Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

1. Årtusindstenen

Årtusindskoven

I Årtusindskoven, der er plantet øst for 5. maj skoven i anledning af årtusindskiftet, finder man en kæmpe mindesten, der kan ses fra landevejen. Det er en norsk gnejs, en stribet bjergart, som dannes i forbindelse med bjergkædefoldninger. Stenen er hentet fra en nærliggende grusgrav og vejer op mod 20 tons. De mange mørkerøde pletter og knopper på stenen er halvædelstenen granat.

Læs mere om gnejs

2. Gravhøj ved Keldalvej

Ikke udgravet gravhøj, der stammer fra den sene bondestenalder eller mere sandsynligt bronzealderen. Højen er markeret med en mærkesten med årstallet 1937.

3. Gravhøjene ved ”Hærvejen”

To gravhøje, der stammer fra den sene bondestenalder eller mere sandsynligt bronzealderen. Er ikke udgravet. Gravhøjene i området ligger generelt i klynger eller på linjer, som må formodes at orientere sig omkring datidens færdselsårer, blandt andet de såkaldte hærveje og adelveje. Det gør sig også gældende for disse to som ligger ud mod hulvejen ”Hærvejen.” Højene er små udyrkede oaser med et varieret plante- og dyreliv.

4. Hærvejen

Myretue

I grænsen mellem de to plantager ligger en hulvej kaldet ”Hærvejen.”Hærvejen er det moderne navn for det gamle vejforløb på langs af Jylland, som blandt andet blev brugt til at transportere soldater op gennem Jylland. Hærvejen er også kendt som Oksevejen og Studevejen, hvilket hentyder til den handel, der foregik mellem Jylland og landene mod syd. Danskerne byttede kød med eksotiske varer sydfra, og man ventede med at slagte dyrene, til de nåede frem til bestemmelsesstedet

Læs mere om Hærvejen

5. Indlandsklitterne

I Søttrup plantage finder man området ”Indlandsklitterne.” Her kan man tydeligt se, hvordan sandet er blæst sammen i markante klitformationer. Begge plantager er som næsten alle andre skove i området plantet for at bekæmpe den udbredte sandflugt. Sandflugten havde i mange år lagt store områder øde og var et resultat af en langvarig landbrugsmæssig udpining af hedeområderne.

6. 5. Maj Skoven

5. Maj skoven

I den nordlige del af Jenle Plantage finder man 5. Maj Skoven, der er en ung løvtræskov, hvor der kun er brugt arter af gammel dansk oprindelse, som symboliserer de danske farver. I selve skoven er der plantet rød- og hvidtjørn, eg, bøg og ask iblandet lind, fuglekirsebær og rødel, mens skovbrynet er bygget op med hæg, hunderose, æblerose, slåen og vild æble.

7. Forundringsbænke

Der er i Jenle Plantage opstillet tre forundringsbænke, hvor man sidde og opleve en naturforestilling både dag og nat. På bænkene er der opsat informationer om naturens forunderligheder.


Mere om Jenle-Søttrup Plantage:

 Aktiviteter Dyr og planter Året rundt Historie Praktisk