Oplevelser

Kort Digital Guide Web Skagen Klitplantage Sev Rdigheder

<div class="span6 plh-col1">
<div class="row">
<div class="module span6 ">
<div id="ContentPlaceHolderDefault_col1Grid_ctl01" class="thumbnail">
<div class="caption">
<p><a rel="noopener" href="/media/4hzenxnk/kort-digital-guide-web-skagen-klitplantage-sev_rdigheder.png" target="_blank" title="Hent kort over seværdigheder">Hent kort over seværdigheder</a></p>
<h2>1. Den Tilsandede Kirke</h2>
<p><img src="/media/w03bw0kr/larsgundersen_skagenklitplantage_dentilsandedekirke_003-1.jpg?rmode=max&amp;width=500" alt="" width="500" height="280.9734513274336"></p>
<p>Det er et specielt syn, der møder dig, når du går fra p-pladsen ved kiosken i Skagen Klitplantage den korte tur op imod Den Tilsandede Kirke. For pludselig – lige op af sandet – står kirketårnet kridhvidt og smukt under Skagens særlige lys. Man regner med, at kirken blev bygget i slutningen af 1300-tallet, og at den dengang var den største kirke i Vendsyssel.</p>
<p>Kirken, som også hedder Sct. Laurentii Kirke, er delvist dækket af sand, som siden sandflugtens begyndelse i det 16. århundrede er føget hen over den. I alle årene har stærke mænd fra menigheden forsøgt at befri kirken for sand og har gravet sig frem i dynerne forud for gudstjenesterne. Men i 1795 opgav man kampen mod sandet, og Christian 7. gav ordre til at nedlægge kirken. Kirkeskibet blev revet ned og tårnet nu brugt som sømærke.</p>
<p>I dag er tårnet fredet.</p>
<p>I 1995 foretog man en række undersøgelser i og rundt om kirken for at måle og placere kirkeskibet, sakristiet og kirkegården. Opmålingerne kan du se som røde pæle i terrænet.</p>
<p> </p>
</div>
</div>
</div>
</div>
<div class="row">
<div class="module span6 ">
<div id="ContentPlaceHolderDefault_col1Grid_ctl02" class="thumbnail">
<div class="caption">
<h2>2. Spirbakke Mile</h2>
<p>Milen ved Spirbakke er en ung sandmile, der ligger vest for landevejen mellem Skagen og Frederikshavn. Den er væsentlig mindre end den verdenskendte og fredede vandreklit, Råbjerg Mile (læs mere om Råbjerg Mile her), men den er ikke desto mindre meget interessant. For du kan her se, hvordan et vindbrud er første skridt til en vandremile. Et vindbrud er betegnelsen for det, der sker, når vinden får fat i sand, der ikke bliver holdt tilbage af vegetation. Vinden løfter sandet opad klittens vindside og lader det falde på klittens læside. Derved bevæger klitten sig, man siger, at den ’vandrer’.  Derved bliver arealet på klittens vindside lagt øde og viser sig som næsten nøgne stensletter.</p>
<p>Kysten ved Spirbakken er i øvrigt præget af en voldsom erosion, som gør, at klitterne ændrer udseende nærmest fra dag til dag. Engang lå en redningsstation ved Spirbakke. Indimellem finder besøgende stadig rester af bygningen både på stranden og i klitten.</p>
<p> </p>
</div>
</div>
</div>
</div>
<div class="row">
<div class="module span6 ">
<div id="ContentPlaceHolderDefault_col1Grid_ctl03" class="thumbnail">
<div class="caption">
<h2>3. Sandmilen</h2>
<p><img src="/media/szmcc05d/larsgundersen_skagenklitplantage_stokmilen_001.jpg?rmode=max&amp;width=500" alt="" width="500" height="280.9734513274336"></p>
<p>På den anden side af landevejen – helt ud mod Kattegat – kan du besøge Skagen Klitplantages anden mile, Sandmilen. Den har – modsat Spirbakke Mile – næsten afsluttet sin vandring hen over det smalle stykke land her på Skagens Odde. Når en klit vandrer, kan den have form som en hestesko, og klitten får navnet en parabelklit.  Midterpartiet bliver blæst frem i vindens retning, og siderne ’falder tilbage’ som parablens to ben. Hvis hverken terrænet eller vegetationen lægger sig i vejen for sandets vandring, vil milen ende i havet – som det er sket for Sandmilen.</p>
<p> </p>
</div>
</div>
</div>
</div>
<div class="row">
<div class="module span6 ">
<div id="ContentPlaceHolderDefault_col1Grid_ctl04" class="thumbnail">
<div class="caption">
<h2>4. Rødstens Klit</h2>
<p>Du kan få fantastiske udsyn, hvis du bevæger dig rundt i plantagens østlige del og finder fugletårnet ved Rødstens Klit. Her har du panoramaudsigt fra kyst til kyst over skoven til de nøgne klitter ved Vesterhavet og over heden til Sandmilen ved Kattegat. Vender du dig mod øst, kan du se ind til Skagen by.</p>
<p> </p>
</div>
</div>
</div>
</div>
<div class="row">
<div class="module span6 ">
<div id="ContentPlaceHolderDefault_col1Grid_ctl05" class="thumbnail">
<div class="caption">
<h2>5. Esbjørns Klit</h2>
<p><img src="/media/ncnnepox/larsgundersen_skagenklitplantage_esbj_rnsklit_001.jpg?rmode=max&amp;width=500" alt="" width="500" height="280.9734513274336"></p>
<p>Esbjørns Klit har fået sit navn efter overklitfoged og skovrider Hans Esbjørn, som holdt styr på Skagen Klitplantage og varetog naturens interesser i en lang årrække midt i 1900-tallet. Esbjørn var oprindeligt fra København men slog sine professionelle folder i Nordjylland. Han blev ansat som forstfuldmægtig ved statens forstlige forsøgsvæsen i 1942, kom til Klitdirektoratet i 1944 og blev i 1961 overklitfoged i Nordjylland. Esbjørn arbejdede gennem alle årene for fredning af arealerne i Skagen Klitplantage.</p>
<p> </p>
</div>
</div>
</div>
</div>
<div class="row">
<div class="module span6 ">
<div id="ContentPlaceHolderDefault_col1Grid_ctl06" class="thumbnail">
<div class="caption">
<h2>6. Mindesten rejst over kammerherre Thyge de Thygeson</h2>
<p>Ud på Gl. Landevej står en mindesten med navnet Thyge de Thygeson. Han var kammerherre og en naturens mand og fik i 1861 det nationale tilsyn med klitternes beplantning. Thygeson, der levede fra 1806 til 1905, gik til opgaven med iver og omhu og arbejdede langt op i sin høje alder, har dermed også æren for, at arealerne syd for Skagen blev afvandet og efterfølgende overvejende tilplantet med bjergfyr. Og dermed blev Skagen Klitplantage til den plantage, som vi kender i dag.</p>
<p> </p>
</div>
</div>
</div>
</div>
</div>
<div class="span6 plh-col2">
<div class="row">
<div class="module span6 ">
<div id="ContentPlaceHolderDefault_col2Grid_ctl01" class="thumbnail">
<div class="caption">
<h2>7. Skøjteløbersøen</h2>
<p>Skagen Klitplantages eneste sø i plantagen. Af nogle bliver søen blot kaldet et vandhul, men det rummer nu vand – og fisk – nok til fiskeri. Tidligere satte man karper ud i søen for at lade dem ’græsse’ vegetationen væk, men det gør man ikke længere.</p>
<p> </p>
</div>
</div>
</div>
</div>
<div class="row">
<div class="module span6 ">
<div id="ContentPlaceHolderDefault_col2Grid_ctl02" class="thumbnail">
<div class="caption">
<h2>8. Flagbakken</h2>
<p><img src="/media/rkfjwsal/larsgundersen_skagenklitplantage_flagbakken_001.jpg?rmode=max&amp;width=500" alt="" width="500" height="280.9734513274336"></p>
<p>Et af de bedste udsigtspunkter i plantagen er Flagbakken i den nordlige del af plantagen. Her har du en forrygende udsigt over hav og by. Forår og efterår er Flagbakken især velbesøgt, da de store fugletræk trækker fugleinteresserede til.</p>
<p> </p>
</div>
</div>
</div>
</div>
<div class="row">
<div class="module span6 ">
<div id="ContentPlaceHolderDefault_col2Grid_ctl03" class="thumbnail">
<div class="caption">
<h2>9. Tingmandsklit</h2>
<p>Klitten her er en parabelklit, der har form som en hestesko med midterpartiet skudt frem og siderne tilbage mod vindretningen. Tingmandsklit ligger imidlertid under skov, så du skal selv hjælpe lidt til med forestillingsevnen for at se parablen rigtigt for dig.</p>
<p><a data-id="75005" href="https://naturstyrelsen.dk/vildere-natur/lysaabne-arealer/klitter-og-sandflugt" title="Klitter og sandflugt" data-type="internal">Læs mere om klitter</a></p>
<p> </p>
</div>
</div>
</div>
</div>
<div class="row">
<div class="module span6 ">
<div id="ContentPlaceHolderDefault_col2Grid_ctl04" class="thumbnail">
<div class="caption">
<h2>10. Byfogedskoven - Danmarks nordligste bøgeskov</h2>
<p>Byfogedskoven ligger som en grøn oase i udkanten af Skagen i bydelen Vesterby. De cirka 10 ha skov har været kendt og brugt, siden byfoged O. Chr. Lund i 1802 overtog en ejendom, der lå netop her, hvor skoven ligger i dag. Byfogeden overtog ejendommen fra sin forgænger, der ligesom Lund var kongelig udnævnt embedsmand, der som sådan kunne være både borgmester, politimester og dommer. Byfoged Lund var desuden sandflugtskommissær. </p>
<p> <img src="/media/uw2m1syy/1-5.jpg?rmode=max&amp;width=500" alt="" width="500" height="333.33333333333337"></p>
<h3>Historien om Byfogedskoven</h3>
<p>I begyndelen af 1800-tallet strandede mange skibe på Skagen Gren, og strandingerne betød ofte døden for skibenes mandskab. Undertiden overlevede heldige søfolk, og de blev passet på og fik omsorg i Skagen, inden de fik hyre på et andet skib.</p>
<p>En vinter strandede et amerikansk skib ud for Grenen. Kaptajnen overlevede og fik lov at bo hos byfoged Lund, der trængte til interessant selskab. Lund blev så grebet af kaptajnens fortællinger om livet i Sydstaterne, at kaptajnen fik lov at blive boende i Skagen hele vinteren. Lund og kaptajnen udviklede et nært venskab og var begge kede af det, da kaptajnen i foråret måtte rejse videre.</p>
<p>Da næste vinter kom, så fyrmesteren en dag inde fra land, at et skib gik lovlig tæt på kysten efter at have rundet Grenen. Han skyndte sig ned på stranden og fulgte nysgerrigt med, da skibets mandskab satte en chalup, en robåd, i søen og roede ind mod land. Den amerikanske kaptajn havde sendt en mand, den afro-amerikanske Jan Leton, med på chaluppen som en gave til byfoged Lund "med tak for gæstfriheden". Jan Leton var tidligere slave fra De Dansk Vestindiske Øer og blev nu byfoged Lunds tjener. Og da Lund i 1815 begyndte at plante sit areal i udkanten af Skagen til for at dæmpe generne fra sandflugten, deltog Leton i arbejdet. Han satte gran, fyr, ask, poppel, pil og el.</p>
<p>Om Leton skal have æren for, at skoven allerede i midten af 1800-tallet var i glimrende vækst, melder historien ikke noget om. Men skoven stod så flot, at både H.C. Andersen og St. St. Blicher undrede sig såre over den store frodighed midt i sandbjergene.</p>
<p>Mange år senere – i 1870 – blev østrigsk fyr og skovfyr også plantet i skoven, og de to arter udgør i dag de ældste træer i skoven. I 1880-erne blev der sat en større klynge af bøgetræer ved ejendommen Byfogedgården. Disse træer står stadig og er Danmarks nordligste bøgeskov.</p>
<p>Lige siden har den frodige Byfogedskoven været et tilflugtssted for byens børn, motionister og hundeluftere. Om foråret er her ekstra smukt, når bøgen springer ud, og anemoner blomstrer hvidt i skovbunden.</p>
<p>Skoven var gennem en årrække fra midt i 1900-tallet plaget af mangel på vand. Byen havde udviklet sig rundt om plantagen, og det var skyld i en sænkning af grundvandet, som udtørrede plantagen. Efter meget tørre somre i 1975 og 1976 indså man, at man måtte kunstvande for at bevare oasen i klitsandet. I 1979 begyndte man at vande og holdt ved helt frem til 2004, hvor det ikke længere var nødvendigt.</p>
<p> </p>
</div>
</div>
</div>
</div>
<div class="row">
<div class="module span6 ">
<div id="ContentPlaceHolderDefault_col2Grid_ctl05" class="thumbnail">
<div class="caption">
<h2>11. Krøyers Hus</h2>
<p><img src="/media/i4bhdfhs/1-3-1.jpg?rmode=max&amp;width=500" alt="" width="500" height="333.33333333333337"></p>
<p>Allerede da byfoged Lund døde, overtog staten Byfogedskoven og Byfogedgården. Den nuværende skovriderbolig blev bygget i 1831 af arkitekt Georg Nielsen Holgren. Mens en lang nord-syd-gående længe helt tilbage fra Lunds tid stadig står.</p>
<p>I 1892 flyttede byfogeden ind i Skagen by og overlod Byfogedgården til sandflugtsadministrationen ved overplantør og overklitfoged Dahlerup. Dahlerup havde imidlertid ikke brug for så megen kontorplads, og derfor besluttede han at udleje en del af ejendommen – et gult bindingsværkshus - som sommerbolig. Arkitekten Ulrik Plesner blev hidkaldt og ombyggede huset, så maleren P.S. Krøyer og hans kone Marie kunne leje det. Det siden så berømmede par flyttede ind i huset i 1895 og boede der helt frem til Krøyers død i 1909. Siden har huset fået navnet Krøyers Hus.</p>
<p>Da kunstneren døde, blev det allerførste Skagens Museum indrettet i huset. Frem til 1940 var der løbende udstillinger i huset. Fra 1943-1995 var det udlejet til malerne Marie og Victor Haagen-Müller, som brugte det som sommerbolig. Ejendommen blev fredet i 1921.</p>
<p>I dag rummer Krøyers Hus Naturstyrelsens lokale enhed Vendsyssel.</p>
<p> </p>
</div>
</div>
</div>
</div>
<div class="row">
<div class="module span6 ">
<div id="ContentPlaceHolderDefault_col2Grid_ctl06" class="thumbnail">
<div class="caption">
<h2>12. Mindesmærke over byfoged O. Chr. Lund</h2>
<p>Inde i Byfogedskoven kan du finde et mindesmærke over byfoged Lund. Det er P.S. Krøyer, der har lavet udkast til stenens udseende.</p>
</div>
</div>
</div>
</div>
</div>

Search.Date

Search.Year

Search.Month

Search.Created

Search.Updated

Search.DocumentType

Search.Template

Search.Site

Search.Keys

Find et naturområde|Naturguider|Thy og Vendsyssel|Skagen Klitplantage|Oplevelser

Search.Folder

Search.Category

Vi har sendt dig en mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding.

Tak for din tilmelding

Få Naturstyrelsens vigtigste nyheder tilsendt 2-3 gange månedligt.

Abonnér på nyheder

Nyhedsbrev

Nyt fra Søhøjlandet

Vi har sendt dig en mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. 

Få Naturstyrelsens annonceringer på mail.

Abonnér på annonceringer

Udbud

Arealer til salg

Arealer til udleje

Huse til salg

Huse til udleje

Erhvervslejemål

Jagtudleje

Brændeinfo Hovedstaden

Brændeinfo Bornholm

Brændeinfo Midtjylland

Brændeinfo Syddanmark

Brændeinfo Sjælland

Brændeinfo Nordjylland

Få Naturstyrelsens vigtigste nyheder fra Søhøjlandet tilsendt ca. 1 gang månedligt.

Abonnér på nyheder fra Søhøjlandet

Naturstyrelsen