Geologi
Hele to tunger af is har formet den dramatiske geografi, som præger Rude Skov. Først standsede en mægtig gletsjer op på sin vej fra Midtsverige til Midtjylland og efterlod et bakket terræn, en såkaldt randmoræne. Et par tusind år senere skød en ny istunge frem, denne gang fra øst og sydøst. Den efterlod store klumper af smeltende is, kaldet dødis. Da isen omsider var væk, havde den efterladt store huller i landskabet. De største af søerne i Rude Skov – Løjesø, Agersø, Skovrøddam og Ebberøddam – er opstået i sådanne dødishuller.
Græsningsareal for kvæg og svin
Der har boet mennesker i Nordsjælland i mindst 10.000 år. Rude Skov rummer flere gravhøje, og man har fundet spor af en landsby fra ca. 700 f. Kr. De højereliggende områder i skoven har i perioder været opdyrket. Indtil der blev sat hegn om Rude Skov i 1790, var det almindeligt, at bønderne lod deres dyr gå løse i skoven. Landsbyerne omkring skoven havde græsningsret til bestemte områder, som var afgrænset med gærder.
Skoven hegnes ind
I sidste halvdel af 1700-tallet var Rude Skov i en så ringe forfatning på grund af de løsgående kreaturer, at kongen, som ejede skoven, i 1763 sendte bud efter den berømte tyske forstmand Johann von Langen for at få rettet op på ulykkerne.
Johann von Langen (1699 – 1776) har haft stor betydning for dansk skovbrug. Det var ham, der indførte træarter som rødgran, ædelgran, lærk, skovfyr og ær (ahorn) i Danmark og satte skovdriften i system. Før hans tid kendte man ikke til rationel skovdrift, men plantede og fældede på må og få. Rude Skov var en af de første skove, von Langen tog fat på, og på Højbjerg vokser endnu bøg og eg, som blev plantet i hans tid.
Læs mere om Johann von Langen på wikipedia.org
På vej op ad Højbjerg kommer man igennem de sidste rester af von Langens beplantning, en blandingsskov af bøg og eg. Træerne er nu ca. 230 år gamle og ved at være udtjente.
Kongevejene anlægges
Rude Skov blev kongens ejendom allerede i 1391, og skiftende regenter har sat deres præg på området. Frederik d. 2. blev konge i 1559, og få år efter byggede han et slot på øen i søen, hvor Hørsholm Kirke ligger i dag. Kongen var en ivrig jæger, og for at kunne komme hurtigt frem fik han fra 1587 anlagt kongeveje fra København til slottene i Hørsholm og Hillerød.
De oprindelige kongeveje tilhørte kongen, og de var reserveret til ham og hans følge. Kun ved særlige lejligheder blev de åbnet for udvalgte standspersoner, f.eks. ved bryllupper eller begravelser. Den øvrige befolkning måtte tage til takke med alfarvejene, som sneglede sig fra sted til sted. Møllevej var engang sådan en alfarvej. Hvor alfarvejen krydsede kongevejen, var der bomme, så man ikke kunne køre ind på kongens vej.
I 1771 blev de oprindelige kongeveje afløst af de kongeveje, vi kender i dag. Vildtfogedvej er en del af Frederik d. 2.’s kongevej. Herefter overgik Rude Skov fra kongens til statens eje. I dag drives og administreres skoven af Naturstyrelsen.
Monumentale visioner
Den berømte arkitekt Laurids de Thurah, som bl.a. har tegnet Eremitageslottet i Dyrehaven, tegnede også Hirschholm Slot til Christian d. 6. I den forbindelse bad kongen ham komme med forslag til, hvordan man kunne skabe frit udsyn ad Kongevejen og hele vejen til slottet i Hørsholm. I sandhed noget af et projekt, når man tager niveauforskellene i betragtning. Det blev da heller ikke til noget. Hirschholm Slot blev revet ned i 1810.
Biskoppen og fiskene
I mere end 100 år blev der opdrættet fisk i Rude Skov, men produktionen blev for alvor sat i system af biskop Hans Svane på Ebberødgård. Han regulerede dambrugene og anlagde kanaler med kobberrender, så man kunne lede vandet væk, når fiskene skulle flyttes. Efterspørgslen på ferskvandsfisk som karper og karusser var stor blandt velhavende folk, og fiskeopdrættet var en indbringende forretning.
Ebberød og Ebberødgård
Landsbyen Ebberød voksede op omkring Ebberødgård, hvis jorde dengang omfattede store dele af den nuværende Rude Skov. Senere blev der på stedet indrettet ”arbejds- og plejehjem for åndssvage”, som man kaldte det i 1890. I dag er de gamle institutionsbygninger forvandlet til eftertragtede ejerboliger.
Læs mere om Ebberød og Ebberødgård her
Rumforskning i Rude Skov
DMI forlod observatoriet i 1992, og bygningerne huser nu naturskole.
Om navnet Rude Skov
Navnet Rude er i familie med ordet "rydning". Det fortæller, at mennesker ryddede skoven for at skaffe plads til landsbyer. Bynavne med endelsen "-rød" er opstået på samme måde.
Tidslinje
15.000-12.000 f.v.t.:
Ismasser former skrænter og dale, og smeltende isklumper efterlader store huller i landskabet.
Ca. 10.000 f.v.t.:
De første mennesker bosætter sig i Nordsjælland.
700 f.v.t:
Landsbysamfund i Rude Skov.
1391:
Ebberødgård og Rude Skov kommer i kronens eje.
1587:
Frederik d. 2. anlægger de første kongeveje fra København til Hillerød og Hørsholm.
Ca. 1600:
Christian d. 4. tager initiativ til fiskeopdræt i Rude Skov.
1661:
Biskop Hans Svane får Ebberødgård som gave af Frederik d. 3. og sætter dambruget i system.
1763:
Johann von Langen går i gang med at genplante Rude Skov.
Efter 1771:
Rude Skov bliver statsdomæne.
1790:
Skoven indhegnes.
1892:
Ebberødgård åbner som "arbejds- og plejehjem for åndsvage".
1907:
DMI flytter sine målinger af jordens magnetfelt til et nyt observatorium i Rude Skov.
1980:
Ebberødgård opløses og ændrer navn til Svaneparken. Ebberød forvandles gradvist fra institutionsby til attraktivt boligområde.