10. Byfogedskoven - Danmarks nordligste bøgeskov
Byfogedskoven ligger som en grøn oase i udkanten af Skagen i bydelen Vesterby. De cirka 10 ha skov har været kendt og brugt, siden byfoged O. Chr. Lund i 1802 overtog en ejendom, der lå netop her, hvor skoven ligger i dag. Byfogeden overtog ejendommen fra sin forgænger, der ligesom Lund var kongelig udnævnt embedsmand, der som sådan kunne være både borgmester, politimester og dommer. Byfoged Lund var desuden sandflugtskommissær.
Historien om Byfogedskoven
I begyndelen af 1800-tallet strandede mange skibe på Skagen Gren, og strandingerne betød ofte døden for skibenes mandskab. Undertiden overlevede heldige søfolk, og de blev passet på og fik omsorg i Skagen, inden de fik hyre på et andet skib.
En vinter strandede et amerikansk skib ud for Grenen. Kaptajnen overlevede og fik lov at bo hos byfoged Lund, der trængte til interessant selskab. Lund blev så grebet af kaptajnens fortællinger om livet i Sydstaterne, at kaptajnen fik lov at blive boende i Skagen hele vinteren. Lund og kaptajnen udviklede et nært venskab og var begge kede af det, da kaptajnen i foråret måtte rejse videre.
Da næste vinter kom, så fyrmesteren en dag inde fra land, at et skib gik lovlig tæt på kysten efter at have rundet Grenen. Han skyndte sig ned på stranden og fulgte nysgerrigt med, da skibets mandskab satte en chalup, en robåd, i søen og roede ind mod land. Den amerikanske kaptajn havde sendt en mand, den afro-amerikanske Jan Leton, med på chaluppen som en gave til byfoged Lund "med tak for gæstfriheden". Jan Leton var tidligere slave fra De Dansk Vestindiske Øer og blev nu byfoged Lunds tjener. Og da Lund i 1815 begyndte at plante sit areal i udkanten af Skagen til for at dæmpe generne fra sandflugten, deltog Leton i arbejdet. Han satte gran, fyr, ask, poppel, pil og el.
Om Leton skal have æren for, at skoven allerede i midten af 1800-tallet var i glimrende vækst, melder historien ikke noget om. Men skoven stod så flot, at både H.C. Andersen og St. St. Blicher undrede sig såre over den store frodighed midt i sandbjergene.
Mange år senere – i 1870 – blev østrigsk fyr og skovfyr også plantet i skoven, og de to arter udgør i dag de ældste træer i skoven. I 1880-erne blev der sat en større klynge af bøgetræer ved ejendommen Byfogedgården. Disse træer står stadig og er Danmarks nordligste bøgeskov.
Lige siden har den frodige Byfogedskoven været et tilflugtssted for byens børn, motionister og hundeluftere. Om foråret er her ekstra smukt, når bøgen springer ud, og anemoner blomstrer hvidt i skovbunden.
Skoven var gennem en årrække fra midt i 1900-tallet plaget af mangel på vand. Byen havde udviklet sig rundt om plantagen, og det var skyld i en sænkning af grundvandet, som udtørrede plantagen. Efter meget tørre somre i 1975 og 1976 indså man, at man måtte kunstvande for at bevare oasen i klitsandet. I 1979 begyndte man at vande og holdt ved helt frem til 2004, hvor det ikke længere var nødvendigt.