Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Dyr og planter i Hannenov og Ovstrupskovene

Dyr

Danmarks næststørste hjort og en sjælden mus er nogle af de dyr, du kan møde i Hannenov Skov. Ved vådområderne langs Tingsted Å yngler tranen. I Borremosen lever en guldsmed, der er så sjælden, at naturen i mosen nyder særlig beskyttelse efter Natura 2000-reglerne.

Lækat. Foto: Colourbox

Skovene er rige på pattedyr. Her lever ræv, hare, grævling, husmår, lækat, brud, egern, pindsvin, flagermus og spidsmus.

Dådyrene ses året rundt

I Hannenov og Ovstrupskovene kan du møde dådyr. Danmarks næststørste hjort er nem at kende på det skovlformede gevir og de lodrette sorte striber på spejlet, som danner tallet ”111”. Dådyret uddøde i Danmark i forhistorisk tid, men blev genudsat i vikingetid/tidlig middelalder. I dag er mange vildtlevende dådyr undsluppet fra hjortefarme.

Dådyr foretrækker de åbne områder i skoven. Du kan også møde dem på markerne op mod skoven dog mest om natten. Dådyrene kan opleves året rundt, men er særdeles sky.

Sjælden mus holder til i skovbrynene

Brandmusen lever kun få steder i Danmark, bl.a. i skovene på Falster. Musen holder til i skovbryn og på marker og er let at kende på den sorte rygstribe i den røde pels. Brandmusen klatrer dårligt og ses næsten altid på jorden. Den graver gangsystemer i jorden, hvor den har sin rede og depoter med føde.

Charolaiskvæg plejer engdragene ved Festpladsen

Engdragene omkring Festpladsen og Fjællebrovej afgræsses af charolaiskvæg. Den cremefarvede kvægrace er meget gammel og stammer fra Frankrig. De første eksemplarer kom til Danmark i 1959. Siden er charolaiskvæget blevet en af de mest udbredte kødkvægracer herhjemme.

Læs mere om kvægracen på www.dansk-charolais.dk

Springfrøen går på land om sommeren

Flere arter af padder og krybdyr holder til i og omkring Hannenov og Ovstrupskovene. Den sjældne springfrø er en af dem. Den op til 7 cm lange frø med de kraftige bagben kan klare et længdespring på op til to meter, hvis den bliver forskrækket. Frøen har en alsidig smag med bl.a. insekter, edderkopper, græshopper og regnorme på menuen. Som andre frøer yngler springfrøen i vandhuller. Men uden for yngletiden kan man støde på den i skove og skovbryn, på græsmarker og i haver.

Havørnen flyver over skovene

Ofte kan du se havørne flyve over skovene. Havørnen er levet hyppig på Lolland- Falster inden for de seneste 10-15 år. Der er nu flere ynglende ørnepar på Falster. Rød glente ses også hyppigt.

Læs mere om havørnen på Lolland-Falster

Borremosen er habitatområde for stor kærguldsmed

Stor kærguldsmed er en af Danmarks tre fredede arter af guldsmede. Den blev fundet ynglende i Borremosen i 2003 og er årsagen til, at mosen er udpeget som habitatområde og beskyttet efter Natura 2000-reglerne. Den sjældne guldsmed holder til ved solbeskinnede skovsøer med krat og siv i nærheden. Hannen kan kendes på den citrongule tegning på bagkroppen. Guldsmede jager ved hjælp af deres fremragende syn. Byttet består oftest af mindre insekter. Chancen for at se stor kærguldsmed er størst i slutningen af juni og starten af juli.

Læs mere om den store kærguldsmed i Naturstyrelsens artsleksikon


Planter

Træerne i Hannenov og Ovstrupskovene er især bøg. Men også eg og nåletræer vokser her. I lysninger kan du støde på orkideerne skov-gøgelilje og tyndakset gøgeurt. I Borremosens søer vokser hvid nøkkerose. På gamle hyldetræer kan du næsten hele året finde svampen judasøre, som er meget brugt i det asiatiske køkken. Skoven er en fantastisk skov for svampejægere med utallige rørhatte, bl.a. Karl Johan.

Borremosen. Foto: Peter Helles Eriksen

Bøg, eg og lyng har præget skoven fra begyndelsen

Hannenov og Ovstrupskovene har produceret tømmer i århundreder. Da staten købte skovene tilbage i 1791, bestod de til dels af gamle bøgetræer blandet med lidt eg. Dog var størstedelen af området ufremkommelig mose og vandmættede enge. På den magre, sandede jord voksede også masser af lyng, lige som på den jyske hede. Du kan stadig se partier med lyng flere steder. Lyngen går igen i stednavne som Lyngvejen og Listrup Lyng. Hannenov og Ovstrupskovene er fortsat produktionsskove. I dag er arealerne primært tilplantet med bøg og nåletræ. Det langsigtede mål er dog at få egeskov blandet med skovfyr på de næringsfattige arealer af Hannenovskoven. De øvrige områder vil på længere sigt være domineret af egeskov blandet med avnbøg og lind.

Vandstanden i Tingsted Å blev sænket af hensyn til skovdriften

Store områder af skoven ligger i meget lavt terræn. Før 1871 lå over halvdelen af Hannenov og Ovstrupskovene under vand det meste af året. Så meget vand tåler bøgen ikke. Derfor sænkede man i 1871-72 vandspejlet i Tingsted Å med 1 meter ved at grave afvandingsgrøfter. 80 år senere blev det sænket med yderligere 1 meter. I dag går udviklingen i retning af at genskabe vandets oprindelige forløb i området ved Tingsted Å.

Sparekasseegene er formet af skovens hjorte

De ældste egetræer i Hannenov Skov er op mod 300 år gamle. De er ældre end den nuværende skov. Nogle af de fritstående træer ligner sparekasseege. På de nederste grene er alle bladene bidt af i samme højde. Det er skovens rådyr og dådyr, som har været på spil. De gamle træer får lov at blive stående, til de falder af sig selv. Døde og døende træer er fine levesteder for fugle, insekter og svampe. Du kan også se større skovpartier med gamle egetræer. De ældste er fra 1860.

Orkidé springer ud i maj

Orkideen tyndakset gøgeurt blomstrer som den første af alle danske orkideer. De rødviolette blomster kommer frem allerede i begyndelsen af maj. Tyndakset gøgeurt vokser i løvskovens lysninger. En anden orkidé i skoven er skov-gøgelilje. Dens hvide blomster lyser op i skovbunden i juni og begyndelsen af juli. Om dagen har de ingen duft. Men om aftenen lokker de natsværmere til ved at udsende en lokkende, sød duft. Begge planter er som alle danske orkideer fredet.

Borremosen. Foto: Peter Helles Eriksen

Stængler fra nøkkeroser blev brugt til mel

På overfladen af søerne i Borremosen kan du i sommermånederne se hvide nøkkeroser. Blomsterne med en diameter på op til 20 cm er de største i den vilde danske natur. Planterne henter næring fra dyndet på bunden af søen gennem en jordstængel. Stænglerne indeholder både stivelse og protein. Tidligere har man malet de tørrede, knuste stængler til en slags mel, hvis man ikke kunne skaffe mad på anden vis. Hele planten er svagt giftig, så du skal ikke selv prøve.

Kødædende plante vokser i Borremosens søer

En anden iøjnefaldende vandplante i Borremosen er alm. blærerod. Den stikker sine lysende, æggegule blomster op over vandoverfladen fra juli til september. Planten er kødædende. På undersiden af bladene sidder små fangstblærer, som er lukket med et lille låg. Når smådyr som myggelarver og dafnier rører ved blæren, klapper låget op. Byttet suges ind og nedbrydes ved hjælp af enzymer. Alm. blærerod er ret sjælden i Danmark.

Judasøre er god i wokretter

Hannenov Skov er et fint sted at se efter svampe. Den bruskagtige judasøre vokser typisk på gamle hyldetræer, men kan også ses på andre gamle løvtræer. Svampen er spiselig. Den smager ikke af ret meget, men giver konsistens i f.eks. salater og wokretter. Svampen kendes i det kinesiske køkken som skyøresvamp. Judasøre opbevares i tørret tilstand og udblødes inden brug. Sensommer og efterår kan du finde masser af rørhatte, bl.a. er Karl Johan udbredt. En anden spiselig svamp i skoven er violet hekseringshat.


 

Mere om Hannenov og Ovstrupskovene:

Kort med seværdigheder  Aktiviteter  Året rundt  Historie  Praktisk