Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Dyr og planter i Grønlien Skov

Dyr

Dyrene har hurtigt fundet frem til den nye skov, og rådyrene var nogle af de første, der lagde vejen forbi. Det er faktisk lidt af et problem, fordi rådyrene elsker at spise de unge skud på de nyplantede træer. Derfor var det nødvendigt at hegne skoven ind i de første år. Men nu er Grønlien Skov vokset så godt til, at rådyrene ikke længere kan nå at æde topskuddene. Hegnene er væk, og der er allerede en stor og sund bestand af rådyr i skoven.

Ræven har fundet vej til skoven, og det har egernet også, der nyder godt af de mange hassebuske i skovbrynene. I september vil du typisk kunne se dem svinge sig rundt i hasselbuskene på jagt efter nødder. Det ser ud som en ren leg. En anden beboer er pindsvinet, der mest lever af regnorme, biller, larver og snegle.

Fuglene er også glade for de tætte skovbryn. Her finder de ly og læ plus masser af føde. Forår og efterår kommer der mange trækfugle forbi – fx silkehaler, sjaggere, mejser og drosler – for at tanke op med bær, inden de flyver videre. Men der er også mange fugle, der har slået sig ned og bor fast og yngler i skoven.

Markens dyr

Samtidig kan du stadig opleve en del af markens dyr. Der er viber og lærker på de åbne områder. Du kan også se hussvalen på jagt efter insekter. Og der er stadig markmus, selv om skovmusen og rødmusen, der er den mest almindelige mus i danske skove, har gjort sit indtog.

Med musene følger rovfuglene. Du kan se musvåger svæve over den unge skov, og der er også opleve spurvehøg og duehøg samt tårnfalk.

Fuglekongen i sin hængekøje

I den anden ende af skalaen finder du fuglekongen, som har slået sig ned i Grønlien. Det er den mindste fugl i Danmark. Den vejer kun 5-7 gram, og den bygger rede i edderkoppespind i grantræerne. Reden, der i princippet er en lille hængekøje, forer de med mos. De lever af insekter. Om vinteren spiser de granlus, der er frosset fast med snablen nede i grannålene. Granlusen kan overleve, fordi den populært sagt har frostvæske i kroppen.

Udover størrelsen kan du kende fuglekongen på sin kongekrone. En gul stribe på issen, der er flankeret af sort. Hannen har en orange stribe midt i den gule stribe.

Om vinteren kan du opleve fuglekongen i såkaldte fuglekongetog. De små fugle rotter sig sammen i små flokke som en flok gadedrenge – af og til sammen med bl.a. mejser – for bedre at klare sig mod fjender.

Skovduen er også flyttet ind i den nye skov. Derimod er det stadig husskaden, du ser i skoven. Det varer endnu nogle år, før skovskaden viser sig. Og man skal vente mange år endnu, før spætter og ravne vil være at finde i Grønlien.

Masser af insekter

Insekter er der derimod rigeligt af til glæde for de mange fugle. Af sommerfugle kan du bl.a. møde admiral, alm. blåfugl, engrandøje og græsrandøje samt lille ildfugl.


Planter

Der blev sat mange tusinde træer, da plantemaskinerne gik i gang i 1999 og 2000. Først og fremmest løvtræer som bøg, eg og ask, lind, kirsebær og kastanie men også douglasgran, rødgran og lærk.

Træerne står tæt i lige rækker. Det er simpelthen, fordi det er billigst at plante på den måde, og det gør det muligt at maskinluge mellem rækkerne, så træerne kan vokse op uden at blive kvalt at markens ukrudt i deres første leveår. Der bliver nemlig hverken gødet eller sprøjtet i Grønlien Skov.

Men med tiden vil der blive tyndet ud blandt træerne, og så vil beplantningen se meget mere naturlig ud. Nogle steder, hvor jorden ikke er så frodig, klarer naturen selv udtyndingen. Her vil du kunne se det, der kaldes ”krukker”. Det er træer, der ikke vokser lige op men tidligt forgrener sig, fordi de har fået ekstra plads, når sidemanden er gået ud.

De tætte skovbryn

Du vil også finde masser af skovbryn – både i kanten af skoven – og inde i skoven – fyldt med bær- og nøddebuske. Det kan være mirabel, slåen, hyld, tjørn m.m. Det er til glæde for fuglene, der dermed ikke bare får ly og læ men også et gigantisk spisekammer. Og for skovens gæster er der masser af bær.

Markens planter

Mens skovens dyr meget hurtigt får øje på en ny skov og slår sig ned i den, tager det længere tid for skovens planter. Og udover de mange træer og buske, der er plantet i Grønlien er det for en stor del markens planter, du vil finde i skovbunden.

Her er ingen anemoner men i stedet græsser, nellikerod, valmuer, brændenælder, tidsler og mælkebøtter. Hist og her dukker en lille bregne op som et forvarsel om skovens planter.

På engen i den nordlige del af skoven græsser køer, og det er håbet, at orkideer ligesom andre af overdrevets planter med tiden vil finde vej til den lidt magre jord.

Ammetræer

I det hele taget er det ikke helt enkelt at få træer til at vokse op på bar mark. Især bøgetræer kan have lidt svært ved det. Så planter man ”ammetræer”, der skal sørge for, at bøgetræerne vokser i vejret uden at blive til ”krukker”. Ammetræerne kan fx være kirsebær og lærk, der vokser hurtigt og dermed tvinger bøgetræerne til at følge med op i lyset.

Udover de mere almindelige træer kan man også finde ægte kastanie i Grønlien. De er plantet i det nordøstlige hjørne af skoven. Ægte kastranie eller spisekastanie sætter kastanier i gode varme somrer, og det er håbet, at der i fremtiden skal være spisekastanier at hente for skovens gæster.


 

Mere om Grønlien Skov:

Kort med seværdigheder  Aktiviteter  Året rundt  Historie  Praktisk