Forår
Mange dyr og planter vågner op af vinterdvalen. Fra syd kommer trækfugle som sortmejse, gransanger og musvåge. Fuglesangen begynder for at alvor at gøre sit indtog i skoven.
Hannerne synger for at tiltrække en mage, opretholde deres territorium og jage andre hanner bort.
Den store flagspætte skal nok sørge for også at blive hørt. Den trommer på døde grene for at markere sit territorium. Flagspætten er specielt udrustet til at hakke med sit store og mejselformede næb, der slides, når den hakker efter føde i træerne. Spættens hoved er særlig ”affjedret,” så den ikke får hovedpine.
I løvskoven blomstrer forårsbebuderen, de hvide anemoner, i skovbunden og suger mange af de næringsstoffer, der er blevet frigjort i vinterens løb. Når først løvtræerne springer ud, visner anemonerne, og jordstænglerne opbevarer næringen til næste år. Kort tid efter springer bøgen ud, fulgt af eg, ahorn og ask.
Oppe i træerne føder egernet sine unger i sin kuglerunde rede. Egernets reder har som regel flere udgange, så der er en nødudgang, hvis for eksempel en mår finder på at lægge vejen forbi.
Råbukken har fået en ny opsats (gevir) og gnider det bløde hudlag kaldet basten op ad træer og buske for at få det af. Efterfølgende spiser bukken basten og får på den måde noget ekstra næring. Samtidig med fejningen afmærker bukken sit revir, skraber i jorden og afsætter duftmærker.