Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Historie - Skagen Klitplantage

Skagen Klitplantage. Foto: Lars Gundersen

Seneste istid - 12.000 år siden

Da isen smeltede i slutningen af den seneste istid for ca. 12.000 år siden, steg vandstanden så meget, at Nordjylland blev dækket af et ishav, der siden fik navnet Yoldiahavet.

Mellem istid og stenalder

Vandene steg og faldt og ditto gjorde landet, derfor var der i tiden mellem istid og stenalder perioder, hvor Jylland var landfast med Skåne.

4.500 f.v.t.

l yngre stenalder steg havet atter, og for ca. 6.500 år siden, hvor Nordjylland lå 5 -15 m lavere end i dag, blev store af Vendsyssel atter dækket af hav. Havet kaldte vi senere Litorinahavet eller Stenalderhavet, og havets og vindens evindelige arbejde har formet det Nordjylland, som vi kender i dag.

6.000 f.v.t. - frem til nu

Frem til denne tid nåede Jylland ikke længere nord på end til Hirtshals i vest og Frederikshavn i øst. Men nu ændrede landskabet sig, da landhævninger og vindens og havets transport af materialer op langs den jyske vestkyst dannede en kæmpe krum odde, Skagen Odde. Odden bestod af strandvolde, og det var oven på disse vældige strandvolde, at klitlandskabet udviklede sig. Skagen Odde er verdens største oddedannelse og er stadig et dynamisk og komplekst landskab, som hele tiden vokser, nedbrydes – og forsegles. Helt ude ved Grenen vokser Odden som en kombination af landhævning og aflejring af alt det materiale, der kommer fra havet. Når kysterne bliver ødelagt af vind og vejr ét sted, bliver de tilført materiale et andet sted.

Oldtiden - ca. 5.000 f.v.t. - 1.000

Flyvesandet ligger som en blød dyne over hele Odden. Men under sandet vidner utallige oldtidsfund om, at mennesker både i jæger- og bondestenalder, i bronze- og jernalder og i vikingetiden boede her. Konkret har man ved Spirbakke Mile ud mod Skagerrak fundet spor fra bopladser fra ældre jernalder.

1200-1660

Udgravninger i Skagen by fortæller, at under flyvesandet er der rester af bebyggelser fra middelalderen og renæssancen. Sct. Laurentii Kirke, der siden er blevet kendt viden om som Den Tilsandede Kirke, er omtalt første gang i tekster fra 1387. Nøjagtigt hvornår den blev opført, ved man ikke.

Sandflugten begynder - 14-1500-tallet

De første beretninger om landsbyer og kirkesogne, der blev ladt øde på grund af sandflugt, dukker op i 14-1500-tallet. Skagen med sin tilsandede kirke blev siden et tilløbsstykke netop på grund af det. Men da sandflugten var på sit højeste var den ingen turistattraktion men dødelig alvor for mennesker og dyr, som måtte forlade hus og stald og afgrøder på markerne for at søge tilflugt fra det allestedsnærværende sand. Ved Skagen opstod det særlige fænomen med vandreklitter. Gennem århundrede har kæmpemæssige miler vandret fra Skagerrak til Kattegat. Bedst kendt er den nu fredede Råbjerg Mile. Først da man siden plantede arealerne til med skov, bremsede man til dels sandflugten.

1795

Man måtte opgive at bruge Sct. Laurentii Kirke til kirkelige handlinger på grund af de store sandmasser. Senere blev kirkeskibet revet ned, mens tårnet blev bevaret som sømærke.

1815

Byfogedskoven blev anlagt. Det var byfoged O. Chr. Lund, der tog beslutningerne, og Skagens eneste negerslave, Jan Leton fra Dansk Vestindien, der hjalp med træplantningen.

Læs historien om Lund og Leton

Skagensmalerne - 1885-1909

Maleren P.S. Krøyer og hans kone Marie boede til leje i en længe af Byfogedgården i Byfogedskoven fra 1895, til Krøyer døde i 1909. Skagensmalerne var på dette tidspunkt anerkendte kunstnere, og kolonien af malere samledes i Skagen for at bruge det helt særlige lys i deres værker. Siden har malerne været kendt internationalt, og værkerne udstilles over det meste af verden. På Skagens Museum kan du nyde en række af de smukkeste værker.

1888

Skagen Klitplantage, der ligger lige syd for Skagen, blev anlagt på et område fra hav til hav – og dermed på begge sider af landevejen mod Frederikshavn, som blev etableret nogenlunde samtidig med plantagen. Formålet med den første skovtilplantning var at sætte en varig stopper for sandflugten. Man plantede først og fremmest de krogede og lavstammede bjergfyr, som tålte mosten i den barske natur. De gamle træer står her stadig, men selvom de har haft mere end 100 år til at vokse sig stærke, er de sjældent højere end fire-fem meter. Dertil har vind og vejr og jord trods alt været for ringe.

1890

Skagensbanen blev indviet.

1900-tallet

De vanskelige livsvilkår for træerne i plantagen gjorde det svært at forestille sig, at Skagen Klitplantage ville kunne bidrage med andre træprodukter end brænde og træflis. Derfor blev det naturværdier og friluftsliv, der fik højeste prioritet i Skagen Klitplantage.

2000-tallet

I dag benyttes plantagen af utallige gæster – både lokale og turister – der finder glæde i den smukke natur eller færdes ad anlagte ridestier, mountainbikeruter eller vandrestier af forskellig længde.

2013 - og fremtiden

De mange nåletræsbevoksninger i Skagen Klitplantage må fremover vige for dels mere åben natur dels for en større andel af løvtræarter i takt med, at Naturstyrelsen praktiserer mere naturnære driftsformer.

Læs mere om naturnær skovdrift