundsvandsstrømninger omkring Tvorup Hul og analyseret vandets kvalitet. Resultatet heraf kan muligvis medføre yderligere hydrologiske tiltag med det formål at øge vandkvaliteten i Tvorup Hul. Den gennemførte grundvandsanalyse kan også føre til forslag om rydning af skov i Tvorup Huls grundvandsopland.

Med udgangspunkt i den langsigtede målsætning om at etablere en lysåben sammenhæng mellem Vangså Hede og Ålvand Hede med henblik på at fremme levevilkår for Ensianblåfugl, udarbejdes i løbet af  planperiodens første del et mere specificeret projektforslag.

Der er i driftsplanen gennem implementering af landskabsplanen særlig fokus på at udvide arealet med klithede ved rydning af plantage og forbedring af den naturlige hydrologi. Dertil kommer forbedring af den naturlige hydrologi i de relativt nyudpegede arealer med urørt skov.

Hvis der er økonomisk mulighed herfor, undersøges mulighederne for at gennemføre en genopretning af Bøgsted Rendes naturlige løb ved fjernelse af spærring i form af et rørunderløb

Omdriftsarealet i afdeling 335a ”Hoven”, fastholdes som sådan idet den fungere som aflastningsareal for kronvildt og dermed også giver mulighed for at skovgæster kan opleve kronvildtet.

Bilag med oversigt over lysåbne naturarealer og plejetiltag kan findes her

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Tvorup Klitplantage rummer flere kulturhistoriske perler. Nogle, som bevoksningerne i Thagårds Plantage og Gryden, kræver vedligeholdelse med fjernelse af opvækst af hovedsagelig contortafyr i bevoksninger og på de gamle diger. Tomten ved klitløberhuset ved Thagårds plantage holdes ryddet.  Tvorup Kirkeruin plejes intensivt ved jævnlige slåninger og træopvækst fjernes fra ruinen. Båken ved Bøgsted Rende vedligeholdes løbende.

Den eksisterende formidling af kulturminderne fastholdes.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her

1.6 Friluftsliv

Vest for Kystvejen har den friluftsmæssige værdi højeste prioritet. Her tilstræbes et varieret skov- og landskabsbillede med flere åbne arealer, men med læ omkring Bøgsted Rende og den primitive overnatningsplads ved Stenbralle. Eksisterende anlæg for publikum vedligeholdes løbende. Eventuelle nye anlæg planlægges i nært samarbejde med brugerne.

Der er udlagt en række mindre facilitetszoner i forbindelse med eksisterende faciliteter rundt i plantagen herunder;

  • Et større område ved Bøgsted Rende udlægges som facilitetszone, Facilitetszonen omfatter parkeringsplads, toilet bygning m.m. og rummer mulighed for udbygning med henblik på at understøtte den nuværende og fremtidige benyttelse af området.
  • 5 parkeringspladser: 2 langs Kystvejen  i afd. 313 k og afd. 340 g, hvorfra der udgår flere vandreruter. Parkeringsplads ved Tvorup Hul (afd. 322d), en ved Riegels sten på Egebaksandevej (afd. 334 n) og en ved Vangvej i nord (afd. 300 a).
  • Fugletårnet på Lyngvej i sydkanten af Tvorup Klitplantage med udsigt ud over Ålvand Hede mellem afdelingerne 351/352.
  • En primitiv overnatningsplads med shelter ved Vestkyststiens vandre- og cykelrute i afdeling 353 m længst mod vest og en lejrplads med to shelters mod øst i afdeling 320 c og n ved Boligvej.

Et ældre udsigtstårn i afdeling 335 e er nedtaget. Handicapstien ved Boligvej nedlægges. Erfaringerne er, at stien kun i meget begrænset grad benyttes. Rød vandrerute i Tvorup Nord (afd. 300, 304 og 305) nedlægges, når der skal ske genoptryk af folderen, da stien ikke længere er tilgængelig grundet ændrede hydrologiske forhold.

Etablering af et nyt madpakkehus ved Bøgsted Rende kan ske, hvis der er økonomisk mulighed og lokal opbakning hertil.

Færgegård Sig og omgivende bevoksninger (afd. 344, 350 og 351) er udlagt som stillezone i sammenhæng med stillezonen på Ålvand Hede syd for af hensyn til fugleinteresserne.. Den centrale del af Færgegård Sig er lige som Ålvand Hede omfattet af adgangsforbud fra 1. april til 15. juli af hensyn til ynglefuglene.

Der er udlagt friluftszone på den øvrige del af arealerne herunder arealerne vest for Kystvejen. De udgør dermed en del af en sammenhængende friluftszone på Naturstyrelsens arealer, som er beliggende mellem kysten og Kystvejen/Redningsvejen fra Flade Sø i syd til Hanstholm i nord.

undefined
Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

Langt hovedparten af Tvorup Klitplantage ligger på hævet stenalderhavbund. Kun den østligste del er beliggende på moræne fra sidste istid. Stenalderhavets kystlinje følger i hovedtræk Boligvej i den nordlige del af plantagen. Ud for landsbyen Tvorup slår den en bue ind til Tvorup Hul. Såvel morænen som den hævede havbund er overføget af meget store mængder flyvesand. Der er mange steder høj grundvandstand.

2.2 Landskab

Fra Nr. Vorupør til Vangså langs havet ligger et åbent klitlandskab med stejle, stærkt eroderede kystklitter ned til en flad forstrand, kun afbrudt af Tvorup Klitplantage. Der er en meget stærk læsideerosion på strækningen Nørre Vorupør til Bøgsted Rende. 1 km nord for Nørre Voruprør, ved Klæmsande, er klitfoden således rykket 170 m tilbage i perioden 1924-2016. De åbne arealer syd for plantagen er velplejede kuperede klithedearealer med en enkelt bevoksning, Per Ralt. Tvorup Klitplantage er den ældste plantage på i Thy og er i modsætning til alle de efterfølgende anlagt helt ud mod havet. Den første bevoksning stammer fra en forsøgsplantning fra 1817, Thagårds Plantage, der stadig kan erkendes i den nordvestlige del af plantagen. Omkring Bøgsted Rende er også plantet tidligt og med en lang række forskellige træarter. Fra de mange klittoppe i plantagen er god udsigt over havet, ikke mindst fra klitbakken med båken, der med sin karakteristiske timeglasfacon rejser sig over plantagen. I plantagen syd for Bøgsted Rende Vej er de seneste 20 år fældet en del bjergfyrområder, der er konverteret til åbne klitheder. Grubevande og lavningen omkring er fritlagt mod havet og vandstanden i området hævet. Hermed er der fra Kystvejen skabt indblik til afblæsningsfladen og den bagved liggende parabelklit Grubebakke og det tydelige ”parabelben” Gruberimme, der afgrænser afblæsningsfladen mod nord.

Den centrale del af Tvorup Klitplantage og Ålvand Hede er beliggende på en stor flyvesandsslette. Skalaen i landskabet er stor. De store flader afbrydes kun af Kystvejen, der løber som linje i landskabet. 

Tvorup klitplantages bevoksninger er store og ensartede flader, med lange lige veje og skovspor. Tilplantningen er massiv og danner en skov af store ensartede bevoksninger af især contortafyr, franskbjergfyr og skovfyr. Mod sydvest er der fortsat store bjergfyrområder, der i de lavere partier er konverteret til især sitkagran. Omkring den lavvandede sø Færgegård Sig er sket store fritlæggelser af de tilgrænsende mose- og hedeområder, der har været plejet med kreaturgræsning. Græsningen er nu overtaget af den stigende kronvildtbestand. Plantagen rummer et omfattende grøftesystem. Vandet ledes henholdsvis mod vest til havet og mod øst til Hvidbjerg Å systemet ved den afvandede Sjørring Sø.

I den østlige kant af plantagen er anlagt 4 sandfang, inden vandet fra plantagen løber i flere hundrede meter lange rørledninger under den tørlagte sø og ud til Sjørring Sø kanal. Sandfangene kræver årlig vedligeholdelse. Sandfangene og  rørledningerne udgør unaturlige spærringer i vandløbet og vil kunne fjernes, hvis pumpning og dyrkning på Egebaksande ophører.

Øst for den store flyvesandsslette ligger et indre klitbælte af flyvesandsklitter, der ligger både på hævet havbund og sandoverføgen moræne. Den gamle Littorinahavskrænt er svær at lokalisere på grund af klitdannelser, men den følger sydkanten af Sjørring Sø, går i en bue fra Egebaksandevej vest om Hoven og øst om Tvorup Hul for så i store træk at følge Boligvej mod nord. I dette landskab ses varierende skovtyper, både nåleskov og løvskov med bedre vækstbetingelser. Særligt mellem klitterne, som i ”Gryden” ses store træhøjder i stor kontrast til den lave trævegetation på klittoppene.  Skalaen i landskabet er lille med små bevoksninger, der følger landskabets konturer.

2.3 Skoven

Tvorup Klitplantage er den ældste af plantagerne i Thy. Plantningshistorien begynder i Thagårds Plantage lige vest for Kystvejen. Her anlagde sandflugtskommissær Laurits Thagård i 1816 et af i alt syv forsøg med etablering af skov. Forsøget var inspireret af de begyndende tilplantninger på den midtjyske hede, og det var derfor først og fremmest træarterne rødgran og birk, der blev for-søgt udsået som frø. Rødgran tåler imidlertid ikke saltluften, og birk må have læ for vestenvinden, så Thagårds såning blev opgivet efter få år. Først da de omkringliggende plantageområder voksede op og skabte læ, fulgte de overlevende træer i Thagårds Plantage med. Thagårds Plantage er i dag et urskovsagtigt krat af forkrøblede birk, rødgraner og skovfyr, der ofte er lige så brede, som de er høje.

Plantningssagen langs vestkysten lå stille i nogle årtier, men i 1853 til 1861 blev den taget op igen af kammerherre Riegels, som anlagde tre forsøgsplantninger i klitterne, hvoraf plantningen i Gryden i den østlige del af Tvorup Klitplantage er den ene. De anvendte træarter var bjergfyr, skovfyr, østrigsk fyr, sitkagran, ædelgran og bøg, eg og bævreasp. Forsøgene viste, at især bjergfyrren kunne vokse i de magre klitter med det fygende sand. Derfor begyndte man i 1870´erne at ”rulle et bjergfyrtæppe” ud over landskabet. Og da først bjergfyrren var etableret, og der var dannet værn mod vind og frost, kunne man indplante andre træarter. Gryden har gennem årene udviklet sig til et smukt eksempel på naturnær skovdrift i den magre og meget sandpåvirkede del af klitskovbruget. Her ses endnu efterkommere af de første plantninger, og de fleste træarter trives godt. Skovdyrkningsmæssigt findes de bedste områder på morænen i den nordøstlige del af plantagen, samt i området mellem Tvorup By og Gryden. Her er der gode bevoksninger af såvel løvtræ, som sitkagran og ædelgran. Den vestlige og sydlige del af plantagen bærer præg af den fattige jordbund. Der er stadig store områder med den oprindeligt plantede bjergfyr, selvom mange arealer gennem de seneste tyve år er forynget med især sitkagran, skovfyr og contortafyr.

I de områder, som blev udlagt til urørt skov i henholdsvis 2007 og 2014, er der fortaget aktiv lukning af en række grøfter. De øvrige grøfter vedligeholdes ikke og er under nedbrydning.

undefined
Kortet viser særligt beskyttet skov

2.4 Natur

Der er en del indre lysninger, og der er mulighed for at lave flere af dem. Dette afsnit omhandler de særligt beskyttede naturtyper inden for selve plantagen (§ 3-områder). Ud over de biologiske værdier der knytter sig til den etablerede nåleskov, er der fem interessante områder inden for selve plantagen (§3-områder). Med numrene refereres til specifikke lokaliteter, sådan som de fremgår af tilhørende kort bilag.

Kort som viser de åbne naturarealer i den nordlige af Tvorup Klitplantage

Kort som viser de åbne naturarealer i den sydlige del af Tvorup Klitplantage

1 Nord) Tvorup Hul. En meget værdifuld lobeliesø, som rummer usædvanlig mange af de for søtypen karakteristiske plantearter. Det drejer sig især om de såkaldte grundskudsplanter, som er en gruppe af små planter med bladroset, der vokser rodfæstet på sandbunden af næringsfattige hede- og klitsøer. På søbunden har  således vokset både gulgrøn og sortgrøn brasenføde, tvepibet lobelie, sylblad, strandbo og liden siv, hvoraf hele fem er på de nationale rød- og gullister over sjældne og truede arter. Søen er dog blevet mindre artsrig end tidligere, formentlig fordi den i en lange periode fik tilledning af okker- og humusholdigt vand fra  skovgrøfter. Disse tilledninger er søgt stoppet i 1992 og ført uden om søen. Tvorup Hul er i dag 3.7 ha stor og har en maksimal dybde på 5.1 m og en middeldybde på 2,4 m. Inden afvandingen har søen været langt større. Søen er omgivet af kvæg-græsset eng og hede, som er etableret over en årrække efter rydning af nåletræsplantage. 

2 Nord) Kelding Vig. Det var en naturlig  fugtig kær, der tidligere lå med forbindelse til Vangså Hede. Ved tilplantningen blev den drænet ved etablering af grøfter og herefter tilplantet med især bjergfyr og contortafyr. Området er nu ført tilbage til det oprindelige, træerne er fjernet og den naturlige hydrologi er genskabt.

1 Syd) Grubevande. En naturlig, lavvandet sø omgivet af fugtig-vådt kær med blåtop-, klokkelyng-, porsesamfund og spredte, lave tagrør. Søen er brunvandet med mosser, og angives tidligere at have været en lobeliesø. Enkelte planter findes stadig. Søen har oprindelig tilløb fra plantagen og afløb mod vest. Vandkvaliteten har været dårlig med højt humusindhold og dårlig sigt. I forbindelse med anlæggelse af cykelstien er hovedparten af det tilstrømmende plantagevand ledt i vejgrøften til Bøgsted Rende, så vandet i søen nu hovedsagelig er tilstrømmende grundvand. Herved er vandet blevet mere klart, så forholdene for grundskudsplanter søgt forbedret. Ynglende grågæs og del  krondyr ses her. Krondyrene er begyndt at skabe lidt dynamik i den nordlige klitrimme med pletter med hvidt sand. Der ryddes jævnligt opvækst af bjerg- og contortafyr. Desuden en begyndende  udbredelse af hæg mod NØ.

2 Syd) Færgegård Sig. Området omkring Færgegård Sig er fra omkring 1992 til 2005 blevet ryddet til et sammenhængende, åbent område med enkelte, solitære skovfyr. Hele arealet har været hegnet og sommer- græsses af kvæg. Området er en mosaik af lavvandede søer, hedemose, tør hede og lave klitter, hvor naturlig vegetation er under genetablering. Søerne er brunvandede med dyndede bredder, og angives tidligere at have været lobeliesøer. De to større lavninger i vest har tidligere rummet søer, er  genskabt ved lukning af alle grøfter. Færgegård Sig er en del af Fuglebeskyttelsesområdet Ålvand, og der er adgangsforbud fra 1. april til 15. juli. Tranen yngler her.

3 Nord/Syd) Øvrige, beskyttede naturarealer i Tvorup Klitplantage. Udover ovennævnte findes en række mindre arealer med hede, mose og eng i plantagen. Hederne, er næsten alle undtagen den lille hede i 318f og 320a  genoprettet efter rydning af bjergfyr i løbet af 1990’erne. En naturlig klithedevegetation med dominans af dværgbuske, især hedelyng og revling, har etableret sig. Der er efterladt en hel del spredte fyr m.fl. for at give mere jævne og naturligt udseende overgange til plantagen.

Af særlig interesse fra Tvorup Klitplantage kan nævnes:

  • Planter: Liden ulvefod, almindelig ulvefod, strandbo, gulgrøn brasenføde. hjertelæbe
  • Insekter: Sand-løgsvirreflue, ensianblåfugl, moseperlemorsommerfugl, klitperlemorsommerfugl, gråbåndet bredpande, seksplettet køllesværmer
  • Fugle: Trane, natravn, hedelærke, rødrygget tornskade, nøddekrige, skovhornugle, havørn, hvidvinget korsnæb, isfugl, vandstær, tinksmed, stor regnspove
  • Pattedyr: Odder, krondyr, ilder
  • Krybdyr og padder: Markfirben, butsnudet frø, spidssnudet frø, stor vandsalamander
  • Svampe: Clavulinopsis microspora (en art svamp), gylden køllesvamp, rød birke-rørhat, spidspuklet vokshat, tørvemos-vokshat
  • Laver: Busket skæglav, gulhvid rensdyrlav, hede-rensdyrlav, lakrød bægerlav, spættet bægerlav

De områder med plantage, der er ryddet i overgangszonerne i sidste planperiode, er under udvikling til klithede. Det er erfaringen, at denne proces går relativt hurtigt idet der oftest allerede er hedevegetation i bunden af bevoksningerne.

Tvorup Klitplantage har en god fast bestand af kronvildt.

Der er i sidste planperiode i samarbejde med Nationalpark Thy gennemført et fælles rydnings projekt ved Vang Sø. Projektet omfatter på Naturstyrelsens arealer (afdeling 302g).

2.5 Kulturmiljø

De gamle bevoksninger i Thagårds Plantage og Gryden er i sig selv kulturhistorisk værdifulde. Der henvises til beskrivelsen under afsnit 2.3 Skoven. Ved Gryden står en mindesten over kammerherre H.C. Riegels. I sydkanten af Thagårds Plantage har ligget en gammel klitløberbolig. Hus-tomten er frilagt, registreret og skiltet af Museum Thy som et mindre delprojekt under Undersøgelsesprojekt Nationalpark Thy.

Ved Bøgsted Rende står et fredet sømærke, en såkaldt båke. Båkerne er i 1884 opført for at tjene som landkendingsmærker for søfarten. Af de oprindelige 25 båker er de 11 tilbageværende fredet. Der er yderligere to i Thy, nemlig ved Stenbjerg og i Vigsø Bugt.

Tvorup Kirkeruin ligger lige bag og nord for den tidligere plantørbolig. Tvorup Kirke har fungeret indtil år 1794. Da blev kirken nedlagt som følge af ødelæggende sandflugt. Kun få steder har sandflugten hærget så voldsomt som i Tvorup Sogn. De ældste beretninger herom er fra 1596, og i de følgende 200 år berettes om mange gårde, som er flyttet, fordi de og deres marker blev ødelagt af sandflugten. Tvorup Kirke skulle - som andre kirker - vedligeholdes af sognets indbyggere. Da der efterhånden kun var få beboere i sognet, var deres kirkeskat ikke tilstrækkelig til vedligeholdelsen, og i 1794 blev kirken nedlagt og en del af materialerne anvendt til reparation af nabokirken i Vang. I dag fremtræder Tvorup Kirkeruin som en idyllisk og fredfyldt plet. Rester af kirkemuren markerer kirkens omrids, og i græsset syd for kirken er det stadig muligt at erkende enkelte gravsteder.

Ved Bøgsted Rende umiddelbart nord for vandløbet står en gammel møllesten. Stenen har haft en omflakkende tilværelse, men det formodes at stenen oprindelig har siddet i vandmølle i Bøgsted Rende. Møllen findes aftegnet på ældre kort og var placeret noget nordlige en vandløbet er i dag. I mange år fungerede møllestenen som havebord ved plantørboligen Tvorup, siden blev den opsat ved den restaurerede vindmølle i Faddersbøl, men blev på skovridder Peder Skarregaards foranledning flyttet til Bøgsted Rende, så tæt så muligt på det oprindelige anvendelsessted.

2.6 Friluftsliv

Det område i plantagen, som benyttes mest til friluftsliv er Bøgsted Rende, som ligger i vestkanten af plantagen, helt ud til havklitten. Der er desuden to ret benyttede parkeringspladser på Kystvejen samt en ved Tvorup Hul og en ved Riegels sten på Egebaksandevej. Der er udgivet en vandretursfolder med titlen Tvorup Klitplantage samt en digital naturguide på Naturstyrelsens hjemmeside med samme navn. Heri findes en række afmærkede vandreruter.

Plantagen gennemskæres helt mod vest af Vestkyststiens vandrerute. Vestkyststiens cykelrute, national cykelrute nr. 1 følger et selvstændigt stiforløb også i den vestlige del af plantagen. Der findes en primitiv overnatningsplads med en shelter i nær forbindelse med de to ruter. Ved Boligvej ligger en  lejrplads med to shelters, der kan bookes af større grupper. Herfra udgår også to mountainbikeruter. Der er en nyere toiletbygning ved Bøgsted Rende. Et nyt fugletårn er opsat i sydkanten af Tvorup Klitplantage ud til Ålvand Hede, på Lyngvej mellem afdelingerne 351/352.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Sjørring Sø Kanal, der løber gennem afdeling 360og langs afdeling 362, er en del af Hvidbjerg Å systemet. Hvidbjerg Å systemet er omfattet af Natura 2000-område nr. 27 ”Hvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum Sø”. Udpegningsgrundlaget indeholder syv naturtyper samt arterne hav- og fjordlampret, stor vandsalamander og odder.

Se Natura 2000-plan ”Hvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum Sø” her.

Der er ingen plejeplan for ”Hvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum Sø”.

3.2 § 3 områder

Området omfatter især store arealer med § 3 hede. Derudover findes også andre § 3 beskyttede naturtyper. De fremgår af tabellen i første afsnit.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner, nationalpark

Tvorup Klitplantage er beliggende i Thisted Kommune. Tvorup Klitplantage er, ifølge gældende kommuneplan, landskabeligt interesseområde. Byggeri og anlægsarbejde i de særlige landskabelige interesseområder skal så vidt muligt undgås.

Det østlige hjørne af Tvorup Klitplantage er geologisk interesseområde og der må derfor ikke gennemføres projekter, som ødelægger eller slører de særlige geologiske interesser.

Området er også biologisk interesseområde, hvilket betyder at der ikke må gennemføres projekter der tilsidesætter beskyttelseshensyn i de biologiske interesseområder.

Den østlige del af Tvorup Klitplantage er omfattet af kulturhistoriske interesseområde nr. 7 ’Sjørring – Diernæs Mark’

Den nordvestlige del af Tvorup Klitplantage er omfattet af kulturhistorisk interesseområde nr. 18 ’Thagårds Plantage og Vangså Hede’

Størstedelen af Tvorup Klitplantage er udpeget som mørke- og stilleområde i kommuneplanen. Kun et område i den sydøstlige del af plantagen er undtaget. Områder, der er udpeget som mørke- og stilleområder og deres omgivelser bør friholdes for tekniske anlæg og aktiviteter, der støjer eller udsender lys. 

Tvorup Klitplantage indgår i Nationalpark Thy, og omfattet af Bekendtgørelse om Nationalpark Thy.  Den sydlige del af Tvorup Klitplantage er omfattet af planlægningszone 1, der fastlægger, at der ikke må udlægges nye arealer til byzone eller sommerhusområde, at der ikke må planlægges nye større vejanlæg eller andre trafikanlæg eller foretages råstofindvinding. Resten af plantagen er omfattet af planlægningszone 2, der fastlægger, at der ikke må planlægges for høje anlæg.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Tvorup Hul, beliggende vest for Tvorup Kirkeruin, er omfattet af fredningen ’Vestersø’, reg. nr. 02275.04, FN kendelse af 02/07 1955. Formålet med fredningen er at sikre naturtilstanden i Vestersø af hensyn til sjælden vegetation. Fredningen er en status quo fredning.

Se fredningskendelser her

3.5 Drikkevandsinteresser

Arealer i den nordlige del af Tvorup Klitplantage er placeret i områder med særlige drikkevandsinteresser. Den vestligste del af Tvorup Klitplantage er uden drikkevandsinteresser. Det resterende areal er placeret i et område med almindelige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Der er ingen råstofinteresser i området

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ikke udlagt arealer i medfør af Naturskovsstrategien.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

På et tidligere landbrugsareal ved Egebaksandevej er der anlagt en demonstrationstilplantning som led i formidling af erfaringer med skovrejsning. Tilsvarende anlæg findes jævnt fordelt i landet.

I afd. 333 findes et produktionsforsøg i ædelgran, anlagt 1953.

 

3.9. Anden urørt skov

Tabellen viser anden urørt skov som ligger uden for naturskovsstrategien

Skov nr.

Navn

 

Litra

Træart

Areal

22

Tvorup Syd

344

b

5,9

SKF

22

Tvorup Syd

344

c

9

SKF

22

Tvorup Syd

344

h

1

COF

22

Tvorup Syd

344

k

1,2

EG

22

Tvorup Syd

344

l

7,1

COF

22

Tvorup Syd

344

m

3,8

SKF

22

Tvorup Syd

345

a

4,2

COF

22

Tvorup Syd

345

b

9,6

COF

22

Tvorup Syd

345

c

2,2

COF

22

Tvorup Syd

345

d

1,7

SGR

22

Tvorup Syd

345

f

2,6

SGR

22

Tvorup Syd

345

g

2,1

BJF

22

Tvorup Syd

345

h

1,6

RGR

22

Tvorup Syd

345

k

1,5

FBF

22

Tvorup Syd

345

m

1,8

COF

22

Tvorup Syd

345

n

1,7

COF

22

Tvorup Syd

345

p

1,1

LÆR

22

Tvorup Syd

346

e

1,8

SKF

22

Tvorup Syd

346

j

1

OMO

22

Tvorup Syd

347

a

12,8

BJF

22

Tvorup Syd

347

b

5,6

SGR

22

Tvorup Syd

347

d

5,2

ÆGR

22

Tvorup Syd

347

e

4,8

SGR

22

Tvorup Syd

347

f

1,5

OMO

22

Tvorup Syd

347

g

1,3

OMO

22

Tvorup Syd

347

h

1,2

FBF

22

Tvorup Syd

347

k

1

SKF

22

Tvorup Syd

348

a

26,7

BJF

22

Tvorup Syd

348

b

2,5

HED

22

Tvorup Syd

348

c

3,1

SGR

22

Tvorup Syd

348

d

2,8

SGR

22

Tvorup Syd

348

e

6,7

SGR

22

Tvorup Syd

348

j

0,7

SKF

22

Tvorup Syd

348

l

2,4

COF

22

Tvorup Syd

348

n

2,1

COF

22

Tvorup Syd

348

o

3,9

SGR

22

Tvorup Syd

348

p

5,1

COF

22

Tvorup Syd

350

a

10,8

BJF

22

Tvorup Syd

350

d

10,1

OMO

22

Tvorup Syd

350

g

4,1

SGR

22

Tvorup Syd

351

a

27,7

BJF

22

Tvorup Syd

351

b

13,4

FBF

22

Tvorup Syd

351

d

2,8

HED

22

Tvorup Syd

351

l

7,1

SGR

22

Tvorup Syd

351

n

0,9

HED

22

Tvorup Syd

352

a

62,7

SKF

22

Tvorup Syd

352

c

1,8

BJF

22

Tvorup Syd

352

j

0,1

BRP

22

Tvorup Syd

352

j

0,1

BRP