Dyr
Rude Skov med de mange søer tiltrækker et væld af fugle. Grågæs og flere slags ænder holder til søerne, og i trækronerne spejder rovfugle som musvåge, duehøg og spurvehøg efter bytte.
I vandhullerne i Rude Skov lever frøer, og mange af dammene er også hjem for den lille vandsalamander. Blegmandsmosen er så populær blandt mange arter af guldsmede, at den af samme grund er udpeget som særligt naturbeskyttelsesområde i henhold til EU's Natura 2000-direktiv.
Skovens mange søer og damme tiltrækker en stor bestand af vandfugle. Gråand, hvinand og lappedykker er faste beboere, og i ynglesæsonen er her også grågæs. Om sommeren slår den lysende blå isfugl sig ned i brinker nær vandet, hvor den dykker efter fisk. Også svaleklire findes her.
Rig på rådyr
Skoven er rig på rådyr, men chancen for at se dem er størst, når der kun er få gæster i skoven. Du kan også møde dem på åbne arealer, der grænser op til skoven. Rovdyr som grævling, ræv og mink nyder godt af skovens store spisekammer, og det samme gør den sjældne skovmår.
Rovfugle på udkig
Blandt rovfuglene ser man oftest musvåge, duehøg og spurvehøg, som gerne holder udkig fra toppen af et grantræ. Er du heldig, kan du også møde rød glente og fiskeørn, som kan finde på at kigge forbi.
I træerne lever den store sortspætte med den røde kalot og den spraglede flagspætte. Rødrygget tornskade er endnu en art, som yngler i Rude Skov.
Tjuren i Stubbedam
Tjuren – en stor hønsefugl, der lever i skove – er kun set én gang i Danmark, i december 1874. Stedet var Stubbedam i Rude Skov, og fuglen blev observeret af flere personer over flere dage. Denne ene iagttagelse er årsag til, at tjuren regnes som en dansk fugl, selv om den næppe har været almindelig her siden slutningen af jernalderen, da skovrydningen for alvor tog fat. Tjuren findes i dag bl.a. i Sverige, Norge, Finland og Rusland.
Læs om Dansk Ornitologisk Forening på dof.dk
Er du fugleinteresseret, kan du se, hvilke observationer, der er gjort i området, på dofbasen.dk Du kan også indtaste dine egne observationer og se statistikker over alle observationer af de forskellige fuglearter.
Planter
Gå blandt 250 år gamle bøgetræer, som er døende og derfor trækker masser af svampe, insekter og fugle til. Og se en ægte kastanje, et af de sidste overlevende træer, der blev plantet som forsøg i 1760-erne.
Et iskoldt paradis
Ved sydspidsen af Rude Skov ligger Paradis-kvarteret, som umiddelbart synes at leve godt op til sit navn. Men engang blev skoven her betragtet som alt andet end paradisisk. Området har sit eget mikroklima og er koldere end omgivelserne. Det giver dårlige betingelser for rationel skovdrift.
Historien fortæller, at en ung mand for ca. 140 år siden fik lovning på en stilling som skovfoged, hvis han kunne få skoven til at gro i Paradis. Det vides ikke, om løftet blev indfriet.
I haven til skovløberhuset vokser Paradisegen, som er mindst 450 år gammel.
Urørt skov
Rude Skov blev i 2018 udlagt som urørt skov. Rude Skov har en stor andel af gamle træer og bevoksninger, fordi forvaltningen i mange årtier har lagt vægt på skovens bynære beliggenhed og rekreative brug. Der er stor variation i træarter og blandinger fra sted til sted i skoven, men store områder omkring Maglebjerg domineres af ældre bøgeskov. Løvskoven består udover bøg også af bl.a. eg, el, birk, røn, kirsebær, avnbøg, navr, ask og ær (ahorn).
Omkring 15% af skoven er nåletræ – primært rødgran med douglasgran, lærk og skovfyr. I løbet af de kommende år vil b.la. douglasgran og ær blive udfaset, og erstattet af hjemmehørende træarter, så biodiversiteten i skoven får bedre vilkår. De sidste tilplantede moser vil også blive ryddet og oversvømmet på ny, ligesom en del af den naturlige hydrologi inde i bevoksningerne genskabes ved at tilkaste udvalgte grøfter.
Rude skov er også udpeget som habitatområde nr. 267 i Natura 2000 områderne. Området er specielt udpeget for at beskytte de betydelige forekomster af naturtyperne bøg på mor og nedbrudt højmose.
Blomster
Bunden af Rude Skov er om foråret dækket med hvid anemone og skovmærke. Når træernes blade dækker for lyset, er det på de lysåbne steder og ved søer og damme, man skal kigge efter planter.
Flere sjældenheder findes i skoven. Orkideen nikkende hullæbe trives i områder med naturskov, og den rosa skov-fladbælg – skovens egen ærteblomst - blomstrer i juli og august i åbent terræn. Også den meterhøje padderok skavgræs, den lyseblå, margeritlignende kæmpe-turt og den hvide aks-rapunsel findes her.
På Femsølyng vokser orkideer som den hvide skovgøgelilje, der blomstrer i juni. Om dagen har den ingen duft, men i aftentimerne udsender den en stærk og sød duft for at tiltrække sværmere, der sørger for dens bestøvning. Hvid gøgelilje er – som alle danske orkideer – totalfredet.
Også den flotte, orangefarvede pomerans høgeurt og den rosa eller rosahvide moskus-katost findes på Femsølyng.
Træerne i Rude Skov
250 år gammel bøg og eg
Urørt skov finder du bl.a. ved Femsølyng i den nordlige ende af skoven. Omkring Maglebjerg og på skrænterne af Højbjerg kan du opleve de ca. 250 år gamle bøge- og egetræer, som den tyske skovekspert Johann von Langen lod plante i 1760’erne. Træerne har nu nået en alder, hvor de er ved at give op. De døde og døende træer, bevokset med store fyrsvampe, giver nyt liv til mange insekter og fugle.
På Kastanievej kan du se det træ, som har givet vejen navn. En ca. 250 år gammel, ægte kastanje er den sidste overlevende fra den forsøgsplantage, som blev sat her på von Langens tid. Træet har tvedelt stamme og furet bark, og kommer du om efteråret, kan du samle dets frugter, som er spiselige. Diget, som gennemskæres af vejen nær træet, har engang beskyttet de nyplantede træer i plantagen.
Bær og svampe
I sensommeren kan du plukke skovhindbær i lysningerne og finde kantareller. Svampen vokser kun i sur bund, især under bøg, eg og gran. Rude Skov kan også levere andre gode spisesvampe som forskellige arter af rørhatte og tragtkantarel.