Dyr
Trækfugle
Har man sagt Skagen, må man også sige trækfugle. For Skagen er Nordeuropas bedste sted at opleve fugletræk. Hver årstid sine fugle. Om foråret trækker de store rovfugle fra vinterlokaliteterne i Afrika og Sydeuropa mod ynglepladserne mod nord. Rovfugletrækket om foråret er enestående for Skagen, men også mange andre fuglearter lægger vejen forbi, nogle kommer for at yngle om sommeren, og om efteråret er det muligt at observere havfuglene, der trækker syd på.
Særlig kendt er rovfugletrækket over Skagen hvert forår. Fra Afrika og hele det sydlige Europa kommer rovfuglene til ynglelokaliteterne i Nordskandinavien. De trækker helst over land, følger kystlinjerne og ender i Skagen, hvor Skagen Odde virker som en flaskehals. Her venter de på opdrift og den rigtige vind til turen over havet. Flere hundrede rovfugle kan samle sig i store ’skruer’, mens de langsomt arbejder sig højere og højere op.
Mange andre arter af havfugle og landfugle trækker også over Skagen i store flokke, f.eks. kragefugle, duer, drosler og finker.
Også om efteråret er der stor aktivitet omkring Skagen, når fuglene er på vej tilbage sydover. Fra august kan man specielt opleve de mange havfugle meget tæt på land, når kraftig vind presser dem ind i Kattegat, og når de igen flyver tilbage til spisepladserne i Nordsøen. Du kan være heldig at se kjover, terner, suler, alkefugle, rider og mallemukker. De to sidstnævnte kan du i øvrigt studere på nærmeste hold på Bulbjerg på Jyllands Vestkyst.
Ynglefugle
Mere end 100 fuglearter yngler omkring Skagen. Den særprægede natur i Skagen Klitplantage, og de heder, klitlandskaber og moser, der ligger i det omliggende landskab, gør, at der udover en række almindelige danske fugle også yngler sjældne arter, som for eksempel trane, rørdrum, rødrygget tornskade, hedelærke, karmindompap og natravn.
Myreløve
Den spændende myreløve lever i Sandmilen i den østlige del af plantagen. Her i landet kan du kun finde dette lille insekt i Skagen, på Læsø og på Bornholm. Myreløver er voldsomme i deres jagt på føde. De laver en tragt af løst sand i klitten, og når myrer eller andre insekter er på spadseretur og falder ned i tragten, er de prisgivet - de kan ikke komme op igen. Nu er der frit slag for myreløvens larver nede i tragtens dyb til at kaste sig over byttet. Du kan forholdsvis nemt finde tragtene, fordi de ses i sandet. Men voksne myreløver ser man sjældent, blandt andet fordi de helst er ude om natten, hvor de flyver rundt og ligner små guldsmede.
Brun sandspringer
Den brune sandspringer, som - når sandheden skal frem - har flere farver på ryggen, nyder at bo i Skagen Klitplantage. Den er forholdsvis nem at få øje på – og den er en udpræget rovbille.
Kronhjort, ræv, rådyr, hare og egern
I en plantage med masser af besøg af mennesker på gå-ben og cykel vænner dyrene sig til de tobenede og bliver forholdsvis nemme at få øje på. Det gælder også i Skagen Klitplantage, hvor du derfor kan være heldig at se især egern, hare og rådyr. Men ræven bor her også, og gennem de senere år har kronhjorten vist sig her oftere og oftere.
Planter
Skagen Klitplantage er i sin helhed udpeget som urørt nåletræsplantage, de rfindes både nåle- og løvskovselskende arter, som foretrækker urørt skov, samt en række skovlysningsarter.
Bjergfyr
Som de fleste klitplantager i Nordjylland blev også Skagen Klitplantage tilplantet med hovedsageligt bjergfyr ved plantagens fødsel i 1800-tallet. Bjergfyr var robust nok til at vokse i sand, til at klare det barske klima mod vest og dermed dæmpe sandflugten. Efter at klitplantagerne skabte den fornødne læ, viste det sig, at nogle af de træarter, som man brugte, - blandt andet bjergfyr – var alt for villige til at sprede deres frø på steder, hvor de var uønskede. Man besluttede derfor at bekæmpe den invasive træart, fordi den havde kræfter nok til at brede sig og omdanne klitområder og heder til skov. Her i Skagen er der dog stadig masser af bjergfyr. Du kan kende dem på, at de har flere stammer, og at de nederste stammer kan hænge så lavt, at de nærmest kroger sig hen ad sandet. Selv de gamle 100-årige af slagsen er forbavsende lave. Vestenvind, det salte havvand og sandet holder træerne nede.
Skovfyr og contortafyr
I hele plantagen finder du skovfyr og den hårdføre contortafyr, som er nogle af de arter, man har plantet i stedet for bjergfyr.
Bævreasp
Langs stien ind mod Den Tilsandede Kirke bævrer bladene dig i møde på bævreaspene. På en strålende solskinsdag i sommerhalvåret vil bladene glitre fra deres sølvgrå bagside, og om efteråret lyser de op med deres intense gule høstfarve.
Andre løvtræer
Du kan finde både eg og birk i Skagen Klitplantage. Men der er ikke vældig mange af dem, og de vokser spredt rundt i hele plantagen.
Slåen og havtorn
Du kan plukke til både likør og marmelade i Skagen Klitplantage. Slåen og havtorn egner sig til begge dele.
Rensdyrlav og mos
Over hele plantagen vil du kunne nyde bløde mosser og laver. Den letgenkendelige rensdyrlav finder du i store partier. Den elsker klitheden og er smuk i sin grålige farve.
Lyng
Lilla lyng giver et fantastisk farvespil på klithedearealerne i Skagen Klitplantage. Lyngen har imidlertid ikke bare til formål at betage de besøgende. Den smukke plante holder godt på sandet.
Klitstedmoder og Skagen hullæbe
Hvis du kigger godt efter i klitter og vindbrud (de steder i klitterne, hvor kraftig storm har revet plantedækket op, så overfladen er eroderet), kan du finde klitstedmoder med sin karakteristiske hvid- og blåviolette farve. Og i klitterne må du holde godt øje med den smukke og langstilkede Skagen hullæbe.
Skagenrose
I Skagen Klitplantage vokser en rose, der ikke er en blomst, men et naturfænomen. Gennem mange årtier har man kaldt fænomenet Skagensrose, fordi det netop ligner en rose. Fænomenet dukker op i topskuddene på gråris og krybende pil, når galmyggen lægger sine æg. Der dannes en galle, bladene bliver forkrøblede og bliver som en lille rose. Om foråret og sommeren er ’rosen’ grøn, og om efteråret tørrer fænomenet ind, men har stadig form som en rose. Derfor er den tørrede Skagensrose populær i dekorationer og som souvenir.