Et sundhedsspor er en afmærket naturrute på 1-2½ km, som du kan gå eller løbe på tid. Ved ruterne er der sat tavler op, som viser BMI og kondital, så du kan aflæse, hvor god din kondition er.
Find sundhedssporene på udinaturen.dk
Om Sundhedsspor
Projekt Landsdækkende Sundhedsspor løber i perioden 2010-13, og drives af Naturstyrelsen med støtte fra Trygfonden.
Sådan bruger du sundhedssporet
1. Varm op
Varm op i 5-10 minutter med rask gang eller løb.
2. Gå eller løb sundhedssporet
GÅ ruten, hvis du ikke er vant til at løbe. Gå så hurtigt, du kan, og sving med armene.
LØB ruten, hvis du er vant til at løbetræne. Ved løb skal du ikke løbe alt hvad du kan, men i stedet holde et tempo som opleves noget anstrengende (ideelt set, skal du give dig 80 %). Tilpas din hastighed på en af følgende måder:
- Løb så du trækker vejret cirka 30-35 gange/minut - dvs. udånding ca. hvert 2. sekund.
- Løb, så du kan sige tre ord på hver udånding. (eks. "jeg-løber-hurtigt")
- Løb, så du kan løbe mindst 1 km mere, når du kommer i mål, uden at blive mere udmattet.
HUSK AT TAGE TID
3. Aflæs dit kondital
Nu kan du aflæse dit kondital på de tavler, der står ved målstregen.
Du finder først dit BMI-tal i den ene tabel, og bagefter finder du din konditabel for gang eller løb, alder og køn. Her kan du aflæse dit kondital - ud fra dit BMI og den tid, det tog dig at gå eller løbe ruten.
Jo højere dit kondital er, des bedre kondition har du.
Tavlerne ved sundhedssporene er unikke for det spor, de er opsat ved. Udregningerne er tilpasset længden af sporet, terræn og stiforhold.
Eksempler på tavlerne:
Der er også udgivet foldere om enkelte sundhedsspor:
Sundhedssporet i Vandet Plantage
Sundhedssporet i Store Dyrehave
Se tavlen fra sundhedssporet i St. Dyrehave
Idrætsvejleder i Naturstyrelsen Tim Falch Weber fortæller, hvordan du bruger sundhedssporet
Idrætsvejleder i Naturstyrelsen Tim Falch Weber fortæller, hvordan du bruger sundhedssporet
Få et sundhedsspor
Kan du se mulighederne i:
- Løbende at kunne følge udviklingen i din kondition
- At motionere og stresse af i det fri
- At dyrke motion ved enten gang eller løb
- Et motionstilbud, der har åbent døgnet rundt
- Et motionsprojekt, der kan binde jer sammen lokalt på tværs af foreninger og institutioner
- Et færdigudviklet og gennemtænkt koncept
Måske har du prøvet et sundhedsspor et andet sted i landet, eller du har måske bare læst om det og fundet det interessant.
På denne side kan du få en hjælpende hånd til, hvordan du får et sundhedsspor i dit lokalområde. Klik på det banner, der passer til din situation:
Der er gode muligheder for, at anlægge nye sundhedsspor. Hvis du kunne tænke dig at få et sundhedsspor i dit lokalområde, kan det anbefales at overveje følgende forhold. Det er ikke nødvendigt at være fuldstændig afklaret om alle disse forhold, men det kan være en fordel, især hvis du gerne vil formidle din idé til andre.
Klarlæg ejerforhold
Start med at finde ud af, hvem der ejer det areal, hvor du kunne tænke dig, at sundhedssporet skal være: Det kan gøres på www.ois.dk
Er det statsejet, f.eks. statsskov, kan du henvende dig til den lokale Naturstyrelsen-enhed. Se hvilken her.
Er det kommunalt ejet, vil det være en god ide at henvende dig til kommunens sundhedsafdeling og naturafdelingen.
Er området privat ejet, så henvend dig til ejeren. Vær opmærksom på, at adgangsreglerne er anderledes for privat ejendom end for offentlig. Man må f.eks. kun færdes i private skove fra kl. 7.00 til solnedgang.
Hvad kan du tilbyde
Det er ikke gratis at anlægge og vedligeholde et sundhedsspor. For den enkleste løsning, hvor leverandøren står for opmåling af ruten mv., koster det ca. 62.500 kr. at anlægge et nyt sundhedsspor. Hvis man i stedet har mulighed for, at bidrage med opmåling af ruten; fysisk og digitalt og efter vejledninger, falder anlægsprisen til ca. 40.000 kr. Uanset hvilken model man vælger, er der efterfølgende en årlig udgift til licens på ca. 1.500 kr.
Som noget relativt nyt er der mulighed for, at give en skole, et gymnasium eller måske en løbeklub adgang til en særlig skole-funktion til et nyt sundhedsspor. Det koster ikke ekstra at oprette denne adgang, og funktionen er gratis det første år efter anlæg af et nyt sundhedsspor. Herefter er skolefunktionen en betalingsfunktion, og prisen vil afhænge af, hvor mange elever/brugere, der kobles på - minimum 2000 kr. om året for op til 99 elever. Abonnementet kan opsiges.
Det vil være en fordel, hvis du har nogle bud på, hvordan udgifterne skal håndteres, når du henvender dig til samarbejdspartnere eller eventuelle ejere af arealet:
- Er du medlem af, eller kender du til, en forening, motionsklub, patientforening eller lignende, der kan og vil bidrage med midler eller med frivillig arbejdskraft til anlæg og vedligeholdelse?
- Har du kendskab til nogle fonde eller tilskudspuljer, der kan tænkes at bidrage?
- Overvej, om der er lokale, private investorer/virksomheder, der kunne tænkes at støtte initiativet?
- Er der en skole, efterskole, gymnasium eller måske en løbeklub, der kan have glæde af skolefunktionen, og som vil have lyst til at prøve den af, det første gratis år? Vær i den forbindelse opmærksom på, at sundhedssporet egner sig bedst til større børn over 10 år.
Selv om kommunen ikke ejer arealet, kan det alligevel være en god idé at høre, om de vil bidrage til sundhedssporet. Kommunerne har i dag ansvaret for den forebyggende sundhedsindsats i forhold til borgerne. Henvend dig til kommunens sundhedsafdeling.
Skitsér din plan
Prøv at lave en skitse over sundhedssporets forløb. Du kan evt. tegne det ind på et kort fra Google Maps www.google.com/maps. På www.iform.dk kan du måle ruten op for at sikre dig, at den er mellem 1 og 2,5 km.
Udform en beskrivelse af, hvorfor du mener, der skal etableres et sundhedsspor netop her. Sørg for, at beskrivelsen rummer alle de fordele, der er ved at få et sundhedsspor i dit område. Men glem ikke komplikationerne. Det er vigtigt at være realistisk i forhold til de eventuelle udfordringer, der må være.
Måske er I fra Hjerteforeningen, Kræftens bekæmpelse, den lokale løbe- eller stavgangsklub. Måske har I hørt om sundhedssporene fra jeres landsforening eller er blevet opmærksom på dem andetsteds.
Der er gode muligheder for at anlægge nye sundhedsspor. Hvis I kunne tænke jer at få et sundhedsspor i jeres lokalområde, kan det anbefales, at I overvejer følgende forhold. Det er ikke nødvendigt at være fuldstændig afklaret om alle disse forhold, men det kan være en fordel, når I skal formidle ideen til andre.
Klarlæg ejerforhold
Start med at finde ud af, hvem der ejer det areal, hvor I kunne tænke jer at sundhedssporet skal være. Det kan gøres på www.ois.dk
Er det statsejet, f.eks. statsskov, kan I henvende jer til den lokale Naturstyrelsen-enhed. Se hvilken her.
Er det kommunalt ejet, vil det være en god idé at henvende jer til kommunens sundhedsafdeling og naturafdelingen.
Er området privat ejet, så henvend jer til ejeren. Vær opmærksom på, at adgangsreglerne er anderledes for privat ejendom end for offentlig. Man må f.eks. kun færdes i private skove fra kl. 7.00 til solnedgang.
Hvad kan I tilbyde
Det er ikke gratis at anlægge og vedligeholde et sundhedsspor. For den enkleste løsning, hvor leverandøren står for opmåling af ruten mv., koster det ca. 62.500 kr. at anlægge et nyt sundhedsspor. Hvis man i stedet har mulighed for at bidrage med opmåling af ruten; fysisk og digitalt og efter vejledninger, falder anlægsprisen til ca. 40.000 kr. Uanset hvilken model man vælger, er der efterfølgende en årlig udgift til licens på ca. 1.500 kr.
Som noget relativt nyt, er der mulighed for at give en skole, et gymnasium eller måske en løbeklub adgang til en særlig skole-funktion til det nye sundhedsspor. Det koster ikke ekstra at oprette denne adgang, og funktionen er gratis det første år efter anlæg af et nyt sundhedsspor. Herefter er skolefunktionen en betalingsfunktion, og prisen vil afhænge af, hvor mange elever/brugere, der kobles på - minimum 2000 kr. om året for op til 99 elever. Abonnementet kan opsiges.
Det vil være en fordel, hvis du har nogle bud på, hvordan udgifterne skal håndteres, når du henvender dig til samarbejdspartnere eller eventuelle ejere af arealet:
Selv om I som forening ikke har mulighed for at bidrage økonomisk, kan I stadig være en attraktiv partner i forbindelse med anlægget af et sundhedsspor. I kan f.eks. tilbyde:
Praktisk hjælp i forbindelse med nogle af de lettere anlægsopgaver, f.eks. nedgravning af pæle og ruteafmærkning. Eller I kan tilbyde at stå for løbende maling af pæle og opsyn med sporet.
Formidling: Det vil være meget attraktivt for en kommune, hvis I kan bidrage til formidling af et sundhedsspor, f.eks. ved åbne arrangementer til kommunens borgere. I kan eksempelvis forpligte jer til at møde op et par lørdage eller søndage om året og fortælle om sundhedssporet samt hjælpe interesserede i at gennemføre konditionstesten. Sådanne arrangementer kan være åbne for alle, eller de kan være målrettet forskellige grupper – såsom lokale fodboldklubber; en særlig patientgruppe eller et ældrecenter.
Hvis I er en lokalforening under en af de større landsdækkende patientforeninger, er det værd at undersøge, om landsforeningen er interesseret i at bidrage til jeres lokale initiativ.
Alternativt har I måske kendskab til fonde eller tilskudspuljer, der kan tænkes at bidrage?
Overvej om der er lokale, private investorer/virksomheder, der vil støtte initiativet?
Overvej om der er en skole, efterskole, gymnasium eller måske en løbeklub, der kan have glæde af skolefunktionen, og som vil have lyst til at prøve den af, det første gratis år? Vær i den forbindelse opmærksom på, at sundhedssporet egner sig bedst til større børn over 10 år.
Selvom kommunen ikke ejer arealet, kan det alligevel være en god idé at høre, om de vil bidrage til sundhedssporet. Kommunerne har i dag ansvaret for den forebyggende sundhedsindsats i forhold til borgerne. Henvend dig til kommunens sundhedsafdeling.
Skitsér jeres plan
Prøv at lave en skitse over sundhedssporets forløb. I kan evt. tegne det ind på et kort fra Google Maps www.google.com/maps. På www.iform.dk kan I måle ruten op for at sikre jer, at den er mellem 1 og 2,5 km.
Udform gerne en beskrivelse af, hvorfor I mener, der skal etableres et sundhedsspor netop her. Sørg for, at beskrivelsen rummer alle de fordele, der er ved at få et sundhedsspor i dit område. Men glem ikke komplikationerne. Det er vigtigt at være realistisk i forhold til de eventuelle udfordringer, der må være.
Kommunerne har i dag ansvaret for såvel den forebyggende indsats, som for rehabiliteringsindsatsen på sundhedsområdet, i forhold til borgerne.
Et sundhedsspor kan være et godt redskab i forhold til begge områder. Den korte distance, og det at man kan gennemføre konditionstesten ved enten at gå eller løbe ruten igennem, gør det appetitligt og lettilgængeligt for mange målgrupper.
Som kommune er I måske hovedaktør på anlæggelsen af et sundhedsspor. I kan også være blevet kontaktet af lokale borgere eller Naturstyrelsen, om I vil være partner på et sundhedsspor. I begge tilfælde er der en række faktorer, der er fornuftige at overveje i processen.
Klarlæg ejerforhold
Ønsker I selv at lægge jord til sundhedssporet, f.eks. i en kommunal park eller skov, kender I bedst selv proceduren for at afklare, hvad der kan anlægges her.
Alternativt bør I finde ud af, hvem der ejer det pågældende areal. Det kan gøres på www.ois.dk.
Er arealet statsejet, f.eks. statsskov, kan I henvende jer til den lokale Naturstyrelsen-enhed, se hvilken her.
Er området privat ejet, så henvend jer til ejeren. Vær opmærksom på, at adgangsreglerne er anderledes for privat ejendom end for offentlig, f.eks. må man kun færdes i private skove fra kl. 7.00 til solnedgang.
Hvad kan kommunen tilbyde
Det er ikke gratis at anlægge og vedligeholde et sundhedsspor. For den enkleste løsning, hvor leverandøren står for opmåling af ruten mv., koster det ca. 62.500 kr. at anlægge et nyt sundhedsspor. Hvis man i stedet har mulighed for at bidrage med opmåling af ruten; fysisk og digitalt og efter vejledninger, falder anlægsprisen til ca. 40.000 kr. Uanset hvilken model man vælger, er der efterfølgende en årlig udgift til licens på ca. 1.500 kr.
Som noget relativt nyt, er der mulighed for at give en skole, et gymnasium eller måske en løbeklub adgang til en særlig skole-funktion til det nye sundhedsspor. Det koster ikke ekstra at oprette denne adgang, og funktionen er gratis det første år efter anlæg af et nyt sundhedsspor. Herefter er skolefunktionen en betalingsfunktion, og prisen vil afhænge af, hvor mange elever/brugere, der kobles på - minimum 2000 kr. om året for op til 99 elever. Vær i den forbindelse opmærksom på, at sundhedssporet egner sig bedst til større børn over 10 år. Abonnementet kan opsiges.
Det vil være en fordel, hvis I har nogle bud på, hvordan udgifterne skal håndteres, når I skal præsentere ideen for kommunalbestyrelsen, samarbejdspartnere eller eventuelle ejere af arealet:
Det vil ofte være en stor fordel at inddrage flere afdelinger og forvaltninger i processen. Sundhedsafdelingen er naturligvis oplagt, men det vil typisk også være relevant for Børn og Unge-afdelingen, idet sundhedssporene er velegnede til brug i undervisning i folkeskoler, efterskoler, gymnasier mv. Endelig kan det anbefales at inddrage Teknik og Miljø-afdelingen, både af praktiske hensyn og fordi sundhedssporene kan være en vej til at få flere borgere ud på kommunens grønne arealer.
Samtidig kan der være mange fordele i at afsøge mulighederne for samarbejde med andre organtisationer om et sundhedsspor.
- Overvej, om der lokale, private investorer/virksomheder, der kunne tænkes at støtte initiativet?
- Er der nogen lokale foreninger (motionsklubber, patientforeninger eller lignende), der kan inddrages - og evt. bidrage med midler eller frivillig arbejdskraft til anlæg og vedligeholdelse?
Måske er du skovejer, godsejer eller golfbaneejer og kan se muligheder i at tilbyde offentligheden at lægge jord til et sundhedsspor.
Du kan også komme fra en større virksomhed, der gerne vil bidrage til, at dine medarbejdere får let adgang til et sundhedsspor – måske som en del af et medarbejdergode.
Eller du kan komme fra en lokal virksomhed, der gerne vil være sponsor for et lokalt sundhedsspor.
Der er gode muligheder for at anlægge nye sundhedsspor. Hvis du kunne tænke dig at få et sundhedsspor i dit lokalområde, kan det anbefales, at I overvejer følgende forhold. Det er ikke nødvendigt at være fuldstændig afklaret om alle disse forhold, men det kan være en fordel, når du skal formidle ideen til andre.
Klarlæg ejerforhold
Ønsker du selv at lægge jord til sundhedssporet, er dette punkt hurtigt overstået.
Alternativt så start med at finde ud af, hvem der ejer det areal, hvor du kunne tænke dig at etablere sundhedssporet. Det kan gøres på www.ois.dk.
- Er arealet statsejet, f.eks. statsskov, så kan du henvende dig til den lokale Naturstyrelsen-enhed. Se hvilken her.
- Er det kommunalt ejet, vil det være en god idé at henvende dig til kommunens sundhedsafdeling og naturafdelingen.
- Er området privat ejet, så henvend dig til ejeren. Vær opmærksom på, at adgangsreglerne er anderledes for privat ejendom end for offentlig. Man må f.eks. kun færdes i private skove fra kl. 7.00 til solnedgang.
Hvad kan du tilbyde
Det er ikke gratis at anlægge og vedligeholde et sundhedsspor. For den enkleste løsning, hvor leverandøren står for opmåling af ruten mv., koster det ca. 62.500 kr. at anlægge et nyt sundhedsspor. Vælger man i stedet at bidrage med opmåling af ruten; fysisk og digitalt og efter vejledninger, falder anlægsprisen til ca. 40.000 kr. Uanset hvilken model man vælger, er der efterfølgende en årlig udgift til licens på ca. 1.500 kr.
Som noget relativt nyt, er der mulighed for at give en skole, et gymnasium eller måske en løbeklub adgang til en særlig skole-funktion til det nye sundhedsspor. Det koster ikke ekstra at oprette denne adgang, og funktionen er gratis det første år efter anlæg af et nyt sundhedsspor. Herefter er skolefunktionen en betalingsfunktion, og prisen vil afhænge af, hvor mange elever/brugere, der kobles på - minimum 2000 kr. om året for op til 99 elever. Abonnementet kan opsiges.
Det vil være en fordel, hvis du har nogle bud på, hvordan udgifterne skal håndteres, når du henvender dig til samarbejdspartnere eller eventuelle ejere af arealet:
- Hvad og hvor meget har din virksomhed mulighed for at bidrage med?
- Har du kendskab til nogle fonde eller tilskudspuljer, der kan tænkes at bidrage?
- Overvej, om der andre lokale, private investorer/virksomheder, der kunne tænkes at støtte initiativet?
- Er der nogen lokale foreninger (motionsklubber, patientforeninger eller lignende), der vil bidrage med midler eller frivillig arbejdskraft til anlæg og vedligeholdelse?
- Er der en skole, efterskole, gymnasium eller måske en løbeklub, der kan have glæde af skolefunktionen, og som vil have lyst til at prøve den af, det første gratis år? Vær i den forbindelse opmærksom på, at sundhedssporet egner sig bedst til større børn over 10 år.
Selv om kommunen ikke ejer arealet, kan det alligevel være en god idé at høre, om de vil bidrage til sundhedssporet. Kommunerne har i dag ansvaret for den forebyggende sundhedsindsats i forhold til borgerne. Henvend dig til kommunens sundhedsafdeling.
Skitsér din plan
Prøv at lave en skitse over sundhedssporets forløb. Du kan evt. tegne det ind på et kort fra Google Maps www.google.com/maps. På www.iform.dk kan du måle ruten op for at sikre dig, at den er mellem 1 og 2,5 km.
Udform en beskrivelse til samarbejdspartnerne, hvor du noterer alle de fordele, I kan komme på ved at etablere et sundhedsspor i dit område. Glem ikke komplikationerne. Det er vigtigt at være realistisk i forhold til de eventuelle udfordringer, der må være.
Indgå aftaler
Det er en god idé at nedskrive, hvilke forpligtigelser alle samarbejdspartnere har i forbindelse med anlæg og drift af sundhedssporet. Hovedaktøren på sundhedssporet udfærdiger en kontrakt, som alle parter underskriver.
Hvis du er hovedaktør på etableringen af jeres nye sundhedsspor, er det også dig, der skal indgå aftalen med den svenske udbyder Hälsospäret, der ejer konceptet, og som står for opmåling af rute, konditalsberegninger, trykning af tavler mm. Du skal være opmærksom på, at Naturstyrelsen har lavet en aftale med Hälsospäret om at være portal for alle sundhedsspor i Danmark. Det betyder, at al hjemmesidetrafik vedrørende Sundhedsspor går forbi Naturstyrelsens hjemmeside www.sundhedssporet.dk. Desuden har Naturstyrelsen lavet et design for de store informationstavler, der placeres ved sundhedssporenes start/slut-sted. Dette design skal overholdes, men der laves selvfølgelig tilrettelser i forhold til hovedaktørens og samarbejdspartnernes logoer mm.