Dyr
Krondyr
Vil du se krondyr, er Hanstholm Vildtreservat et af de bedste steder i Nationalpark Thy. Her er en stor, sund og voksende bestand, som finder føden i klitheden og på landbrugsjorden omkring reservatet og søger ly i de omkringliggende plantager og i reservatets små bjergfyr-holme. Bedst udsyn til krondyrene – Danmarks største landlevende pattedyr – får du fra udsigtstårnet ved Sårup eller fra Sårup-skrænten i den nordligste del af Tved Klitplantage. Her fra kan du i sensommeren se op mod 400 dyr samlet i flok i klitterrænet ud for tårnet. I brunsttiden, når de store hjorte har samlet hver deres rudel (flok) af hinder og kalve, som de nidkært vogter over, splitter flokken op. Hvis du kommer i brunstsæsonen og står i tårnet en vindstille aften omkring solnedgang eller en tidlig morgenstund ved solopgang, kan du opleve, at pladshjortene brøler for at svare hinanden og markere revir. Husk kikkert, og husk at holde dig på afstand, så du ikke forstyrrer dyrene.
Krondyret er forholdsvis nyt i Thy. I de sene 1970’ere satte man enkelte dyr ud i naturen i Thy og Hanherred, og de er siden blevet til en stor flok på op mod 1000 dyr.
Krondyrene i Hanstholm Vildtreservat er de eneste store dyr, som naturligt har en rolle i plejen af klithederne: De græsser og er dermed med til at holde klithedens vegetation ung og artsrig.
Rådyr
Rådyret lever i bedste velgående i Hanstholm Vildtreservat og Tved Klitplantage, og du kan sagtens være heldig at se rådyr stå i en lysning eller løbe hen over en sti, så du kan nyde dem på tæt hold.
Ræv
En tidlig morgen eller sen aften kan du være heldig at se ræven, når den lusker omkring i plantagen.
Odder
En forholdsvis stor bestand af oddere trives godt i søerne igen, efter at bestanden gennem mange år har været faldende. Selvom odderen blev fredet, faldt bestanden, så der sidst i 1980’erne kun var omkring 500 tilbage i hele landet, med en relativ stor bestand i Thy. Siden blev der indført regler om, at ålefiskere skulle lave stopriste i deres åleruser, så odderne ikke blev fanget i ruserne og led druknedøden. Den regel hjalp på odderbestanden, der siden er vokset støt både på landsplan og i Thy. Det betyder imidlertid ikke, at det sky dyr at nemt at få øje på. Men du har en chance ved Nors Sø.
Læs mere om pattedyr på arter.dk
Ulv
Wauu, en ulv! Sådan lød snakken i Danmark i dagene efter den 14. oktober 2012. For den dag havde en gruppe ornitologer set et dyr, som lignede en ulv, i den sydlige del af Hanstholm Vildtreservat. Meningerne var blandede: Det kunne jo ikke passe! For der har ikke været ulve i Danmark i næsten 200 år. Hvor skulle den være kommet fra?
Men den 19. november finder Naturstyrelsens folk et dødt dyr, der også ligner en ulv, tæt på det sted, hvor ornitologerne havde set dyret. Det var ligegodt utroligt, lød det rundt om i Danmark. Dyret blev obduceret nogle dage senere på Dansk Center for Vildtsundhed i København, og her er man også i tvivl om, hvorvidt det er en hund, en ulv eller en krydsning.
Et par uger senere slår DTU-veterinærinstituttet fast, at det er en ulv, som havde vandret fra Tyskland til den ’danske vildmark’ syd for Hanstholm. Tyske forskere står bag omfattende ulve-DNA-forskning, som danskerne benyttede, da de skulle vurdere ’ulven fra Thy’. Og der var ingen tvivl, for den danske ulvs DNA matchede med en ulv fra et kobbel i Sachsen i Tyskland. Forskerne fortalte, at ulven fra Nationalpark Thy er født i 2009, har forladt sit tyske ulvekobbel og er begyndt den lange vandring på 850 km til Thy.
Du kan læse, hvordan du gennemskuer, om det spor, du ser, er et ulvespor
Kortnæbbede gæs
Når de kortnæbbede gæs flytter sig fra ynglepladserne i Svalbard i Nordnorge og sætter sydover for vinteren, holder de typisk en pause i Danmark – mange af dem i Hanstholm Vildtreservat. Derfor kan du se masser af rastende fugle om efteråret. Den kortnæbbede gås yngler ikke i Danmark.
Grågæs
Også grågæs raster i reservatet, når de er på vej sydover eller nordover fra og til ynglepladserne i nord. Inden for de senere år er flokkene blevet større og større – og et imponerende syn. Grågåsen er hovedsageligt trækfugl her til lands, men man mener, at ca. 4.000 par bliver og yngler i Danmark.
Traner
Enkelte tranepar yngler i vildtreservatet, og flere raster på deres vej fra syd mod nord eller omvendt. De store fugle ser særprægede ud med deres lange ben, lange halse og sprælske parringsdans. Fra ca. 1850 og 100 år frem var tranen forsvundet fra Danmark. Men i 1952 vendte det første ynglende tranepar tilbage. Thy rummer en forholdsmæssig stor andel af den danske ynglebestand og de karakteristiske hedemosefugle indgår i logoet for Nationalpark Thy.
Fugle i reservatets søer
Om vinteren er reservatets mange søer samlingspunkt for stor skallesluger, toppet skallesluger, troldand, hvinand, taffeland og sangsvane
Planter
Bjergfyr
I Hanstholm Vildtreservat er træer et forholdsvis sjældent syn. Og når du ser mindre beplantninger, er det bjergfyr, plantet for at forhindre sandflugt. Som de fleste klitplantager i Thy og i det øvrige Vest- og Nordjylland blev også Tved Klitplantage tilplantet med hovedsageligt bjergfyr dengang i begyndelsen af 1900-tallet, da klitplantagerne blev etableret for at holde på sandet. Man valgte dengang bjergfyr og andre træarter, som var robuste nok til at vokse i blæst og sand og dermed dæmpe sandflugten. Sidenhen, når der var skabt læ og skovklima, kunne man udskifte den dominerende bjergfyr med andre og mere produktive arter. Bjergfyr plantes ikke mere, men den kaster fortsat sine frø omkring sig og vokser derfor op i skoven – og på de åbne klitheder, hvor den ikke er ønsket. Derfor kan du stadig se bjergfyr i Tved. De ligner nærmest buske, lave og krogede.
Eg og bøg
Du kan opleve løvets fald om efteråret og grønne smukke blade om foråret fra en del løvtræer i Tved Klitplantage. Særligt egen har vist sin livskraft i det sandede miljø, men du finder også bøg og andre løvtræer i plantagen. På grund af vestenvind og salt i luften er egetræerne i plantagen ret beskedne i højden. De ege, der er plantet i klitterne, er sjældent højere og kraftigere end krat.
Planter i søerne
Flere af de lavvandede søer rummer arten tvepibet lobelie, mens Nors Sø, som er dyb, kalkholdig og næringsfattig, har en meget righoldig undervandsflora, heriblandt mange arter af kransnålalger og den meget sjældne liden najade.
Svampe
Der er mange forskellige svampe at gå på jagt efter i Tved Klitplantage. Stedet er derfor meget kendt blandt samlere som en fin lokalitet for især kantareller og rørhatte. Du kan på internettet få hjælp til at finde de rigtige spisesvampe og til at tilberede dem. Er du ny udi svampeplukningens kunst, er Naturstyrelsens Svampeguide for Begyndere det helt rigtige sted at starte.
Klithedens planter
På den tørre klithede dominerer hedelyng, revling, sandstar, sandhjælme og laver. På de fugtige områder er det arter som mosebølle, klokkelyng, kæruld, blåtop, porse, klokkeensian, tranebær, flere arter af soldug og spagnummosser, der dominerer. I Thy omtales mosebølle som blåbær, men blåbærbusken er stort set fraværende i Thys magre klitplantager. Mosebøllens bær kan imidlertid fint bruges til syltetøj og i bagværk og indgår da også i lokale opskrifter. Vidste du i øvrigt, at biavlerne i Thy kan høste to slags lynghonning i gode år, klokkelynghonning midt på sommeren og hedelynghonning i sensommeren?
Kystklitternes planter
I kystklitterne kan du være heldig at se den sjældne strandsnerle og skotsk lostilk. De sjældne planter trues af hybenroser, som spreder sig fra sommerhusområder og byer. Hybenrosen er indført fra Asien og udgør i dag et stigende problem i kystklitterne. Anderledes forholder det sig med den spinkle klitrose, der er hjemmehørende i kystklitten.