Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Seværdigheder i Rude Skov

Stejle skrænter, dybe søer, et dambrug fra 1600-tallet og Nordsjællands højeste punkt – det hele kan opleves i Rude Skov, hvor store naturkræfter og mennesker i fællesskab har formet landskabet.

1. Femsølyng

Femsølyng. Foto: Tobias Markussen

Femsølyng, et åbent område med småsøer i skovens nordlige ende, har fået sin nuværende form takket være mennesker og husdyr. Ved istidens afslutning lå her en stor, isdæmmet sø, som efterhånden blev fyldt op med planterester, og med tiden blev stedet til en lyngklædt højmose. De mange småsøer og vandhuller, 25 i alt, stammer fra tørvegravning, som foregik helt frem til 2. Verdenskrig. 

I dag er Femsølyng fredet, og flere sjældne arter af dyr og planter, bl.a. guldsmede og orkideer, har fundet et fristed her. 

Naturstyrelsen har siden 1990 udført naturpleje på området, som blev indhegnet og udlagt som kohave i 2005. Heste, køer og kalve varetager naturplejen ved at græsse på arealerne. 

2. Maglebjerg

Maglebjerg. Foto: Tobias Markussen

Med sine 91 m over havet er Maglebjerg det højeste punkt i Nordsjælland. Skoven her har status af naturskov, og de ca. 250 år gamle bøgetræer får lov at blive liggende, når de falder. 

Læs mere om Naturnær skovdrift

I 1700-tallet var Maglebjerg et yndet mål for kongen og hans familie, når de opholdt sig på Hirschholm Slot. En vej blev anlagt, så de kongelige kunne køre helt til toppen i hestevogn. Senere har der været holdt grundlovsmøder på Maglebjerg. 

3. Højbjerg

Udsigt over Øresund fra Højbjerg. Foto: Tobias Markussen

Fra toppen af Højbjerg (82 m over havet) kan man se ud over Øresund – i klart vejr også til Hven. På vejen op til Højberg går man gennem de sidste rester af den løvskov, som den tyske skovekspert Johann von Langen fik plantet i 1760’erne.

Træerne er ved at være udlevet, og mange af dem er døde eller døende. Skoven her drives med plukhugst, hvor man fjerner udvalgte træer. 

4. Fiskeslugten

Grøft i urørt skov. Foto:Tobias Markussen

I mere end 100 år blev der opdrættet fisk i Rude Skovs mange søer og damme. Christian IV var den første til at se mulighederne, og biskop Hans Svane på Ebberødgård satte for alvor dambruget i system. Ferskvandsfisk som karper, karusser og brasen var eftertragtede blandt de rige, og fiskeopdrættet var en god forretning. Det tog fem år at frembringe en spisemoden fisk, og undervejs blev fiskene flyttet mellem flere damme – legedam, yngledam, strækkedam, sættedam og spisedam. Dammene var forbundet med dybe grøfter. Når fiskene skulle flyttes fra én dam til en anden, lukkede man vandet ud, mens fiskene blev liggende på bunden og var lette at samle op. Dambruget blev ledet af en fiskemester, som havde sit hus inde i skoven mellem Skovrød Sø og Ebberøddam. Den dybe slugt mellem de to søer er håndgravet, så vandet kunne lukkes ud af Ebberøddam. 

5. Løjesø

Løjesø. Foto: Tobias Markussen

Søen har fået navn efter den lille fisk løje, men man kan fange langt større fisk her. Den hidtil største var en karpe på 19,8 kilo. Både Løjesø og Agersø er opstået i såkaldte dødishuller, som blev tilbage, da isen var smeltet. 

6. Agersø

Agersø. Foto: Tobias Markussen

Agersø var Frederik VII’s foretrukne fiskeplads i Rude Skov. De store, flade sten ved søens østlige bred blev efter sigende lagt, så kongen havde noget at sidde på, mens han ventede på bid. 

7. Blegmandsmosen

Blegmandsmosen. Foto: Tobias Markussen

For 3-400 år siden var Rude Skov rammen om fremstilling af en række varer til hverdagsbrug, bl.a. lærred. Før det kunne sælges, skulle det bleges og tørres, og det foregik i Blegmandsmosen under ledelse af en blegemester.

Mosen blev i 1999 genskabt af Naturstyrelsen ved at fælde granerne og lukke grøfterne. Den naturlige mosevegetation vil med tiden vende tilbage.

8. Høsterkøb Kirkegård

Høsterkøb Kirkegård. Foto: Tobias Markussen

Umiddelbart nord for Rude Skov ligger landsbyen Høsterkøb. Kirkegården ved Høsterkøb Kirke er unik. Det er en skovkirkegård – en af meget få i Danmark. Gravstenene ligger enkeltvis mellem træerne, og der er ikke hegn om gravstederne. For at bevare skovpræget gælder særlige regler for, hvilke planter der må anvendes på kirkegården. Skovkirkegården blev indviet i 1933. 

9. Kapellet og kirkegården

Kapellet og kirkegården. Foto: Tobias Markussen

I skoven kan man fortsat se levn fra Ebberødgårds tid som institution. Nær alleen, der fører ind til Ebberød, ligger det lille kapel med kirkegården, hvor mange af beboerne blev begravet. Også bygningerne, der husede Ebberødgårds eget vandværk, findes stadig ved Ebberøddam.

10. Det gamle vejrobservatorium, naturskolen og skovlegepladsen

Det gamle vejrobservatorium. Foto: Tobias Markussen

Observatoriet i Rude Skov åbnede i 1906, og i mere end 60 år blev der foretaget magnetiske observationer herfra. På observatoriet arbejdede man med at aflæse målinger og senere også vejrbilleder fra de første satellitter, der blev sendt i kredsløb i 1960erne. Danmarks Meteorologiske Institut drev observatoriet indtil 1992, da bygningerne blev overdraget til naturskoleformål. I de renoverede træbarakker, hvoraf de ældste er over 100 år gamle, har skovdistriktet i samarbejde med bl.a. DMI indrettet en plancheudstilling om observatorietiden.

Naturskolen i Rude Skov blev indrettet i 1993 i den bygning, hvor opsynsmanden ved vejrobservatoriet før boede. Skolen drives i et samarbejde mellem Rudersdal Kommune og Naturstyrelsen. 
Skovlegepladsen ved Naturskolen er åben for alle. 

Læs mere om naturskolen på rudeskovnaturskole.dk 

11. Paradisegen

Paradisegen ved skovløberhuset. Foto: Tobias Markussen

I haven ved Skovløberboligen ud til Rudersdalvej står et meget gammelt egetræ - Paradisegen. Ingen kan sige, præcist hvor gammelt træet er, men sikkert er det, at det har stået der mellem 450 og 750 år.

Da Paradisegen står på privat grund er det kun muligt at betragte det på afstand - med mindre andet er aftalt på forhånd. 

Læs mere om planter i Rude Skov